skjult under overfladen.

hey GR folk.

i må undskylde at det stryger en lidt negativ blog ud engang i mellem, men det er en måde jeg kommer af med nogle ting på, så lev med det ;)

men i hvert fald. så tror jeg nok godt i alle sammen selv har prøvet det med at man ikke har det specielt godt, rent psykisk, men at man ikke tør sige noget. det er en af de ting jeg døjer med lige nu, og jeg er faktisk ved at være træt af mig selv når jeg går og holder en parade oppe som jeg egentlig godt selv ved ikke er hvordan jeg virkelig har det.

hvis nogen af jer husker tilbage så har jeg blogget lidt om hvordan jeg ville væk fra den virkelighed jeg var i. jeg har stadig lyst til at gøre det igen, men jeg gør det ikke af en eller anden grund ikke.

jeg trænger til at komme væk fra alting lige nu, men jeg ved bare ikke hvordan jeg skal gøre det.

jeg er ikke kun træt af mig selv, jeg er også sur, jeg har en følelse af at jeg skider højt og helligt på alt som mine venner og min familie, jeg ved ikke hvordan jeg skal gengælde dem, jeg holder visse ting hemmelige for dem jeg holder rigtig meget af. kort sagt så føler jeg mig som et svin, men jeg ligner sjovt nok ikke et.

det er lige hvad der ligger under min overflade og fylder...