Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook

Film der vil for meget...?

Lad mig indledningsvis konstatere, at overskriften på denne blog på ingen måde afspejler min egen holdning, men nærmere er et udtryk for anmeldernes generelle synspunkt.

I anledning af modtagelsen af The Dark Knight Rises har jeg gjort mig nogle tanker vedrørende forventningsafstemning hos anmeldere og hos den brede befolkning.
Der viser sig en tydelig tendens inden for filmverdenen, når det kommer til de store (sommer)blockbuster-udspil: Du skal ikke forvente en specielt kompliceret historie, til gengæld får du action for alle pengene. I og for sig en ganske tilforladelig tilgang til de store film.
Anmeldelser af John Carter, Wrath of The Titans m.fl. taler da også sit tydelig sprog - der er ikke rigtig noget at komme efter, hvis du forventer noget, du ikke har set før.

På sitet Metacritic har The Dark Knight Rises en balanceret median på 78/100, hvilket er et godt stykke over gennemsnittet for forskellige blockbuster-film. Alligevel vil jeg vove den påstand at sige, at det i forhold til forventningerne er ganske lavt. Og det er en overordnet tendens i anmeldelserne af samtlige af Nolans film. I gennemsnit ligger hans film på 76/100 på Metacritic, mens IMDB-brugere har rated 8 af hans film i TOP 250.

Kritikken har næsten hver gang fokus på omfanget af hans film: De vil for meget, de er overlange, de kan være tonstunge og alt for indviklede.
Men hvor går grænsen så? Inception og The Dark Knight Rises har oplevet nogenlunde den samme kritik mht. kompleksiteten og omfanget og ambitionerne, og har begge to i gennemsnit kun fået i underkanten af 8/10.

Men hvad er det så anmeldelerne vil have? Hvis Inception vil for meget, men Wrath of the Titans vil for lidt.
Vi må acceptere, at vi ikke kan få den perfekte film så, men hvis valget står i mellem en "tom" film eller en "overfyldt" film - så ved jeg godt hvad jeg vil vælge!

Det jeg bare vil sige med denne blog (jeg ved ikke hvor tydeligt det skinner igennem) er blot at påpege, at det virker formålsløst at kritisere en film for dens rige ambitionsniveau. Hvis anmelderne 9 ud af 10 gange ser en fuldstændig ambitionsfri blockbuster-film, kan det så være rigtigt at de stadig ikke stiller sig tilfredse, når der endelig dukker et geni op, der virkelig gør et forsøg?
Jeg er bare glad for, at vi da i det mindste er omkring 500.000 forskellige mennesker, der kan se og forstå potentialet i film som Inception og The Dark Knight Rises.

Fortsat god lørdag :)

Tillagt 2012-08-11 15:15:
PS: Jeg vil godt påpege, at kritikken igen er relativ - for 74/100 for Inception er jo udmærket. Men set relationelt i forhold til ambitionsniveauet er det meget i underkanten, efter min mening!

Kommentarer
  • Skrevet af: Sejborg
    2012-08-11 17:30
    Tja. Det er lidt en balancegang synes jeg. Film der ikke rigtig vil eller gør andet end at underholde, som f.eks. Mission Impossible: Ghost Protocol og Avengers er da helt fine. Men sådanne film kan aldrig komme helt op at ringe på min liste. Dertil er de alt for ligegyldige.

    Jeg har ratet MI:GP 5/10 og Avengers 6/10 på IMDB, fordi de ikke giver mig andet end underholdning så længe filmene varer. Så er der en film som Battleship, der også kun vil underholde, men end ikke formår at gøre det. 2/10.

    Skal man højere op på min skala, så skal filmene have mere at byde på end f.eks. Avengers, der ikke rigtig har noget på hjertet. Men bare fordi man har noget på hjertet, så giver det ikke carte blanche til en høj rating, hvis de nu ikke kan finde ud af at fortælle det på en god måde.

    Tag f.eks. Avatar. Den er rigtig ambitiøs med ny teknologi og alt det pjat. Men den er drønende kedelig: forudsigelig historie, karikeret og uinteressant persongalleri, og en pointe der er fremstillet på utrolig barnagtig vis. Men den er alligevel blevet rated utrolig højt af anmelderne, mens den for mig kun ligger på 3/10.

    Jeg ved ikke helt hvad jeg vil sige med mit indlæg, andet end at anmelderne ind imellem rammer forkert.
     
  • Skrevet af: Stampe128
    2012-08-12 20:40
    Citerer Sejborg:
    Tag f.eks. Avatar. Den er rigtig ambitiøs med ny teknologi og alt det pjat. Men den er drønende kedelig: forudsigelig historie, karikeret og uinteressant persongalleri, og en pointe der er fremstillet på utrolig barnagtig vis.


    Men der fremstiller du jo netop min pointe. Avatar var glimrende rent teknologisk, og ambitionsniveauet var højt set i forhold til det teknologiske aspekt... men historien var sat helt bagom.
    Jeg føler derimod, at en film som fx Inception formår både at tangere effekter vs historie (altså: god gedigen underholdning). Og derfor mener jeg, at den bør blive anset for at være i blandt de bedste film nogensinde, hvilket IMDB-brugere er enige i, men som anmelderne ikke på samme måde har givet udtryk for.
     
  • Skrevet af: Sejborg
    2012-08-13 15:21
    Citerer Stampe128:
    Men der fremstiller du jo netop min pointe. Avatar var glimrende rent teknologisk, og ambitionsniveauet var højt set i forhold til det teknologiske aspekt... men historien var sat helt bagom.
    Jeg føler derimod, at en film som fx Inception formår både at tangere effekter vs historie (altså: god gedigen underholdning). Og derfor mener jeg, at den bør blive anset for at være i blandt de bedste film nogensinde, hvilket IMDB-brugere er enige i, men som anmelderne ikke på samme måde har givet udtryk for.


    True. Men det ville kræve at alle anmeldere anmeldte efter de samme kriterier. Vi kan hurtigt blive enige om, at Inception, kan, vil og giver meget mere end f.eks. Avatar eller Avengers. Men nogle folk er bare ikke interesseret i at få noget at arbejde med. De kan ikke lide når ting bliver lidt kompliceret, eller at de pludselig skal bruge deres hjerne.

    Men Inception har så en form, så dem der bare vil underholdes kan blive det, og dem der godt kan lide at få noget til hjernen også får det. Inception lefler til begge sider. Og jeg tror måske det er derfor at den samlede anmelder skare ikke kommer helt op at ringe over den, fordi den ikke går lige i skridtet på nogen af dem.

    Jeg selv har givet Inception 7/10. Jeg savner lidt nogle flere stille scener hvor, der bliver bygget noget op. Jeg synes det tager overhånd med overdrevet set piece, efter overdrevet set piece, mens den godt kunne have brugt mere tid på de reelt vigtige scener. Scener som f.eks. hvor Leonardo prøver at få Cillian til at modarbejde sin underbevidsthed.

    Omvendt mener jeg jo, at Watchmen, Rumrejsen 2001, Blade Runner og City of God er de bedste film nogensinde. Men jeg kan godt forstå hvis andre synes de er for langsomt pacet, eller whatever.
     
 
Kommentér

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :-- Bold Italic Underline Spoiler


Ældre indlæg
Afstemning Hvad synes du om den foreløbige liste af lanceringsspil til PlayStation 4?
  • 15% Fantastisk
  • 37% God
  • 18% Middelmådig
  • 8% Dårlig
  • 22% Shut up, just shut up... You had me at PS4
Resultat
BETA +