Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook

Vi er bare bedre end de andre...

Da Sony i går, som den sidste konsol-udvikler, slukkede og lukkede, så sad jeg sådan lidt med en meh-følelse i maven. Og spørg mig ikke hvad en meh-følelse i virkeligheden er, for det aner jeg ikke, men det var altså det jeg sad med. Jeg må have slettet min oprindelige blog, som burde være publiceret i går aftes et utal af gange, og det var først her til morgen, efter at have læst en række pressemeddelelser og set en del trailers, at jeg er nogenlunde i stand til at vurdere årets E3-konferencer.

At E3 blevet skaleret ned, det har jeg ikke det mindste imod. Jeg ved godt at det, sådan set lidt udfra, (som læser) måske altid har været fedt, men når du først fik snøret støvlerne og indtaget messegulvet, så var det tit ligeså trættende, som det var totalt spild af ens tid. Enten bragede musikken ud af enhver tænkelig højtaler i den gigantiske messehal eller også tilbød halvafklædte kvinder, at vise dig hvordan man spillede Gears of War, dog med det minus, at de hverken kunne spille det eller anede noget om hvad det gik ud på - hvis airhead nogensinde har passet på et fænomen, så er det utvivlsomt booth babes. Kort sagt: Jeg er vild med den nye stil. Mindre, mere fokuseret, mere indhold. Det er godkendt.

Men betyder det at de faste pressekonferencer også skal være sådan? Eller måske endda kedeligere? I år, som det vist nok også var sidste år, så var det Microsoft der afslørede deres indhold først, og det var okay. Ikke fremragende, ikke overvældende men okay. Eller det vil sige, det var overvældende indtil cirka midtvejs, og så gik det ellers ned ad bakke (mere om det senere)

Gears of War 2 ligner noget jeg ville sælge min førstefødte for, mens Fallout 3 betyder, at jeg skal bede om ferie i ugerne efter lanceringen. Selv Resident Evil 5, der godt nok ligner en opskaleret og forbedret udgave af Resident Evil 4, fik mine gummer til at bløde. Det er fint, det er pakken til mig, den mere hærdede spiller, ham der ikke gider at lægge en måtte ud på gulvet og danse rundt til et Ricky Martin hit fra begyndelsen af år 2000. Selv Viva Piñata 2 og Banjo-Kazooie forstår jeg, om end jeg ikke er sikker på, at jeg har brug for endnu en have at lege gartner i eller endnu en farverig verden, hvor der skal indsamles puslespilsbrikker i. Men igen, det er godkendt.

Alligevel lykkedes det Microsoft at punktere deres egen ballon. En ting er snakken om hvordan det vil gå i årene fremover. Fint, godt nok, sådan. I har penge, I har brugere og I vil vinde, stil jer op i køen venner! Væk med tallene og videre med spillene. Men det skete bare ligesom ikke vel? Pludselig var der gået hyggemor i det hele, og inden jeg vidste af det, så havde Microsoft fingrene nede i både Sonys og Nintendos gamle kagedåser. "Hvad skal jeg med avatarer" råbte jeg ud i lokalet, mens jeg stirrede på live udsendelsen. Jeg sad allerede på det tidspunkt og tænkte på, om jeg i samme stil med min PSP, kunne downgrade bagefter, bare sådan så jeg ikke skulle rende rundt i åndssvage Chinos, mens jeg overvejede om jeg skulle have en fin sommerhat på eller i stedet vælge golf-kasketten. Det er mig totalt håbløst. Jeg gider ikke have en brugerflade oven på min brugerfalde, virtuel genkendelse eller ej. Jeg ved, at jeg vil føle mig som en total idiot, når jeg bliver bedt om at opdatere min brugeflade, og så skal se på en fjoget gengivelse af mig selv, mens jeg bladrer rundt i nogle menuer. Jeg vil betale Microsoft for at få lov til at beholde det hele som det er.

Jeg forstår heller ikke Lips, Scene It eller noget af alt det andet skidt som Microsoft fik hældt ud den aften. Lips er jo Singstar, og Singstar er ikke længere sjovt, og det er uanset om jeg kan downloade alt hvad Kanye West nogensinde har indspillet og rappe elendigt over det eller ej. Det er karaoke, intet andet. Scene It kunne være sjovt, hvis altså det blev lokaliseret og spørgsmålene bare nærmede sig noget, der var vedkomne for danskere, men det er jeg ret sikker på ikke sker - og så er ideen med den slags jo helt ude i skoven.

Og du skal slet ikke spørge mig om film-tjenesten, noget som vi ser her i Europa om tyve år, når alle tv-stationer, filmselskaber og distributører langt om længe laver en aftale, uden at nogen føler sig snydt. Jeg tror ikke det sker, og gør det, så bliver det en håndfuld selskaber og et tarveligt udvalg af film. Det er jo for fanden derfor der stadig er åndssvage regionskoder på film. For at trælbinde os til tarvelige og planlagte lanceringer, ikke for at vi kan vælge og vrage i verdens mange film og serier. Hvad ville det ikke ende med?

Det var dog for alvor hos Nintendo at hjulene gik i stå. Jeg anerkender Nintendos store succes, klapper i mine hænder når firmaet annoncerer, at de har fået solgt trillioner af Wii-maskiner, og glæder mig over, at firmaet tilsyneladende har gjort flere interesserede i at spille spil. I år oplevede jeg så hvad den slags succesfulde mainstream-appeal gør ved Nintendo og mine chancer for at tænde for konsollen i løbet af det kommende år, for hvor var det noget, der ikke er totalt oversocialt, papirtyndt og bygget op omkring en dimsedut? "Der er nye Mario og Zelda-spil på vej" Det er jo strålende, men hvad skal jeg få tiden til at gå med imens? Hvad er det næste jeg skal indkøbe og have i en rodebunke under sofaen, før jeg kan stå på ski, tæske af sted på en vandcykel eller dirigere mit eget orkester? Stop nu den evige fokusering på nye gadgets og udforsk i stedet Wii-motens muligheder. Vi er jo ikke i nærheden af det utopia som jeg forestille mig Wii ville være, da den i sin tid blev lanceret.

Animal Crossing er et kors jeg må bære for altid. Jeg elsker den lille verden, elsker de formålsløse dage foran skærmen, hvor jeg designer mit eget tøj og fisker en smule, men det er så også det. Nintendo hævder, at de er der for de spillere som har været trofaste støtter i årevis, samt det helt nyfundne publikum. Jeg tror dem ikke over en dørtærskel. Hvor er opdateringen af Kid Icarus, hvor er den første Wii-udgave af Advance Wars, hvad med Waverace, hvor siger du jeg finder Star Fox henne? Bare et eller andet, noget der minder en smule om de timelange oplevelser jeg havde foran Super Nintendoen og Nintendo 64? Det skal da for pokker ikke være fest og sjove hatte det hele?

Personligt er jeg ikke blevet grebet af hverken Rock Band eller Guitar Hero, men skulle jeg få lysten til at gribe et plastik-instrument, så ville jeg nok alligevel vælge ovenstående frem for det kommende Wii Music. Jeg har en eller anden fæl fornemmelse af, at dette slet ikke har noget med "at spille" på instrumenterne, men at man blot skal lave den bevægelse man ville lave, hvis f.eks. man stod med en guitar mellem hænderne - uha, ja... det gider jeg da. Og det er forhåbentlig en joke, når Nintendo lader kønsløs midi-musik banke ud gennem højtalerne? Er det ikke Nintendo? En midi-udgave af Rihannas Umbrella kan ingen holde ud, det er et faktum.

Der er stadig masser af Nintendo DS Lite-spil jeg gerne vil opleve, og Zack & Wiki bliver jeg nødt til at spille igen, men hvis du spørger mig, så er det ikke andet end husmødre og overivrige børn, der skal holde øje med Nintendos lanceringsliste dette efterår. For første gang i mange år, er jeg ekstrem skuffet over Kyoto-giganten. Hvis det er vejen frem, så skal min Wii bare stå fast på børneværelset eller hos mormor og morfar.

Det var, som jeg startede med at sige, Sony der lukkede årets bal, og jeg må indrømme, at jeg synes de gjorde det godt. Og med det mener jeg, at jeg for første gang siden lanceringen af PlayStation 3, faktisk overvejer at købe en, hvis nu Nordisk Film Interactive bliver ved med at fumle rundt i det og ikke mener at jeg kan få en gratis.

Jeg kan naturligvis godt svine Sony til med det samme, for ikke at vise så meget som et eneste glimt frem fra Team Icos nye spil, men det er mig egentlig fint nok. Skal jeg vente til udgangen af år 2009 før jeg kan spille det, så kan jeg alligevel ikke tåle at høre om det allerede nu. Det er jo den rene pinebænk. Jeg kunne også lange ud efter dem for overhovedet at bruge tid på PlayStation 2, specielt fordi den til trods for salgstallene altså er en sekundavare, hvor 90% af alle udviklere for længst har forladt platformen. Jo, der kommer børnespil, festspil og andet bævl til frikadelle-familierne verden over, men lad os dog indrømme det, som fremadskridende platform er den død. Uanset om den kommer med pianolak, indlagt brødrister og et billede af Hanna Montana på fronten.

Spilmæssigt synes jeg dog at de er ved at være med. Killzone 2? Det vil jeg mægtigt gerne have. Resistance 2, jo tak - det ligner jo et FPS produceret i 2008, ikke et fra midten af PS2-tiden. Loco Roco 2 siger du? Ja, hvorfor ikke, det første var fremragende. Selv Fat Princess ville jeg downloade, muligvis sammen med Pixeljunk Eden og Ratchet & Clank: Quest for Booty. Og Infamous skal jeg da også kigge nærmere på. Jo, til trods for alt det bavl med at Sony er en fremtidssikret konsol, hvor det åbenbart forventes, at de gode spil først er på gaden 3-4 år efter lanceringen af konsollen, så de altså ved at være der. Hvis Jak & Daxter er tilbage næste år, Team Ico får samlet deres kunstneriske udfoldelser i noget vi må se og Naughty Dog viser Uncharted 2 frem, så tror jeg Sony er på vej tilbage. Sly Racoon kunne også komme på visit, og jeg ville jeg ikke have det fjerneste imod en evt. opfølger til Dark Chronicle.

Selvfølgelig var det svært at sluge hele salgstalen om PSP'en, for selvom jeg gennem årene har været en varm fortaler for formatet, så må jeg indrømme, at var det ikke fordi jeg kunne genspille Loco Roco, Daxter, God of War: Chains of Olympus og Final Fantasy Tactics, så ville der for længst været groet rødder ud af bagsiden på min lommekonsol. Og sådan fortsætter det tilsyneladende. Næste år kommer Resistance: Retribution, og jeg går ud fra at Loco Roco 2 kommer i år, men ellers? Secret Agent Clank, njaaa... det er ikke ligefrem verdensklasse, og jeg skal ikke havde flere tamme sportsspil i min maskine det er helt sikkert. PSP'en er stadig, her en del år efter lanceringen, offer for alt for mange ringe konverteringer og remakes. Stop det Sony, få hævet grænsen og smid noget ordentligt på markedet.

Årets pressekonferencer var ikke noget der blæste sokkerne af mig, og det var mere end normalt underligt, at storspil som Alan Wake, Halo Wars og det mystiske nye Halo-projekt ikke blev nævnt overhovedet. Ligeledes har jeg svært ved at se, hvad der er sket med Bioshock 2 Hvis spillet kommer til Xbox 360, PC og PS3, så burde det vel have været med i en eller anden kollage ved årets konferencer?

Heldigvis er der stadig Games Convention i august, hvor vi forhåbentlig får et par nye trumfkort at se.

Kommentarer
  • Skrevet af: The Pez Dispenser
    2008-07-16 16:05
    tror jeg vist er enig med det hele, bortset fra ps2 delen
    blev ret glad da jeg så at yakuza 2 endeligt kommer herover

    også syntes jeg heller ikke den er helt irrelevant endnu, så sent som i denne månede udkom soul nomad, et virkeligt solidt strategispil der måske er konsollens bedste af slagsen. og senere er der udsigt til utallige arcade samlinger fra SNK, og måske en del af de rpg´er som tidliger har været exclusive i USA og japan.
    Jeg elsker at de holder den i live, i stedet for at ignorere den som nintendo gjorde med gamecube og især microsoft gjorde med xbox. Det er godt de ikke tvinger folk udi næste generation, da der stadig er lidt at komme efter i den forrige, kommer på ingen måde i nærheden af "the real deal"
    så er rock band noget mere gennemført, da det i det mindste formår at være et spil

    ved ikke helt hvad der skete for musik opvisningen, det eneste der så bare en smule habilt ud var tromme delen. Resten var en katastrofe af dimensioner. de kunne sikkert have lavet det på utroligt mange måder, men at lave noget hvor man trykker tilfældigt på knapperne så den selv spiller de rigtige toner er bare for dårligt, og at det samtidigt er midi?!
    minder mig om mit keyboard (et meget billigt et) det har en funktion hvor den begynder at spille, hvis man hamrer løs på knapperne så fylder den soli oveni baggrunds musikken, det er sjovt i et par sekunder men så heller ikke mere.
     
  • Skrevet af: JacDG
    2008-07-16 16:24
    PSP titlerne skuffede mig lidt, have håbet på noget nyt Rachet and clank, Jack og Daxter kunne jeg sagtens se på PSP'en, det er sådan nogle ting jeg vil spille på min PSP ikke noget Resistance, som jeg synes så noget skidt ud, giv os nolge sjove humoristiske platforms spil til psp!!!


    Sony's nye Lineup kan dog få mig til at overveje en ps3, Resistance 2 så helt fantastisk ud
     
  • Skrevet af: ciaoragazze
    2008-07-16 16:28
    Synes generelt det var et sløjt E3 .. hvor var de store overraskelser!! håber GC blir bedre ...
     
  • Skrevet af: Sturmgeist
    2008-07-16 16:33
    Kan kun give dig ret. Alt i alt et sløjt E3. Sony's var veltilrettelagt, men der var ikke noget der blæste mine sokker af, eller fik mig til at overveje et køb.
     
  • Skrevet af: hanmik
    2008-07-16 17:08
    Jeg er faktisk glad for at det her ikke blæste Sturmgeists sokker af.. for det første LUGTEN.. og for det andet, så er det faktisk dejligt at jeg ikke har fået præsenteret 100 forskellige spil via overdreven CGI grafik og falske forhåbninger..
    Hvad har de sidste E3´er budt på..? falske reklamer og løfter om at din afdøde bedstemor ville stå op af graven for at spille deres spil. Hvad har vi fået i år.. ? nogle, for spilbranchen, vigtige tal og nogle realistiske forhåbninger om nye spil til vores konsoler. Vi er heller ikke blevet overdynget med et utal af spil. næ men det er sådan set godt nok, så behøver vi ikke at skrabe 25 ørerne sammen, så vi kan spare op til spil, som vi ikke aner hvornår de kommer.. De store overraskelser var der heller ikke i år.. jo lige det at FFXIII kommer til X360, hvilket må sige at overraske de fleste. Men jeg synes mere tendensen inden for spilbranchen viser at Spilproduvcenterne hellere vil bruge reklame-medierne og internet til deres promotion-kampagne. Og det virker for mig godt.. Average-Joe, gider heller ikke bruge flere timer foran internettet for at holde sig opdateret på en messe. Så det er vel det som spilproducenterne har haft i baghovedet i år, og derfor ikke har ville fremvise det helt store og vilde.. konsollerne har jo efterhånden også et par år på bagen, så folk har bestemt sig for om de skal have (eller har) en sony/nintendo/microsoft konsol.

    Nå men for at summere op hvad min mening om E3 2008 er: Jeg er glad for at Sturmgeist beholdt sine sokker på..!
     
  • Skrevet af: C0RE
    2008-07-16 17:22
    Jeg er efterhånden gået mere og mere over til pc. Det er den frie platform, hvor brugeren har mest magt. Nintendos nye stil bekymrer mig mere og mere, men maskinen byder nu stadig den største forskel til pc.

    Al magt til forbrugeren! Go pc!
     
  • Skrevet af: lillebror92
    2008-07-16 17:57
    Det var dødsygt i år, når man sammenligner med de tidligere messer. Kan kun give dig ret i hvad du skriver Thomas.
     
  • Skrevet af: Jesper Nielsen
    2008-07-16 18:16
    Tror bare vi må vænne os til, Thomas, at fokus på spil, der ikke udkommer indenfor årets udgang, ikke er i fokus mere. Og da slet ikke for Microsoft. De fremviser udelukkende årets titler (lige på nær Square-Enix fremvisningen, men det var der så også en grund til).

    Så man kan diskutere frem og tilbage om det er ærgeligt eller ej. Det ved jeg ikke selv, hvad jeg mener om endnu...
     
  • Skrevet af: thebestboy
    2008-07-16 18:23
    Ja konforrenserne var lidt lamme, men det er trailere og nyhederne overhovet ikke.

    Nintendo har brug, for det nye GTA spil, og Microsoft har brug for, flere eksklusive spil, og sony, mangler stadig spillet der skal overtage japans, spilmarket.

    Der var dog overraskelser, såsom, det GTA til Wii, Final Fantasy XIII til XBOX, og det nye Ratchet & clank over PSN.
     
  • Skrevet af: Tsunami
    2008-07-16 18:25
    Det lader til at de forskellige firmaer ikke vil bruge alt deres krudt på én gang. Det er forståeligt nok, men det kan undre mig at Nintendo ikke fremviser bare en lille Zelda trailer og på den måde forsøger at lukke munden på de som siger at de ikke længere gider tage sig af "hardcore" gamere.
     
  • Skrevet af: The Pez Dispenser
    2008-07-16 18:27
    ---)tsunami
    kan være de har et eller andet altødelæggende kort i baghånden, så nu leger de bare arrogante "ha ha puny hardcore fans, we need not give you big games, you´ll come crawling all by yourself! muhahahahahaha!"
     
  • Skrevet af: Lamp
    2008-07-16 18:32
    Thomas Tanggarard, jeg grinede lidt af noget som du skrev. Jeg prøvede selv i går aftens at skrive mine tanker ned om alle messerne, besluttede mig at slette det i sidste minut!

    Jeg er meget enig i det du skriver.
    Specielt det med Microsofts nye Xbox Live. Jeg følte at deres Avatar system, var mere en eftertanke, og en Vi-Skal-Have-Det-Samme-Som-Konkurerenterne. Den nye interface virkede ikke specielt bedre, og stadig som noget sub-kategori fjuks.
    De imponerede med høje tal og forventninger, men det jeg havde håbet på at se, var en alternativ Xbox Live plan. Endten at gøre det gratis at spille online som på Wii, PS3 og PC(Steam) eller give nogen bedre grunde til at melde sig til deres service.
    Med ting som Community, bruger content, Idioter på Live, folk der snyder og misbruger Achievement systemet har jeg længe været irriteret på XBL. Det er trist at deres såkaldte updates og revisioner, virker mere som et falsk plaster, som ikke kan ordne de dybere sår der ligger i oplevelsen.


    Nintendo's var ikke specielt god. Jeg er overvældet over hvor mange der rent faktisk er overraskede, fordi det vi så på E3, bekræftede bare mit forhold til min Wii som jeg har haft siden jeg fik den - At der simpelthen ikke har været de spil der burde være.
    Det nye Animal Crossing ligner GC versionen på en prik, som i sig selv var en port af N64 versionen. Jeg synes bare ikke at det er godt nok! Wii Sports Resort og det nye Snowboarding spil, lignede fine spil, der nok skal være sjove for dem der stadig spiler Wii Sport og Wii play. Men de har tabt deres hardcore demographic på gulvet efter min mening.
    Den nye Wiimote lignede en rigtig god opgradering og jeg tror at når spil vil udnytte den nye Motion+ Teknologi, så vil spil på Wii være dybere og mere præcise. Det blev godt demonstreret i sværd mini-spillet, hvor man rent faktisk kunne blokere og lave præcise hug, og ikke bare endten tilfældige og ligegyldige horisontale eller vertikale bevægelser som i Red Steel der manglede totalt variation, dybde og mulighed for at mestre et system.
    Wiimoten er meget præcis hvis man bruger dens "Pege input". Men selve motion censor teknologien, hvor man kan tilte og bevæge den, er ikke særlig god ligenu til visse former for spil. Derfor er jeg positivt overrasket over at de vil udgive denne opgradering. Men kan det blive en standard?
    Controller S på Xbox blev en standard. Dual Shock(da PSX fik analog) blev en standard. Kan denne her blive en standard?



    Sonys pressemeddelse var den bedste. Og jeg vil gerne fortælle hvorfor jeg synes det.
    Jeg synes at Sony fik deres budskab båret bedre over end de to andre.
    Microsofts budskab var at de stadig var relevante og folk stadig kunne købe en 360 uden at være bekymret over dens efterfølger som vi allerede ved er på vej. Og det fik vi meget godt at vide. Vi fik at vide at dens popularitet ville give den et langt og godt liv, og vi fik at vide at de ikke havde givet op i Japan, og vi fik at vide at de stadig havde gode spil ligesom sidste år. Godt gået Microsoft.
    Nintendos budskab var, at de både havde spil til "Non-gamers" og "Hardcore gamers". Det er åbenlyst at de kun har til en af dem ligenu. Derfor mener jeg at deres budskab var overfladisk i forhold til hvad de rent faktisk viste.


    Sonys budskab var at de holde ved deres produkter og at de holder ved deres 10 års levetid. Der var nogen gode pointer, og jeg blev rent faktisk overbevist om at PS3 sagtens kan vokse utroligt meget i fremtiden.
    En af de bedste ting ved præsentationen, var Little Big Planet som blev brugt som demonstration og visuel salgsforklarings værktøj. LittleBigPlanet > Kedelige Powerpoint grafer og kordineringssystemer over salgstal!
    En sidste ting som jeg syntes så utroligt fedt ud, var spillet Fat Princess. Jeg synes det er ser genialt ud, og kan ikke vente på at det kommer.


    Som udgangspunkt var det okay. "Meh"? Muligvis. Men jeg synes faktisk at det har været sådan her de sidste par år.
    I præsentationerne var Microsoft de bedste med deres imponerende visninger af Fallout 3, Gears 2, Fable 2 og Resident Evil 5.
    Alle efterfølgere til ting vi har set før. Jeg var ikke imponeret. Heller ikke af Resistence 2 eller Animal Crossing til Wii.
    PSP og DS havde også en skuffende visning.
    Sonys 2008 lineup på PS2 så bedre ud end den på PSP, og det er syndt.
    Resistence: Retribution til PSP så enormt hakkende og buggy ud. Detaljegraden var imponerende, men det var svært at værdsætte når spillet var så svingende med sin framerate. Jeg undre mig over om det vil have en multiplayer funktion!?

    Det nye E3 er måske ikke så episk som det har været, men på den anden side har det gjort det muligt for andre events i løbet af året at vokse og være mere betydningsfulde, og det synes jeg er godt.
    E3 var altid kaotisk og der var mange ting der blev overset af de store populære ting.
    Jeg tror det er bedre at det hele bliver fordelt.
     
  • Skrevet af: Asmus Neergaard
    2008-07-16 18:44
    Hehe, efter et par sommer- og julefrokoster kan jeg faktisk høre Thomas brokke sig. Det giver faktisk bloggen en ekstra dimension.

    Jeg forventer desuden at nævekampe bryder ud på kontoret, når Gears 2 lander.

    Jeg tror dog at det der gjorde mig mest irriteret over Nintendo, var at de jo har visse hardcore-spil, men fuldstændigt undgik at nævne det.
    The Conduit ser forbløffende godt ud og gutterne bag ser ud til at være mere kompetente end den gennemsnitlige Wii-udvikler.
    Alligevel ser det nærmest ud som om at Nintendo skammer sig over hardcore-gamere, dem der rent faktisk støttede Nintendo gennem tiderne...?
     
  • Skrevet af: The Pez Dispenser
    2008-07-16 18:50
    hmm could it be at jeg har fået udbredt ordet meh?
    medmindre jeg selv har taget det andetsteds fra, erindre bare jeg begyndte at bruge det for et år siden
     
  • Skrevet af: Jesper Nielsen
    2008-07-16 19:28
    Ang. Nintendo, så kan man jo sige, at de bekræftede, at et nyt Zelda og Mario var undervejs, og på sin vis har jeg det fint med, at de ikke fremviser de to spil med en CG film, som Sony gjorde både med MAG og God of War 3.

    In-game eller no-show... jeg gider simpelthen ikke de CG film mere!
     
  • Skrevet af: Asmus Neergaard
    2008-07-16 19:30
    Jesper-> Faktisk bekræftede de slet ikke det. De sagde at begge hold arbejdede hårdt. Ja, man kan udlede det, men det kan lige så godt være noget andet de laver.
     
  • Skrevet af: Tsunami
    2008-07-16 20:08
    @ Jesper

    Jeg er så på den anden side af floden hvad angår det at fremvise CG film. Jeg synes at det at de gør det er en service for en given series fans. De får en lille snas af det som de venter på og udviklerne sikres lidt omtale. Men selvfølgelig vil jeg også gerne se gameplay.
     
  • Skrevet af: Emiliatrix
    2008-07-16 20:15
    Jeg må være en af de få, der synes, at LittleBigPlanet-præsentationen var lidt sød og på samme tid mere end rædderlig.

    Hvis det spil er så genialt, og man kan lave så mange sjove baner, så prøv dog at fremvise sådan en i stedet? LBP havde stort potentiale til fremvisning, men ender med, lige så langsomt, at køre gennem en bane, hvor salgstallene bliver vist...! Det er bare ikke sådan man fremviser en AAA-titel..! En AAA-titel burde vises, så man får et indblik i spillet, bliver overrasket og interesseret.
    Hvor mange her kan helt oprigtigt sige; " Den LittleBigPlanet-præsentation gjorde mig mere interesseret i selve spillet, LBP." ? For jeg blev personligt ikke en pind klogere af den præsentation. Jeg sad i stedet med tanken; "Vældig sødt, men en da virkelig også en ulv i fåreklæder".

    Men ja, en sød måde at vise de åbenbart obligatoriske salgstal og et utroligt stort spild af fremvisningspotentiale.
    Ommer', Sony!
     
  • Skrevet af: Høegh
    2008-07-17 22:50
    Emiliatrix:

    Jeg syntes egentlig at det var en okay ide, at bruge spillet som en slags powerpoint. Det viser jo netop flexibiliteten i spillet. dessuden har man jo allerede set en masse af de muligheder som man har i spillet.

    Sony har fremvist en masse videoer efter showet, som man godt kan undre sig over hvorfor der ikke blev plads til i selve showet.

    Blandt andet denne:
    http://www.eurogamer.net/tv_video.php?playlist_id=12350
     
  • Skrevet af: Emiliatrix
    2008-07-18 00:22
    Tja, Rovfugl.

    Jeg synes ikke det viser et meget fleksibilitet. Det var bare en sløv gennemgang. Havde MS gidet, kunne de vel også få Master Chief og Co. til at jonglere med et par salgs-opslagstavler

    Men at man allerede har set noget til, hvad LBP kan, hænger bare ikke rigtig sammen med, at Jack Tretton og ham den anden, står og fabler om alle mulighederne i LBP. De måtte gerne have bakket det op med en reel LBP-trailer under showet, det ville have hjulpet rigtig, rigtig meget, hvis du spørger mig.
     
  • Skrevet af: Høegh
    2008-07-18 10:17
    Jeg er som sådan heller ikke uenig med dig. Havde da også gerne set en mere rigtig fremvisning af spillet. Særligt fordi Sony jo efter showet har fremvist flere rigtig interessandte baner.

    Men jeg mener dog ikke at man skal undervudere den pr-mæssige genistreg det var, at også bruge LittleBigPlanet til at peppe salgstalen lidt op.
    Kigger man på div sites, kan man da også se at det er noget der har skabt en del opmærksomhed.
     
  • Skrevet af: finalfantasyfreak
    2008-08-07 17:26
    Glimrende skrevet. Jeg syntes selv at PS2'en med den avancerede kontroller: Wii, skulle få sig nogle ordentlige hard-core games. Hvad med nogle rollespil med nogle lidt mørkere historier end Zelda eller nogle Danmaku-spil? Jeg gider ihvertfald ikke have en Wii sådan som tingene ser ud nu.
     
  • Skrevet af: MGS-Forever
    2008-10-10 17:21
    håber ikk ham ved den røde baggrund er
    Sony "BOSS"

    Tillagt 2008-10-10 17:21:
    ellers for du dumme slag
     
 
Kommentér

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :-- Bold Italic Underline Spoiler


Ældre indlæg
Afstemning Hvad synes du om den foreløbige liste af lanceringsspil til PlayStation 4?
  • 16% Fantastisk
  • 36% God
  • 18% Middelmådig
  • 8% Dårlig
  • 22% Shut up, just shut up... You had me at PS4
Resultat
BETA +