Vi tilgiver aldrig!

Inde i Odense kommer jeg somme tider forbi en mur, hvor der med store bogstaver, med en spraydåse er skrevet: "Vi tilgiver aldrig."
Og den første gang jeg så det, blev jeg trist til mode. Jeg synes nemlig, at tilgivelse er noget ret stort. Så for mig bliver det til en meget hård påstand. Det udtrykker en uvilje imod forsoning og er nærmest hadefuldt.

Hvad det er der er så utilgiveligt, at der ikke findes nogen form for forsoning, ved jeg ikke.
Men jeg synes, at den der har skrevet det, skulle tage og tænke lidt over hvad det egentlig betyder aldrig at tilgive.

Mit gæt, er at det har noget med ungdomshuset at gøre, hvilket ikke gør erklæringen bedre, da det så bare lægger sig op af alle de andre letkøbte slogans som f.eks.:"ungdomshuset eller kaos."

Ægte tilgivelse er dog ikke letkøbt. Jeg har ikke selv været udsat for vilde svigt og vold på sjæl og legeme, men ikke desto mindre kan jeg godt forstå, hvor svært det kan være at gøre det. Når jeg f.eks. hører om hvad andre mennesker udsættes for, kan det gøre mig vred. Jeg har bare ikke lyst til at hade pga det. Men for at undgå hadet, er tilgivelsen nødvendig, og det kan virke enormt svært når folk har været udsat for incest eller tortur.

Min opfordring går derfor på, at få tilgivet hvis der er noget at give tilgivelse for; det bliver man nemlig stor af.

Min holdning til tilgivelse er for øvrigt meget sammenfaldende med dette essay.
http://www.learningfromlyrics.org/tulsaessays.htm