Elendige menneske

Det sker jo, at jeg gør, tænker eller føler noget, som jeg ikke mener er godt. Og sådan har de fleste det jo, hvilket på sin vis er en ganske god ting. Jeg tror det er det man kunne kalde samvittigheden. Og så kan man jo gå der og føle sig miserabel og tåbelig over en eller anden ting man har gjort, og måske endda have det lidt godt med, at pine sig selv på den måde.

Det har dog gjort, at jeg i en periode, har tænkt på mig selv som et elendigt menneske når den slags ting nu har slået igennem. Det er jeg dog holdt op med.

Denne definition af mig selv har jeg nemlig et meget problematisk forhold til. For jeg mener ikke, at der er nogen elendige mennesker. Nej, verden er fyldt med irriterende, selvoptagede, barnlige og frem for alt vidunderlige mennesker. De elendige findes simpelt hen ikke! Så hvorfor skulle jeg så selv være det? Det kan godt være at jeg ind imellem er lidt af et fjols og ikke lærer af alle mine fejl. Men det skulle gerne være fordi jeg netop ER et menneske. Og jeg kender ikke nogen, som aldrig begår fejl. Og de er jo også mennesker. (Nogen mennesker har godt nok en sært veludviklet sands for at overse egne fejl, men det er en helt anden sag)

Den slags tanker om at man er værre end alle andre, er udelukkende med til, at give lavt selvværd og derfor er det simpelt hen ikke værd, at bruge sin tid på. Så der er sådan set ikke andet at gøre end at stoppe det. Det er måske ikke det nemmeste i verden, at vende sig bort fra sådan en vane med at tænke negativt om sig selv, men det er helt sikkert værd at kæmpe for.