Det er tirsdag og...

Jeg har intet at skrive om i øjeblikket. Drengene der har været til E3 er netop vendt hjem, naturligvis sønderbombede og ude at stand til at tænke bare en selvstændig tanke. Så før de får et par timer med en seng på ryggen og et par panodiler, sker der ikke meget. Derfor presser jeg heller ikke Jesper for hvad han evt. gerne vil have vi skal fokusere på i august-udgaven. Jeg ved hvordan det tappede ham for alt sidste år og hvordan han i de efterfølgende måneder valgt at stå på sidelinien. Jep, E3 er ikke for tøsedrenge, det er noget der slider.

Imens er der ikke rigtig noget at lave anmeldelsesmæssigt for mig. Henrik modtager Vampire Rain og Project Sylpheed i morgen med posten, Nicolas kigger på det stærkt forsinkede (Atari har ikke villet sende det ud før, for de ved det er skidt) Hour of Victory og Pc-udgaven af Lost Planet: Extreme Condition, mens Martin slider med Blue Dragon. Selv arbejder jeg stenhårdt på at få 2K Games til at slippe en spilbar og ikke mindst anmeldelsesværdig udgave af Bioshock - det skal simpelthen være kronjuvelen i næste magasins anmeldelsessektion.

Skal jeg komme med et eller andet nyt i dagens anledning, så må det være at jeg har fået set et par film hen over weekenden (en af dem så jeg i biografen, men da den kommer snart på DVD, vil jeg lige hive den med), og at jeg på det strengeste gerne vil advare mod dem alle sammen. Det drejer sig om Blood & Chocolate, Harsh Times (som jeg havde glædet mig meget til) og Pathfinder.

Den første er en slags varulv møder sød fyr, og den handler om præcis ingenting, har et rædselsfuldt tempo og virker i det hele taget bare som et eller anden fritidsprojekt, der løb tør for penge midtvejs, nøj hvor jeg ønsker mig den en time og fyrre minutter tilbage som det "projekt" varede, for det var godt nok skuffende.

Det samme kan siges om Harsh Times, der ellers så ekstrem lovende ud i traileren, og som har Christian Bale i hovedrollen. Her er manus mindst lige så tyndt som i Blood & Chocolate, og selvom Bale, med hjælp fra nok så mange gangster-klicheer som "bro", "what up" og "bitch" forsøger at peppe liv i kludene, så ender filmen med at være dræbende skabelonskåret. Bale har uden tvivl et stort talent og han gør hvad han kan, men det kan ikke redde Harsh Times for at være endnu en "boyz in tha Hood" møder "Juice" og alt andet i den genre, bare med en hvid fyr og hans spanske ven.

Værst er dog, helt uden nogen form for tvivl, Pathfinder med Lord of the Rings-stjernen Karl Urban i hovedrollen. Ideen om vikinger der plyndrer og røver i Amerika er okay, men der går præcis 20 minutter før hele skidtet er lige til at lukke op og skide i. Marcus Nispel, manden der også stod bag nyfortolkningen af Texas Chainsaw Massacre, har givet den fuld gas med røgmaskinerne i nogle dunkle skove og udstyret alle vikinger med overskudslageret fra Saurons enorme hær. I skoven venter vikingetidens udgave af Rambo, altså Karl Urban og over den næste time (måske er det halvanden) hugger, hakker, skærer og skyder han så alt hvad der bare ligner et menneske fra norden. Personligt har jeg aldrig haft noget imod rene actionfilm, men kampene er dårligt koreograferede, ringe filmet, ekstrem ensformige og ikke mindst alt for lange. Der er ingen tvivl om at filmen forsøger at ligge sig i kølvandet på Lord of the Rings og alt andet der har bare en snært af rustning eller sværd i sig, men resultatet er decideret rædselsfuldt.