Quick Time Events...
FORFEJLET FILM-TENDENS
Efterhånden hersker der nok ikke meget tvivl om, at spilproducenter i stigende grad udviser - eller ønsker at udvise - filmiske kvaliteter i mange af nutidens spil, særligt inden for retail.
Der kan i flæng nævnes Fahrenheit (am. Indigo Prophecy), Heavy Rain, Mass Effect, Uncharted etc. Listen er uendelig.
Med fremkomsten af den nye generations konsoller ses det så småt som deciderede tegn på dårlig produktion, hvis spillene ikke besidder filmisk æstetik og fremtoning. Hvad mange ofte glemmer er at filmens kvaliteter i spil oftest kommer til udtryk på bekostning af spilverdenes måske største force: Gameplay.
En ærgelig (læs: fuldstændig ligegyldig og røvirriterende) tendens i filmiske spil er brugen af Quick Time Events.
Jeg har netop færdiggjort Resident Evil 5, der på trods af at være et udmærket action-spil, er et primaeksempel på at Quick Time Events' ønske om at give en oplevelse af interaktiv film kommer på bekostning af netop gameplayet.
En af spillets udmærkede bossfights bliver pludselig afbrudt af en mellemsekvens, hvor man skal trykke på skærmens angivne knapper i tide, samtidig med at fokus ønskes lagt på selve mellemsekvensen. Ofte er det dog ikke så let at matche knapperne i tide, hvilket resulterer i at man risikerer at opleve den samme mellemsekvens igen og igen.
En kime til frustration? Det tror jeg nok. Ikke nok med at gameplayet bliver opbrudt i disse situationer, men forsøget på at øge opmærksomheden på mellemsekvenserne er mere irriterende end det er engagerende.
Det fungerer udelukkende som brud på spillets kontinuitet og flow, og sjældent (aldrig) har jeg følt at Quick Time Events som sådan virkede efter hensigten. De kan jo ikke - hvor meget de end ønsker det - fremprovokere følelsen af ægte action-smash-hit gennem middelmådige polygoner og uundgåeligt kejtede bevægelser fra spillenes karakterer. I stedet bliver det et halvslattent forsøg på at falde ind i mellem filmens og spillets kvaliteter, der gang på gang falder til jorden i forsøget på at skabe noget episk.
Jeg vil igen fremhæve et lille eksempel fra RE 5, en situation hvor en mellemsekvens går over i Quick Time Event, hvor det havde været langt mere hensigtsmæssigt at føre mellemsekvensen over i decideret gameplay:
En masse frådende (semi)-zombier kommer flyvende over et hegn på motorcykler og fræser hektisk rundt omkring, mens de desperat forsøger at kvadre hovedpersonerne på forskellig vis.
Kunne det være fedt at skyde efter psyko-zombier, der kører på motorcykel og evt. eksplodere motorcyklen ved at ramme gastanken? Igen, det tror jeg nok lige! Men i stedet trakterer Capcom med super-crazy-daisy Quick Time Event, hvor man får lov til at vente på at ramme en enkelt knap (eller to, wauw). Og hvis du ikke rammer i tide, ja så tager vi den da bare igen... Adrenlinpumpende? Ikke rigtigt. Frustrerende? En smule.
Jeg er sikker på, at det ikke er alle, der vil erklære sig enige med mig. Og jeg er da også en af de få, der synes at Fahrenheit (på trods af en interessant historie og idé) var gudsjammerlig kedeligt. Jeg håber dog at enkelte af jer vil vurdere, at der er visse sandheder i mine udsagn mht. Quick Time Events og tendensen mod at gøre spil til film.
Men ovennævnte tendens er nok et udtryk for mediernes stigende interesse for interaktivitet i det hele taget (PS: Dette er en tangent, og ikke som sådan relevant for Quick Time Events).
Se blot på musikvideoernes stigende fokus på brugerinddragelse. Fænomenet er stadig i sin spæde start og forsøgene indtil videre har været mildt sagt halvhjertede, mestendels. Alligevel er det enormt spændende, synes jeg. Det er en sørgelig og unødvendig tendens, efter min mening, men det gør den ikke mindre interessant, hvilket også er derfor at interaktive musikvideoer netop er mit emneområde for min skriftlige eksamen i 2. semester.
Anyways, Quick Time Events = dislike (det var konklusionen... hej hej).
Hvad synes du om den foreløbige liste af lanceringsspil til PlayStation 4?
I langt, langt de fleste tilfælde i hvert fald.
I God of War: Chains of Olympus funger QTEs rigtig godt som afslutning på diverse almindelige mobs - måske er det fordi man ved de kommer, så man kan forberede sig og de derved er en mere flydende del af gameplayet. I det spil var de på ingen måde forstyrrende.
Jeg er nemlig helt enig i at det er 100% hul i hovedet at smide et blinkende A op på skærmen, midt i en ellers fængende mellemsekvens og dernæst straffe spilleren hvis han ikke rammer inden for halvandet sekund.
Brænd, QTE, brænd!
For eksempel i battlefield 3 skulle man hoppe rundt ude på et tog og istedet for selv at styre skulle man trykke på alle mulige knapper i bestemt rækkefølge!!
Jeg elsker dog spil som heavy Rain, hvor alt går ekstremt hurtigt.
Men alt i alt hader jeg quik time events.
Hmm synes der er plads til begge dele. En belejlig holdning ikke?
Heavy Rain går bevidst efter det filmiske og lykkes stort set med det, på den måde skiller spillet sig også udfra den klassiske gameplay opbygning vi kender. Begge dele er fede, men QTE i spil som Resident Evil 5 hvor det blot er et gimmick og ikke implementeret for at give noget ekstra til spillet er jeg heller ikke fan af.
Hvis spillet ved hvad det vil, og hvis det eksekverer DET, så kan det ikke gå helt galt. Grunden til QTE er blevet så forhadte er fordi det er blevet en dille som lige skal puttes ind alle steder, og det passer bestemt ikke ind alle steder IMO... ellers virkelig god blog
Jeg afviser heller ikke, at QTE kan udnyttes fornuftigt. For mit vedkommende har det blot ikke tilfældet indtil videre.
Jeg tror også at Heavy Rain er en klar markør for, hvad vi kan forvente os af spil for fremtiden. Det kan blive rigtig spændende.