Dødssyg middelmådighed

Jeg har spillet Kingdom under Fire: Circle of Doom i en rum tid på vores debug, og forleden dumpede så den færdige udgave ind af døren. Og lad mig sige det, som det er: Circle of Doom er på en god dag middelmådigt, mens det på en dårlig er overordentligt tyndt og ret så intetsigende.

Jeg er absolut en af dem der tror på fornyelse, og fornyelse er der faktisk rigeligt af i det seneste spil. Hvad jeg til gengæld har svært ved at forstå, er hvorfor spillet rent oplevelsesmæssigt ikke gør sig bedre end det gamle Gauntlet eller for den sags skyld Golden Axe - for magen til tankeløst knapbankeri skal man lede længe efter. Og mens det var i orden dengang, så forventer jeg mig en del mere i dag.

Nu skal dette ikke udvikle sig til en facetteret anmeldelse, men der er ingen tvivl om at Circle of Doom, ikke har en dybde der er værd at prale af, ligesom det heller ikke er særlig sjovt, også selvom det bare indeholder horder af fjender, der skal bankes på plads med nogle velanrettede slag fra et sværd, stav eller et kogger af blodtørstige pile.

Når jeg tænker over det, så er Circle of Doom faktisk en passende titel...