Hvad er kedsomhed?

Håber det er nogenlunde læseligt. Jeg fandt mig selv famle rundt imellem enormt mange tanker, og blev nødt til at håndplukke dem der gav mest mening og sætte ord på dem. Det her er så et forsøg på det. Det er ikke alle sætninger der nødvendigvis giver mening...

Efter en søgen efter noget at lave, havde jeg lagt mig på sofaen i håb om at se noget sjovt i tv. Det var der ikke, og jeg mærkede langsomt mine øjne falde i. Pludselig slog det mig: "Hvorfor ser vi egentlig kedsomhed som en dårlig ting?" Her mener jeg at kedsomhed generelt bliver betragtet som en negativ følelse. Men hvorfor dog det? HVAD er det lige præcis der gør den negativ? Måske spørger jeg dig hvorfor det er du mener kedsomhed er en dårlig ting, men kan du helt præcis sætte fingeren på det? Du har ikke noget at lave, ja, derfor keder du dig. Men det ikke at have noget at lave, er det en dårlig ting? Ikke nødvendigvis.
Nu skal jeg sige dig, hvorfor jeg tror kedsomhed bliver betragtet som en negativ ting.

Vi skal alle sammen dø.

Det er mit bud på, hvorfor vi alle sammen er så fikserede på ikke at vi ikke må kede os. Vi har nemlig ét fokuspunkt i livet: At få så meget ud af den tid vi har på jorden.
Så hvorfor ikke bruge tiden på jorden på den mest fornuftige måde? Fordi når vi ikke har noget at lave, så går vi jo glip af noget! En oplevelse vi ikke får med i graven. Det er ærgerligt at kede sig, fordi du skal opleve så meget du kan, i den tid du lever. Altså er kedsomhed "spild af liv", og du kunne jo bruge tiden på noget langt mere fornuftigt end at kede dig. Du har jo ikke evig tid at tage af. Kedsomhed er en dårlig ting, fordi vi ikke laver noget der er spændende, noget som vi ikke kan fortælle vennerne om. Men alligevel kan jeg ikke undgå at se det pudsige i, at jeg her fik inspiration til en blog ved at kede mig. Spændende, ikke? Min hjerne der begynder at bearbejde indtryk og tanker, og bum! Så finder den på noget den og jeg kan lave sammen.

Jeg sidder også nu og tænker hvor meget dødsbevidsthed betyder for vores hverdag, altså det at vi alle ved vi skal dø. Ville du være i gang med en uddannelse eller et arbejde lige nu, hvis du ikke vidste du skulle dø? Det tror jeg ikke jeg ville, men hvad jeg ville lave i stedet kan jeg ikke helt dreje. Ville jeg rende rundt at lege? Hmm, måske. Men med hvem? Jeg ville jo i princippet ikke kende nogen af de venner jeg har nu, pga. jeg kender dem ved hjælp af vores uddannelsessystem. Nej okay, men nogle lokale ville jeg sikkert kende. Så kan man også spørge, hvis vi endnu ikke har opfattet vi skal dø, hvor er vi så henne i teknologiens verden? Hvis vi ikke engang kan sammenslutte at de og de personer med rynker, der har en dårlig krop og manglende hukommelse, dør en eller anden dag, ja så tror jeg ikke vi er langt. Eller også er vi måske bare ignorante? Vælger at se bort fra netop lige det fænomen, og i stedet har fokuseret på at leve livet og udvikle os. Men ville vi overhovedet tænke på at vi skulle have det sjovt eller udvikle os? Vi kunne jo være rablende ligeglade for vi mener jo ikke der kommer til at ske noget med os. Ville vi opfatte ordet sjov? Hvor mange af vores ords betydning tager egentlig grund for at vi er dødsbevidste? Vigtig? Får det ikke en helt ny betydning f.eks.? Hvad er vigtigt... jamen, det er jo ligegyldigt, for vi kan jo være ligeglade med vigtighed, så længe vi har det godt. Er lykkelige. Og sjov. Et ord der beskriver en genstand, en person, en situation, you name it. Som regel er sjov det samme som at sige din tid er brugt positivt. Sjov kan vi altid bruge, fordi vi har ikke tid til at gå og triste.

Jeg må dog indrømme at jeg bevæger mig ud på et punkt hvor jeg ikke længere kan bunde. Men det er bestemt en spændende tanke, det her med vores dødsbevidsthed og det grundlag det har skabt for vores samfund. Jeg tror dog aldrig vi finder ud af hvordan det ser ud på den anden side, på den 'ignorante' side, så at sige. Men vil vi også det? Det ved jeg ikke, det tror jeg heller ikke jeg skal rode med. Så bevæger jeg mig længere ud i vandet, og ender sikkert med at blive spist af en haj.
Så næste gang du keder dig, overvej lige: Hvor slemt er det? Behøver du virkelig lave noget hele tiden? Fordyb dig i dine tanker, din tilstedeværelse, og indse hvor heldig du overhovedet er, at kunne kede dig.
Nu mener jeg ikke nødvendigvis "Åh, jamen tænk på de små børn i Afrika der kun kan tænke på overlevelse!", nej, jeg tænker nu mere på at du har en bevidsthed. At du kan begribe din tilstedeværelse, på mere end bare et simpelt plan.

Men eftersom denne blog er skrevet, så tror jeg at jeg vil smide mig på sengen og kede videre. Eller måske får jeg en ny idé efter der er trykket 'Send'. Jeg ved det ikke. Livet er uforudsigeligt, og vi bør et eller andet sted omfavne enhver kedelig time vi har, for vi aner ikke hvad den næste bringer.
Nyd din kedsomhed, mens den varer. Du ved aldrig hvornår du får tid til at kede dig igen.