Tre film senere...

Over de seneste tre dage har jeg set tre af de film vi anmelder i næste magasin. Den længe ventede Silent Hill, Guilty med Vin Diesel i hovedrollen og nyfortolkningen af Poseidon. Sidstnævnte ved jeg allerede at jeg ikke kan lide. Originalen var fabelagtig, mens den nye udgave er fyldt til randen med skabelonskårede karakterer, oppustede effekter og masser af ligegyldigt pladder.

Guilty, der i øvrigt er instrueret af Sidney Lumet, har jeg et lidt andet forhold til. Vin Diesel spiller for første gang skuespil og historien om en gangster, der i manglen på en god advokat, forsvarer sig selv i et retsligt opgør der tager over to år, er god. Det er en af den slags film, hvor du føler dig underholdt, men alligevel engang i mellem glemmer at følge lidt med. Jeg ved ikke hvorfor, sådan har jeg da bare.

Silent Hill er dog den film jeg har flest problemer med i øjeblikket. Jeg aner ikke hvilken karakter jeg skal sætte på filmen. Jeg er ikke som Henrik eller Peter dybt inde i historien fra spillene, men seriens kendetegn, altså den hvæsende radio, de skræmmende sygeplejersker og byen indhyllet i tåge er perfekt ramt. Til gengæld er historien tynd og skuespillet hænger knap nok sammen. Hmm… det kunne være jeg skulle se den en gang til.

I øvrigt skulle jeg hilse fra Martin og sige at han har set Ultraviolet (han er stadig ved at komme sig).