Jeg føler mig skuffet...

Jeg har ikke givet penge for den. Jeg har ikke engang sat højre fod foran venstre, stået i kø i timevis og frosset fingrene af mens jeg ventede på den. Jeg har ingen fuldstændig vilde forventninger til den, og har alligevel ikke valgt et sortsyn og udelukkende kritisk holdning til den bare fordi jeg kunne. Selv spillene jeg har haft mellem fingrene har jeg ikke lagt en eneste dansk krone for. Alligevel føler jeg mig skuffet, jeg føler mig snydt. Mottoet (som jeg i øvrigt selv har fundet på) Sony makes grown men cry er så rammende i dette øjeblik, men det er med omvendt fortegn.

Hvad er det jeg snakker om? Det er desværre PlayStation 3. Efter at både Jesper og Asmus nu har haft den i ugevis, fik jeg forleden den store papkasse og dermed maskinen ind af døren samt seks brændte skiver fyldt til randen med hele og halve spil samt regulære demoer. Og er du gal jeg har haft nogle dårlige dage. Et eller andet sted ved jeg godt at der ikke findes en eneste maskine, der brager gennem lydmuren fra førstedagen, men med PS3 føler jeg næsten at tiden spoles tilbage. Lad mig forklare dig hvorfor:

Jeg startede med at sende Resistance: Fall of Man ind i den lydløse maskine (den er 100 gange mere stille end X360, du kan faktisk høre en knappenål falde på et vamset gulvtæppe) og glædede mig til at tage styringen over Nathan Hale. Introen er ekstrem tam, skabt af stillbilleder og en ret ligegyldig historie med meget få højdepunkter, så jeg lænede mig tilbage i sofaen for at nye selve spillet i stedet. Hele skidtet fyres direkte ind i mit Samsung fladskærmsfjernsyn via HDMI-porten, så jeg forventede knivskarp og ekstrem detaljeret grafik, omsluttede lyd og et spil i stil med Call of Duty 3, bare med tusindvis af rumvæsner.

Hvad jeg fik er faktisk meget svært at beskrive, men lad mig gøre et forsøg: Resistance: Fall of Man føles forkert. Fra Sonys Sixaxis-joypad der stort set vejer det samme som en overslikket ispind (uden rystelser og dermed tyngde både i spillet og fysisk) til den halvkedelige grafik, fyldt med mangler og meget hårdt optrukne kanter over fjendernes grove animationer og til et gameplay der minder lidt for meget om Pariah (et spil jeg gav 6 ud af 10 her på sitet) Resistance: Fall of Man kan ikke være Sonys spydspids, for så står det skidt til. Jeg har spillet mig igennem halvdelen af singleplayerdelen og kan ikke gå online, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at Insomniacs første PS3-projekt på en god dag kun lige kravler op over middelmådigheden. Ja, drengene ved hvordan man laver våben og der er nogle ret så geniale ideer i spillet, men når du sidder og høre blandingen mellem et klipsmaskine og en tom dåse for hver gang du fyrer et skud af, så falder det hele til jorden. At jeg heller ikke kan mærke noget som helst i joypaddet forstærker kun den følelse, jeg er slet ikke tilstede. Jeg sidder bare og se det.

Selvfølgelig har alt andet der ligger med PS3’eren også været en tur i maskinen og det skal jeg nok fortælle om i de kommende dage...