Så vækker vi de døde...

Jeg nåede simpelthen ikke at blogge i går (undskyld til de fire af jer der læser den) Der kom så mange ting i vejen, at jeg, da klokken var tæt på 24.00, bare kastede håndklædet og smuttede i seng. Det sidste jeg nåede var at spille de første fem baner af Keiji Inafunes kommende Lost Planet, der i øvrigt er noget af en rutschebanetur, om end det samtidig virker en anelse enkelt og ensformigt. Jeg ville gerne have taget et par billeder fra spillet, men der står udtrykkeligt, at det må jeg ikke, så det lader jeg så være med…måske.

Og så til det helt store: bedømmelsen af Ulvebrigaden. Jeg har læst bøger så længe kan huske, eller i hvert fald så længe jeg har kunnet læse, og jeg kan lige så godt sige det med det samme; Lars har skrevet en rigtig underholdende bog. Det er drengerøvslitteratur hele vejen ingen tvivl om det, og den kunne måske godt have indeholdt lidt mere end to separate historier, der så mødes midtvejs, men som en debutroman og specielt i et land, hvor der skrives alt for meget trættende socialrealistisk pladder, så er den forfriskende anderledes.

En af mine lærer sagde engang at en god anmelder fortæller hvad en bog handler om og får derigennem placeret den både genre- og sprogmæssigt, mens en dårlig sammenligner med anden litteratur og andre forfattere – og det gør mig til en af de dårlige, eller dovne om du vil, for skal jeg samle mine indtryk af Ulvebrigaden i et par mere sammenhængende sætninger, så må det være at bogen er som Indiana Jones på syre krydret af med En Amerikansk Varulv i London og tilsat komediefilmen Top Secret. Der er MEGET Dennis Jürgensen over Ulvebrigaden og det er absolut en cadeau, for jeg har læst stort set alt hvad han har skrevet og har elsket det hele vejen. At LG Jensen så også frister med en fortsættelse om den altid lettere berusede pilot Mac Mackenzie og varulven Eric Rivers (er det et slet skjult nik til Nick Rivers fra Top Secret, Lars?) er bare strålende – jeg kan sagtens tage flere fæle tyskere, småfede engelske ledere, gale cirkusdirektører og store, grimme piger ved navn Helga. Kort sagt: Ulvebrigaden er morsom, skrevet med et sjældent glimt i øjet og er drøn underholdende hele vejen.

Okay, jeg er nødt til at stoppe her. DR2 kalder med deres fabelagtige, engelske krimiserie Sagen Genåbnet (Waking the Dead) og den skal jeg simpelthen se.