Film Anmeldelse: Spider

En mand trasker langsommeligt rundt og mumler stille til sig selv. Hans ord er usammenhængende og det er stort set umuligt at høre hvad han fabler om. Dette er de indledende scener fra Spider, der omhandler en mand der langsommeligt trasker rundt i et gråt og kedeligt england mens han på utroligt kedelig maner søger at finde mening i hans fortid. Efter et par twists kommer vi frem til den endelige afsløring, som jeg naturligvis ikke vil spolere for jer her, hvor det hele viser sig at sandheden faktisk er mere kedelig end man havde forestillet sig.

Dette er som i måske har observeret, ikke en film der har underholdt mig synderligt. Det er en langsom thriller bygget op omkring en papirstynd historie der ikke siger særligt meget om noget som helst. Det foregår i den mest utiltalende verden man overhovedet kan forestille sig, nemlig en ualmindeligt grå by i england hvor der åbenbart altid er søndag og gråvejr. I disse tiltalende omgivelser snegler filmen sig afsted i så langsomt et tempo at den nærmest går baglæns. Det er en film bygget op om en ganske simpel idé, der går ud på at hovedpersonen skal samle sine minder og tanker som et spind, hvor hans eget forvrængede syn på hændelserne og hvad der reelt set er hændt blandes sammen. Ideen er sådan set god nok, men sandheden udpensles, selve plottet der skal optrævles er tyndt og måden filmen fortælles er gabende uinteressant.

Det er en af de film der søger at være utroligt kunstneriske. Desværre magter den ikke opgaven og bliver derfor bare uendeligt langtrukken og prætentiøs i stedet. Denne oplevelse kan kun anbefales til folk der mener at livet er for kort.

1/10