Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook

Deadline, søndag (Redaktør)

08.15
Jeg har tilladt mig at sove "længe" og bagefter at tage et langt bad. Nu er det tid til dagens første kop kaffe samt et overblik over situationen. Med bladplanen på bordet og lovningen på de sidste tekster, er jeg klar til at fortsætte.

08.30
Jeg begynder med dugfriske-billeder siden, som vi fra tid til anden kører i vores tempo-sektion. Den er dejlig let at starte med, hvilket gør at jeg kan få lov til at vågne foran computeren.

08.50
Siden bliver færdig, og jeg går i gang med indsættelsen af anmeldelser. Nu kan vi snart lukke hele den sektion. Alt jeg mangler er Henriks anmeldelsen af Gran Turismo 5 Prologue.

10.15
Frederik er mødt op, og indrømmer at han var tæt på at lade øllet tale for ham i gå aftes, men at han tog sig i nakken og smuttede hjem i stedet for.

10.19
Jeg læser Jesper Knudsens blog og ser Benny Lava-videoen. Er ved at knække af grin og kan mærke at jeg er nødt til at stoppe, hvis ikke jeg skal bløde fra samtlige kropsåbninger.

10.25
Jeg opdager at hele X-factor ligger på DR's hjemmeside, og ser den ved siden af, mens jeg retter tekster. Har lige set der hvor hele rædselsregimet af tidligere ikke-udvalgte sangere giver den gas - Oliver er den eneste med talent, resten er lige til at lukke op og s***e i.

12.00
GRTV-siden er afleveret, de fleste anmeldelser er klar og jeg skal til at i gang med vores Starcraft-artikel.

13.58
Det begynder at lysne. Frederik og jeg har lige optalt det der mangler, for at kunne smide april-udgaven af Gamereactor i trykken, og det ligner snart småting. Det betyder dog ikke at vi er færdige, for hele magasinet skal lige støvsuges for fejl, men det betyder at vi bliver færdige i dag.

15.50
Det viser sig at vores musik-anmelder Marie Louise har siddet og kigget ned i en spand hele weekenden, med andre ord, hun har været syg. Derfor er anmeldelserne først ved at blive skrevet nu. Jeg ønsker hende god bedring og fortsætter med resten af magasinet. Nu skal lederen snart skrives.

19.00
Vi nærmer os enden, og jeg holder længere og længere pauser for ikke at gå helt kold. Henrik mangler at sende Gran Turismo 5-anmeldelsen og Marie-Louise musikken, men ellers ser det yderst lovende ud.

20.30
Jeg mangler stadig lidt, men nu er redaktionssiden sendt op, så skal Henrik og Marie-Louise ellers bare sende deres ting. Det er simpelthen så befriende at nå enden, da den her slags maraton-dage, dræber min døgnrytme.

21. 40
Mens Frederik og jeg selv kigger PDF'er igennem og afventer det sidste, så finder jeg pludselig alle mine gamle favoritter frem på Youtube. Earthling, Sneaker Pimps, Portishead og Massive Attack får alt hvad den kan trække - herligt.

22.03
Henrik smider sin anmeldelse af, og kort efter kommer Marie-Louises musik-anmeldelser. Så kan jeg få lukket de sider - godt så...

22.40
Gran Turismo 5 Prologue er sat ind. Jeg sender siderne op til Frede. Han er vist i færd med at skyde sig selv...

23.10
Så mangler jeg kun musik-siden, så kan jeg sige tak for denne gang. Jeg er ekstrem træt og lige til at kaste i havet...

23.38
Kan du gætte hvad jeg er, kan du gætte hvad jeg er, for jeg har leveret... Okay, det er ikke en god sang, men meningen er der. jeg er færdig og gider ikke mere...

Kommentarer
  • Skrevet af: Veto
    2008-03-30 09:44
    Skal du blive færdig i dag?!
     
  • Skrevet af: giggychief
    2008-03-30 09:54
    Tange pas på du ikke får stress
     
  • Skrevet af: thebestboy
    2008-03-30 10:26
    Hvornår udkommer bladet? jeg er blevet forvirret, og hvor mange anmeldelser er der i den her måned
     
  • Skrevet af: cola-lover
    2008-03-30 16:03
    Det skal vel være færdigt til på tirsdag, da jeg mindes at I afleverer til trykken d. 1 i hver måned?

    God bedring til Marie Louise skal der også høres herfra!
     
  • Skrevet af: Jakobjakob
    2008-03-30 16:16
    Jeg er enig med giggychief, Tanggaard. Du skriver tit om at du er stresset. Det er skide farligt. Pas især på hvis du ikke får søvn nok eller hvis din søvn er dårlig. Så kan du måske gå hen og få en depression. Ved godt at det er worst case scenario - men alligevel Tanggaard! Sagt af en der selv er psykisk syg og ved lidt om psykisk sygdom. Hjernen kan som alt andet på kroppen tage skade af overanstrengelse. Vi vil nødig miste dig Tanggård.


     
  • Skrevet af: Thomas Tanggaard
    2008-03-30 19:13
    --> Jakobkajob

    Du kan være ganske rolig, om end jeg er virkelig glad for dine bekymringer omkring mit helbred, for jeg passer virkelig på med ikke at stresse ud.

    Normalt skal et magasin ikke sættes sammen på weekend, men vi har haft problemer med at få spillene til tiden, så det har lagt lidt pres på deadlinen, og i stedet for at presse vores anmeldere til at lave noget med venstre hånd, så har jeg valgt (meget passende) at tage smerten.

    Men tro mig, for nogle år siden så det meget værre ud, og det var dengang jeg fandt en ny måde at tackle tingene på, ellers havde jeg sikkert ikke siddet her som redaktør i dag.
     
  • Skrevet af: cola-lover
    2008-03-30 21:13
    Er bruger-siderne lavet færdige? =D
     
  • Skrevet af: Thomas Tanggaard
    2008-03-30 21:16
    ---> Cola-lover

    Ja, brugersiderne blev færdig for flere dage siden.
     
  • Skrevet af: cola-lover
    2008-03-30 22:48
    Ser frem til dem =D Det er rigtigt dejligt at have dem! Det er en fornøjelse at læse dem(og også resten af bladet xD), det giver også en god grund til at være en flink aktiv bruger på sitet =)
     
  • Skrevet af: Nicolas Elmøe
    2008-03-30 23:28
    Sweet dreams
     
  • Skrevet af: Simon Kolbe Strange
    2008-03-30 23:49
    Godnat, jeg skal også på hovedet i seng.
     
  • Skrevet af: pumaen
    2008-04-02 18:49
    det er da ikke dig på billedet vel?
     
  • Skrevet af: teammate1
    2008-04-02 19:24
    skriver du det her frivilligt?!?
     
 
Kommentér

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :-- Bold Italic Underline Spoiler


Ældre indlæg
Afstemning Hvad synes du om den foreløbige liste af lanceringsspil til PlayStation 4?
  • 16% Fantastisk
  • 36% God
  • 18% Middelmådig
  • 8% Dårlig
  • 22% Shut up, just shut up... You had me at PS4
Resultat
BETA +