Fra 34 til 35, uha da da...

Jep, så er dagen oprandt. For 35 år siden kæmpede min mor en brav kamp på Glostrup hospital for at få mig ud - og lidt over 12 om formiddagen var jeg spyttet ud. Et styk spilredaktør (okay, jeg ville have været brandmand, kok eller noget andet), der allerede i 1982 blev ejer af min fars aflagte ZX Spectrum og en båndstation på størrelse med en mindre tank.

I dag tager jeg skridtet fra det mere "sikre" 34 til 35. Nu er jeg nået til midtpunktet, vejen mod de 40 og dermed ostemadder, et varmt tæppe slynget om benene, te og en avis. Eller det kan da godt være at mange ville tænke sådan, men helt ærligt: Jeg kan ikke rigtig føle forskellen fra dengang jeg var i slutningen af tyverne til i dag. Selvfølgelig er der sket meget de seneste 7 år, ikke mindst at jeg har fået to børn, men sådan af sind, føler jeg mig stadig ung.

Dog afslører billederne noget helt andet. Se f.eks. nedenfor hvordan et billede af mig til sidste års julefrokost og så et helt dugfrisk et, viser den tydelige forskel i alderen. Føj, hvor er jeg gammel...eller noget.