Film anmeldelse: Berserk
Berserk er en japansk tegnefilms serie der strækker sig over 24 afsnit. Det omhandler den strejfende Guts der kæmper sig op igennem rangordenen af Høge kompagniet. Han følger sin kommandant i en stræben efter at forandre verden og bliver snart kompagniets stærkeste og mest trofaste lejesoldat.
Selvom det måske ikke lyder af meget, så er dette en episk serie, det hele fortælles i et stort skala samtidigt med at man kommer ind på livet af alle de vigtigste karakterer. På mesterligt vis jongleres der mellem troværdig humor, nærmest tår fremkaldende drama og intens action. Dette giver en særligt interessant cocktail der på fornemmeste vis giver os et indblik i hvad serie formatet kan bruges til. Fortællingen der udspiller sig på skærmen ville være umulig at koge ned til spillefilms længde uden at miste alle nuancerne og de vigtige detaljer der gør at man kommer så nært ind på karakterene som man gør. Samtidigt formår den at undgå de mange konventioner for serie mediet hvilket kun gør at det hele står langt stærkere.
Jeg havde svært ved at stoppe da jeg først var begyndt at se serien, efter hvert eneste afsnit hungrede jeg efter mere på en måde ingen serie nogensinde har formået for mig før. Det hele er nærmest kronologisk opbygget, så hvert afsnit er tæt knyttet hvilket gør at interessen holdes højt fra start til slut.
Desværre præges serien af at have et lavt budget. Selve karakterene er veltegnede og ikke så typiske som man kunne have frygtet samtidigt med at baggrundene er tilfredsstillende udførte. Men der bruges mange stilbilleder fra tid til anden hvilket ikke falder ud til seriens fordel. Heldigvis gøres der op for dette med et soundtrack der virkeligt fejede benene væk under mig. Musikken er voldsomt episk når det kræves, og sørgmodigt når det er passende.
Dette er hvad jeg vil kalde et sandt mesterværk. Det formår at udnytte sit medies fulde potentiale og der skabes noget inderligt smukt og medrivende, som jeg sjældent har set lige andetsteds. Jeg vil anbefale denne serie til alle tilhængere af episke fantasy/middelalder fortællinger, selv til animé skeptikere. Hvis der er noget der skiller sig ud fra mængden, så er dette en af dem.
10/10

- Film anmeldelse: Surveillance
- Film Anmeldelse: Spider
- Film Anmeldelse: Parnassus
- Film anmeldelse: A serious man
- Film anmeldelse: Blade
- Film Anmeldelse: Stalker
- Film Anmeldelse: The Chaser
- Film Anmeldelse: The Spirit
- Film anmeldelse: 2012
- Film anmeldelse: Knowing
- Film Anmeldelse: Paprika
- Film anmeldelse: Copper Mountain
- Film anmeldelse: Transformers 2
- Film anmeldelse: The day the earth stood
- Film anmeldelse: Outlander
- At slutte mens legen er god
- Film anmeldelse: Terminator Salvation
- Film anmeldelse: Transformers
- Mushisi
- Scanners
- Film anmeldelse: The Brood
- Bedste spiloplevelser del 3
- Bedste spiloplevelser del 2
- Bedste spiloplevelser del 1
- Filmanmeldelse: The Ferryman
- Film anmeldelse: Kaw
- Film anmeldelse: DreamCatcher
- Film anmeldelse: Eden Lake
- FilmAnmeldelse: Mulberry street
- FilmAnmeldelse: Grindstone road
- Værste stykke musik fra årtiet?
- Prototype, den rigtige "anmeldelse"
- Argh! rest stop: dead ahead Del. 2
- Argh! rest stop: dead ahead Del. 1
- Metric Fantasies - first impressions
- Da tv fejlede
- Eugh...(koncentreret had når det er bedst) Kapitel 2
- Eugh...(koncentreret had når det er bedst) Kapitel 1


Skal måske lige sige billedet og anmeldelsen fangede i den grad min interesse.
Forresten er Guts en af de bedste personer jeg endnu har set i anime/manga. Han har både Dybde og badassness.
En rigtig god anmeldelse. Jeg er fuldstændig enig med dine pointer, (skiller sig ud fra massen af både japanske og europæiske epic fantasy historier, blander humor og action sammen på mestefuld vis, osv osv ...)
PS: Har du en MAL profil ?