Metric Fantasies - first impressions

Nu sidder jeg her 4 timer efter jeg endeligt fik købt Metrics nyeste album: fantasies. Jeg har fået hørt det igennem to gange, og tænkte jeg ville komme med mine indtryk, så det er vel sådan set en anmeldelse af pladen.

Først og fremmest bør jeg nok fortælle hvad det er for noget musik. Der er tale om elektronisk rock i stil med ladytron og tildels arcade fire og garbage.

Albummet indledes med første singlen Help i´m alive, der hurtigt får stablet albummets stemning på banen. Sangen består af fængende vers og omkvæd som hurtigt sætter sig i hukommelsen. Sangen bygger konstant op og snart befinder man sig i den efterfølgende: Sick Muse der fungere som en forløsning, hvor al energien pumpes ud. Man aner hurtigt elementer af punk musikken gemt bag det poppede rock ydre.

Lyden er rå med skrattende guitarer og keyboards, mixet med enkle melodier spillet af henholdsvis lyse guitarer og keyboards. En kvindelig vokal fylder vers og omkvæd og formår at smelte perfekt sammen med musikken. Rent stemningsmæssigt veksles der mellem en mørk og lettere depri stemning og en til tider decideret festlig up-beat lyd. Det giver en god variation på hele albummet mens det på samme tid passer ind i helheden.

Det er dog ikke alle sange der tager sig ligegodt ud. Hvor sange som den poppede: "help i´m alive", den lettere mørke og rockede "satelite mind", den "punkede gold guns girls" og den rå og rockede "stadium love" fungere rigtigt godt så falder den noget up-beat "gimme Sympathy" og den alt for gentagende "blindness" lidt til jorden.

Det fungere dog som helhed, og der er ingen deciderede dårlige sange at finde. Jeg var ganske tilfreds gennem de 42 minutter cd´en varer, men jeg var ikke blæst væk. Vil dog anbefale den til alle fans af elektronisk/pop/rock. Velkommer den til min samling, og smider den et stort 7/10

http://www.myspace.com/metric