Teater praktik

Ja, jeg synes at en blog var på plads, for lige at smide mine mening ind, om denne uges praktik. Som overskriften lyder, var jeg i praktik hos et teater der hedder Filuren. Det er et teater der er mest fokuseret mod børn. Men, altså. De tilbyder praktik for unge i 9. klasse. Uge 47 og uge 9 hvis nogen skulle være interesseret. Nå, videre til det vigtige. Filuren tilhører musikhuset i Århus, og jeg greb chancen da det blev tilbudt til hele 9. årgang. Jeg skrev en ansøgning og var spændt på svar. Helt uvidende fik jeg nogle dage efter en mail, om et tillykke og at min ansøgning blev udvalgt. Det skal lige nævnes det er for hele landet. Der var en der kom fra Falster, og en anden fra Hurup. Men altså, før det var der et tilbud om at komme ind og se Guitaristerne af Line Knutzon. Jeg takkede ja til tilbuddet, om at se det. Jeg mødtes med 8 af de andre der skulle ind på filuren, vi var 12 i alt. Men, hold da op hvor var det er sjovt stykke. Jeg kunne ikke holde op med at grine og smile. Genialt stykke.

Mandagen kom, og min mave slog enorme knuder. Kunne næsten ikke spise morgenmad. Men, den eneste grund til at jeg var nervøs, var på grund af bussen. Det udtrykkes gerne med et: -.-
Men, jeg ankommer, siger hej til de forskellige mennesker. Vi går i gang med øvelser. Lussinger, upper cuts, billy-billy-bob osv. Jeg gider ikke gå i dybden med de forskellige øvelser, det må i så spørge om i kommentarene.

Butt, for at komme tilbage, så skulle vi lave en visning af diverse ting vi havde lavet igennem ugen. Vi lavede tre udpluk af Guitaristerne, en psykologi sketch, en bussketch og nogle nul-tekster. Jeg vil lige gå i dybden med psykologi sketchen, for det var klart den sjoveste. Vi havde så svært ved at holde masken. Det her bliver måske lidt langtrukkent, så spring bare videre, jeg giver tegn når den er færdig.
Der var en, som kun kunne trække vejret når han stod op, det vil sige at han skulle rejse sig op midt i det hele, ånde ud, og så tage en dyb indånding og sætte sig ned. Hende ved siden af gjorde alting modsat. Ham ved siden af hende, var bange for gulvet, så han sad/stod på stolen hele tiden, og løb så hurtigt over gulvet på tær. Hende ved siden af, kunne kun høre i 20 sekunder af gangen, og så skulle hun holde sig for ørerne i 20 sekunder. Hende ved siden af led af rengørings vanvid. Hende ved siden af, skulle synge: "Jeg ved en lærke rede, jeg siger ikke mer'" Hver gang hun sagde noget. Hende ved siden af havde en trang til at røre hendes hår og rette på tøjet, og ham ved siden af skulle gøre alt hvad personen til venstre gjorde. Jeg, som sad ved siden af ham, blev smittet af de to der sad ved siden af mig, så jeg skulle altså gøre alt hvad han gjorde, det vil sige, han gentog hende, og jeg gentog ham. Ham der så sad til højre for mig, klappede alle stavelser. Så det skulle jeg også gøre. Og, psykologen havde også en neurose, så han skulle sætte stolene på plads, og røre deres rygge (vi manglede noget i en hast, så det blev altså det).
Det var det.

Men, vores visning gik super godt, og vi var alle tilfredse med vores resultat. Og, jeg må sige, alt i alt en super god uge, jeg ved dog stadig ikke om teateret er noget for mig. Jeg hælder til en skuespiller foran kameraet. Så kan man jo håbe på at komme på filmskolen. Men, fremtiden kan endnu forme sig til uanede former, veje eller hvad end man har lyst til at kalde det. Stil endelig spørgsmål hvis interesseret. Enten PM, eller kommentar :) Tak fordi du gad at læse.

-Svaber