Gãmeees Cånvention...

Så er vi på plads i Tyskland. Ja, jeg har set Oranienbaum igen, og jo tyskere taler stadig ligeså dårligt engelsk som de gjorde sidste år, her lugter mere eller mindre af urin hele tiden (nej, det er ikke mig) og alt føles sådan lidt klamt - og så er der metertykke gulvtæpper overalt.

Spilmæssigt aner jeg mindre om hvad der sker, end I gør hjemme foran skærmen. Når man vader fra den ene anonyme bås til den anden, så sker der ikke det store, og selvom klokken er ved at være 13.00, så har jeg kun nået to fremvisninger af henholdsvis Call of Duty: World at War og Guitar Hero: World Tour. Personligt siger Guitar Hero mig ikke en pind, men det jeg så ser ud til at lægge Rock Band tilbage i graven, før spillet overhovedet har været kirkegården rundt. Nyt trommesæt, ny guitar, ny mikrofon, muligheden for at lave din helt egen guitar-stjerne + en studie til at lave dine egne numre - jeg kan næsten se Harmonix for mig i gang med et møde med EA.

Call of Duty: World at War var interessant, men hvor Modern Warfare rykkede hele serien i en helt ny retning, så er World at War mere back to basics. Ja, vi slås mod japanerne denne gang og jo, det er mere guerilla-krigs agtigt, men det jeg så var ikke noget der ikke kunne være en del af Call of Duty 3. Måske var det guerilla-tingen der gjorde at alle fjender bare stormede frem, men det virkede unægtelig ikke så imponerende.

Jeg er tilbage lidt senere i dag...forhåbentlig