Fire flade serier

Jeg vil hellere se en god serie, end en god film. Bare udsigten til, aften efter aften, at kunne lappe et par afsnit af Lost, Fringe eller The Shield i mig, gør mig blød i knæene. Til gengæld mister jeg lysten til at eksistere i samtlige kendte universer, hvis jeg spilder min tid på intetsigende, dræbende kedelige og dårligt skrevne serier, som f.eks. dem her:

Carnivále (HBO)
Det skulle have været en af HBO-kanalens helt store satsninger, men efter to sæsoner med Carnivale havde både publikum, tv-kanelens ledelse og jeg selv fået nok. Carnivale, der foregår under den amerikanske depression, var forsøgt mystificeret gennem Ben Hawkins, der tilsyneladende har helbredende kræfter. Og sammen med alt fra skæggede damer til dværge og en underlig præst Justin Crowe, skulle der så løbende hældes kul på bumletoget. Det skete bare aldrig. Hvad der skulle have holdt i seks sæsoner, blev som sagt skåret ned til to og banket færdigt med en total håbløs afslutning og absolut ingen hoved eller hale på historien. Der er absolut ingen grund til at få fingrene i Carnivále.

The Unit (CBS)
The Shield var, og er stadig, en af de bedste politiserier - og det er den ikke mindst på grund af Shawn Ryan. Men hvad der præcis skete, da han slog sig sammen med David Mahmet og skabte The Unit, baseret på Eric Haneys bog Inside Delta Force, aner jeg virkelig ikke. Væk var The Shields tit provokerende, grovkornede linse og urolige kamera. I stedet fik vi et ret ligegyldigt og ufarligt billede, yderst tilforladeligt skuespil og en tam, tam historie. The Unit var en slags Desperate Housewives med indlagte actionscener, og der var sjældent den store variation at spore i andet end de lande de toptrænede soldater besøgte. Af en eller anden grund fik The Unit fire sæsoner at boltre sig i, men ser du meget mere end to, så har du i den grad spildt tiden. Shawn Ryan skal tilbage til tegnebordet eller genoplive The Shield - længere er den ikke.

Numb3rs (CBS)
En af de serier, der i den grad har pisset mig af, er uden tvivl Numb3rs. Selvfølgelig er stavemåden totalt håbløs, men det er en mindre detalje i forhold til skuespillet og det rædselsfulde manus som serien har haft i flere sæsoner nu. Rob Morrow, der vel egentlig har hovedrollen, er anonym, ligegyldig og udtryksløs. Imens er det matematiske geni af en lillebror, spillet af David Krumholtz, bare øretæveindbydende. Alle historierne er i øvrigt hængt op på de tyndeste og ret uspændende matematiske gåder, der så igen alle sammen involverer lidt hjælp fra deres far eller Peter MacNicols (altid god) karakter Dr. Larry Fleinhardt. Der er vist indtil videre lavet fire sæsoner af Numb3rs, men jeg slæbte mig kun lige igennem første, for derefter at være helt sikker på, at der aldrig skulle sendes en krone mere den vej. CBS, få det lort af tapetet.

Private Practice (ABC)
Shonda Rhimes, forfatteren bag Private Practice skulle tæves med et stetoskop. Egentlig så elsker jeg lægeserier, så længe de er skrevet ordentligt. Og ER, House MD og Gray's Anatomy har jeg med stor fornøjelse lappet indenbords igennem de seneste mange år. Det er bare ikke tilfældet med Private Practice, der til trods for gode skuespillere, er holdt sammen af det tyndeste, mest melodramatiske manuskript der kan opstøves. Alle har tilsyneladende været sammen med alle i Private Practice, der aldrig rigtig kommer ind til kernen i nogle af seriens mange problemstillinger, men som i stedet fjoller rundt på må og få, og som meget sjældent er særlig lægelig. Serien har vist kørt i tre-fire år nu, men jeg ser ingen grund til at fortsætte den. Lad os nu bare få fred.