Vi holder øje med dig.. Ja, DIG!

Eller gør vi?

Danmark har et kamera pr 15. borgere. Det svarer til over 300.000 kameraer placeret vidt omkring i Danmark. Faktisk er det så meget overvågning, at det er mere end der er i UK, som er det land med allermest kamera overvågning i verdenen.

Nogen er imod det, andre synes det er en dårlig ide. Personligt har jeg intet at skjule, jeg går ikke rundt og slår folk ned om natten, leger den maskeret hævner - eller Batman for den sags skyld.

Havde vi mere overvågning, så var det muligt at Martin (ham der for nylig blev fundet død ved Islands Brygge efter havde været forsvundet i over en måned.) at finde ud af hvordan han havde bevæget sig.

Havde vi mere overvågning er det også muligt at det ville blive misbrugt, at folk vil føle sig paranoide og forfulgt. Og hvor lang tid skulle en optagelse gemmes?

I øjeblikket genere mere overvågning mig ikke. Men hvis jeg pludselig skal lege Batman, så er det da et problem.

Alt bliver sgu også elektronisk..

Det seneste skud på stammen af ting som skal være elektroniske er...........

Folk får afslag på jobansøgning via en elektronisk robot som vurdere de "værste" fra.

Virksomhederne får i dag så mange jobsøgninger fra folk som gerne vil have et job at de ikke kan følge med. Derfor har de et computerprogram som vurderer hvilken som kan være interessante eller ej. Dette gøres på nogen parametre som ansøgeren udfylder på nettet.

Blandt disse parametre er det alder og køn. Men rent faktisk er det ulovligt at spørge personen som søger job om at oplyse sin alder. Man kan spørge, man skal kunne vælge at sige nej.

Jeg synes det er lidt sindsygt at have et program som sidder og sorterer jobansøgninger fra, men igen så man kan heller ikke have en fuldtidsansat som ikke laver andet end læse jobansøgninger igennem.

Er vi ved være ved grænsen til hvad man kan byde de jobsøgende? Og er det sgu egentlig ikke lidt ulækkert? Tænk at bruge tid på en jobansøgning og så få et automatisk svar tilbage "Dette er en automatisk besked, du kan ikke svare på den."

In your face.

Skraldespand? Vi smider det da i naturen.

Siden jeg har fået hund sidste år har jeg gået mange ture - rigtig mange ture. Steder hvor jeg lægger mere mærke til omgivelserne, og manglerne.

For jeg er en af dem som tager hensyn til andre - jeg samler min hunds lort op. Medmindre han beslutter sig for skide et sted hvor intet menneske er dumt nok til at gå, eller hvis jeg glemmer poser. Shit happens.

Hvad jeg ikke forstår er den manglende vilje til sætte skraldespande op? Jeg kan snildt gå en tur på 2-3 km på Amager uden at støde på en enkelt skraldespand. Det resultere i at jeg går med min hunds lort i hånden som regel i 20-30 minutter (alt afhængig af hvornår han vælger at markere sig med en flot lugtende høm høm). Hvorfor denne mangel på skraldespande? Samtidig med ser jeg hundelorts poser flere steder smidt i hækkene eller op af bygninger.

På et tidspunkt var der en skraldespand meget tæt på hvor jeg boede, den fjernede de af en årsag. Resultat? Folk var skide ligeglade og smed poserne på jorden i stedet. What the fuck?

Udover hundepasser og triathlet er jeg også kørende sælger. Jeg kører en del på motorvejene omkring København / stor København. Der er simpelthen så meget lort langs motorvejene man slet ikke forstår det, i modsætning til min hund ikke kan gøre for den er et svin og skider på fortovet, så er de fleste mennesker bare nogen svin i naturen.

For dem som kender tilkørslen til Centrum når man kommer fra Kalvebod Broen (motorvejsbroen man krydser fra Hvidovre til Amager), så kan man dreje af ved København, følge vejen og holde til venstre for køre mod Sydhavnen og København Centrum. Et bestemt sted på den vej vælger folk at smide alt deres lort. Ølflasker, papir, plastikflasker - you name it. Hvis du mangler noget, så led der. Hvorfor ikke tænke alternativt fra kommunens side? Den plads hvor flere holder i rødt skal åbenbart bruges til fjerne alt sit lort inden man kommer til København, hvorfor ikke lave en form for sliske med bulls eye? Det er faktisk bevist at hvis man der er en konkurrence når man pisser i et pissior om at ramme en ting, så sigter man efter dem og man pisser mindre ved siden af. Hvorfor skulle dette ikke kunne overføres til den "virkelige verden" ?

Sæt en sliske op mednogen bulls eyes i og se hvordan det går i en periode på et års tid. Og rammer folk stadigvæk ved siden af, så lav en større sliske men gør den fancy. Det bliver alligevel ikke grimmere med alt det affald folk smider der nu.

Og så gerne nogen skraldespande også, så fedt er det heller ikke bære min hunds afføring rundt på Amager. Og jeg har åbenbart for meget samvittighed til smide den.

God fredag.

De som vandrer rundt fra sted til sted.

Jeg træner jo til triathlon, og derfor bruger jeg en del tid i svømmehallen. Helt præcist svømmer jeg tre gange om ugen, men det skal denne blog ikke handle om.

I dag var der en hjemløs som købte en billet for at komme ind. Han skulle selvfølgelig ikke ind for at svømme, men for at få et godt varmt bad og en tur i saunaen.

Af en eller anden årsag så kan jeg ikke lade vær med få ondt af dem. Selvom jeg er klar over flere vælger at være hjemløse, men alligevel så får jeg lyst til gøre noget for lette deres hverdag. Rent faktisk strejfede det min tanke at give ham mit klippekort, så han kunne komme gratis ind de næste 6-7 gange og tage sig et bad samt en tur i saunaen.

Men jeg gjorde det dog ikke, det ville være lidt mærkeligt henvende sig om det i badet.

En anden gang på en by tur besluttede jeg med en kammerat at de hjemløse skulle have noget mad. Om foråret / sommeren / efteråret er der ofte samlet en større flok på Rådhuspladsen. Jeg var glad og i godt humør, så jeg smuttede ind i MacDonalds og brugte ca 300,- på cheeseburgere, burgere og sodavand. Det endte med jeg købte så meget at jeg ikke kunne finde nok hjemløse at give det til. En sagde rent faktisk nej tak, han kunne simpelthen ikke spise så meget.

Det endte med jeg stilte det hos nogen som lå og sov.

Hvad tænker I når I ser en hjemløs? Får I ondt af dem, er ligeglade eller prøve undvige dem ?

Få nu ikke morgenbrødet galt i halsen!

I dag har forskere på DTU fundet ud af at morgenbrød giver kræft! Eller det øger chancen for at få kræft.

Det er fordi der er nogen ingredienser som er typiske for morgenbrød, som gør de bliver kræftfremkalende når de bliver varmet op. Vi taler altså om morgenboller, thebirkes etc fra bageren og ikke vores havregryn.

Kaffe kan også give kræft. Smøger kan give kræft, mælk skulle heller ikke undre mig på en eller anden måde. Nå ja, rødt kød giver også tarmkræft - eller er kræft fremkalende i større mængder.

Jeg er træt af få smidt den her slags undersøgelser i hovedet. Jeg er en af dem som går op i at leve sundt, specielt fordi jeg træner triathlon, så mit energi indtag er vigtigt. Men forhelvede, vi får simpelthen så mange forskellige informationer hele tiden.

Man bliver hele tiden dikteret om hvordan man skal leve, hvad skal man undgå og hvad skal man ikke undgå.

Vejledninger er gode, men der er simpelthen så meget ligegyldigt bullshit. Ligesom medierne har en gatekeeper, så burde Kræftens Bekæmpelse også have det.

Og det kommer fra mig, som faktisk passer på jeg ikke spiser for meget rødt kød. Men at få af vide mit morgen brød er kræft fremkalende - hold nu jeres kæft, tak.

Ulven kommer ulven kommer!

Nåh nej, den er jo allerede. Gnæg Gnæg.

I går lovede DMI snestorm med maaaasser af sne, kuling og hvad der ellers kan være i en snestorm. De lovede så meget sne at aviserne begyndte tale om hvornår man kunne tillade sig tage snefri, eller om man kunne tillade sig at arbejde hjemmefra.

Den store dag kom. Jeg stod op, trak gardinerne for og skuede udover landskabet og Kong Vinters forår. Skuffelsen var stor, det svarede ikke til noget fantastisk.

Det var mærkeligt, straks tjekkede jeg div. nyhedssider og, og selvfølgelig EB mens jeg tænkte på Lee, men snestormen var simpelthen forsvundet! PUF. I stedet for ville Bornholm næsten få det hele.

Tilbage sad jeg med den (velkendte) følelse af DMI kun tager røven på os. Hvem skal vi ellers skyde skylden på for det dårlige vejr? Når det er en dårlig sommer er det meterologens skyld, når vinteren er lang er det meterologens skyld, når vejret bare er helt ad helvede til er det meterologens skyld.

Men nu må vejret for filan gerne stoppe op og hive sig selv lidt i skægget "Hmm... Vi har straffet Danmark længe nok nu. Lad os give dem 10-12grader varme." JEG VIL UD OG CYKLE! OG LØBE I SHORTS!

Jeg er glad for jeg ikke er meterolog.

Tillagt 2013-03-19 14:23:
Og så får vi minsandten lidt mere sne.

http://www.bt.dk/danmark/dmi-aflyser-naesten-foraaret

De fordømte meterologer.

De flyvske interesser...

Jeg kan godt være lidt af et flyvsk menneske.
Ofte er der mange bolde i luften på samme tid, der er mange ting jeg hele tiden skal nå - føler jeg.

Pt går mit liv med nogen forskellige ting:
Triathlon træning. Jeg er blevet bidt af det. Jeg har købt en bad ass cykel (Argon 18 E112 2013 model), så skal jeg have våddragt, mere cykel tøj / tri tøj. Et par ekstra løbesko, Nutrition (energi mens du cykler / etc). Udover jeg skal have ovenstående ting så skal jeg også gøre en anden ting: Opgradere mit mad budget betragteligt. Jeg spiser ca dobbelt så meget som jeg har gjort.

Min træning er da også omfattende. En uges træning ser typisk sådan her ud:
Mandag - styrke for hofte, ryg og mave. Nogen gange 30-40 min roligt restituionsløb.
Tirsdag: Spinning 1time til 1:20 (bliver sat lidt op jo længere frem mod sommer vi når.
Onsdag: Svømning. Jeg når som regel 1400m inden jeg skal på arbejde.
Torsdag: Spinning igen, nogen gange med krydspas til løb.
Fredag: Løb & Svømning.
Lørdag: To timers spinning, nogen gange krydspas (afhængig af de andre dage)
Søndag: Løb og svømning.

Dette giver nogenlunde mellem 7-10 timers træning. I virkeligheden 9-10 timer hvis vi tager al transporten med.

Det er altså 4 timers spinning jeg har kørt om ugen, næsten konsekvent siden november måned. Er der noget at sige til jeg glæder mig til komme ud på min nyindkøbte cykel NÅR DET STOPPER MED AT SNE OG DER IKKE ER MERE SALT PÅ VEJEN!

Udover træningen så har jeg lige et fuldtids arbejde, et enkelt fag (samfundsfag) på Flex ved siden, samt kæresten. Derudover alle de mindre opgaver: hundetræning, købe nye ting til lejligheden etc etc.

Ofte så kan jeg simpelthen ikke overskue alt det jeg skal have gjort - måske skal jeg i virkeligheden bare sætte mig ned og lave en to do list over privatlivet, så jeg kan krydse ting af.

Hvorfor så al den triathlon træning?

Mit mål er at gennemføre Copenhagen Challenge til August måned. 3,9km svømning, 180km cykling og 42,2km løb efterfølgende. Planen er at gennemfører det under 12 timer - såfremt jeg holder mig skadesfri og jeg ikke får kramper i maven eller lignende.

Her en (relativ) lang video om arrangementet:
http://www.youtube.com/watch?v=oInic3Mmrbg

Og en lidt kortere på 8 minutter:
http://www.youtube.com/watch?v=41ZuXy2pFXQ

Jeg ved ikke helt hvad jeg ville med bloggen, jeg havde bare brug for komme ud med alt det som er oven i mit hoved - for nogen gange føles det fuldkommen overloaded.

Jeg savner sgu sætte mig ned og spille FIFA. Tiden er simpelthen bare ikke til det. Triathlon er en livsstil.

Børn lyver!

Og det gør de! Det ved jeg, for det gjorde jeg selv rimelig meget og mine venner gjorde det også.

Som så mange andre børn havde jeg en livlig fantasi. Den kom gerne til udtryk på nogen mærkelige tidspunkter, og ikke mindst når jeg var sammen med vennerne. Vi legede ofte røver og soldater. Vi boede på en villavej der var forholdsvis rolig så vi havde alle muligheder for løbe rundt og te os tosset. Vores leg med soldater og røvere foregik således: Vi havde en gammel telefon stående på et bord i haven. Lige pludselig fakede en af os en ringetone, og vedkommende løb hen og tog telefonen. Han tog "notater" om hvad der er sket og hvor det var. Derefter drønede vi ud til et område i nærheden. Der lod vi enten som om vi var i skudduel med fjenden, eller at de var flygtet og vi blev nødt til kører videre - eller hjem, og vente på den næste anmeldelse.

Vi havde også en meget mærkelig leg, der gik ud på, vi var to drenge på ca 8 og 10 år der legede babyere og kunne ingen ting. For så fx at gå op af trappen, krævede det vi spiste et stykke slik som vi havde købt hos vores slik pusher.

Derudover havde en af mine venner en "hund" boende i deres baggård. I "" fordi hunden ikke eksisterede, men det mente han nu den gjorde. Vi måtte dog ikke se den. Jeg mente jeg kunne se gennem ting ved skele med øjnene. Så så man dobbelt af den ting man kiggede på, og derved mente jeg at jeg kunne se igennem den. Det ville en af mine venner teste, jeg gættede rigtigt 3 gange. 4 gang fejlede jeg desværre, men jeg var nu helt sikker på jeg stadigvæk kunne se gennem ting når jeg så dobbelt.

Hold op man har sagt eller gjort mange mærkelige ting som barn..

Hvad med jer? Hvad fortalte I af historier da I var mindre eller hvad legede I oftest?

Så vandt jeg endelig!

På det sidste har jeg deltaget i lotto og spillet casino online mange forskellige steder. Og nu skete det endelig! Jeg vandt simpelthen på casino!!

For de penge har jeg tænkt mig trække stikket ud og rejse lidt rundt som jeg altid har drømt om. En tur til Australien, road trip fra øst til vest i USA, Kina og Asien generelt. Så skal lejligheden nok også have en lille opgradering. Jeg regner jo med studere til foråret og her kommer de penge jo til at gøre gavn!

Men for satan en følelse det er når man bliver kontaktet og får af vide når man har vundet. Det er som om det hele snurre, man bliver ekstatisk, svimmel og rastløs på samme tid. Det kan slet ikke beskrives.

Jeg vandt lige i omegnen af tre millioner danske kroner!

Det casino jeg spillede på er fra Holland, nærmere kendt som Vaals Online Casino.
Det kan godt være en pernitten affære spille online, netop fordi man ikke kan se hinanden. Men hvis det er man har lysten, skal man helt sikkert prøve. Dog skal man altid huske at trække sig i tide.

Bortset fra hele denne historie som er helt fantastisk, så er der en ting som er endnu mere fantastisk:

Jeg har vundet helt uden at spille!

Jeg var så heldig at få en mail fra dem om jeg havde vundet og pengene vil blive overført til min konto. Så nu er jeg bare spændt på hvor lang ventetiden er. Forhåbentlig kommer det til at gå hurtigt, der er jo mange ting man kan købe! Og nu kan de ikke tage røven på mig, de har jo lovet mig pengene.....

Spiller miljø og arv...........

........en rolle når det kommer til din musik smag?

Jeg er 26 år i dag. Jeg hører stort set kun rock musik, og så selvfølgelig radio. Lidt techno / hip hop kan gå an, men "min" genre er rock. Det er det jeg altid vender tilbage til. Det er det jeg hører hvis jeg har brug for komme lidt væk, er sur eller bare trænger til musikkens toner og rytmer.

Når min familie, dvs mig, min mor og far, fejrer jul hos min fars bror i Nordjylland er der altid en ting jeg glæder mig til: Når vi skal spille Skomager efter aftensmaden. Så er vi som regel: Mig, min fars to brødre og selvfølgelig min far. Så skruer vi helt op for anlægget mens vi har et rockband på vinyleafspilleren kørende. Det kan være hvem som helst, Deep Purple, Pink Floyd, The Doors, eller nogen jeg ikke kender fordi jeg simpelthen ikke er gammel nok. Men musikken plejer altid være lige i skabet.

Samtidig med vi spiller, så ryger der lidt øl og vin indenbords mens vi bruger et par timer med det. Det er da kvalitets tid!

Udover denne lille historie har mine forældre, i hvert fald min far, haft direkte indflydelse på min musik smag. Rock musikken har hængt ved og jeg kan stort set lide det samme som min far. Og det er faktisk noget jeg er taknemmelig for, jeg elsker høre hvordan et band kombinere hver deres instrumenter og sætter det sammen, til noget der lyder så harmonisk - i mine ører. Elspaden der med sine fede riffs kører henover trommerne, bassen med sine dybe toner der giver en hel ny dimension til musikken og den energi en forsanger kan give sangen.
Derudover elsker jeg også det uforudsigelige, som jeg mener der er over musik spillet på instrumenter.

Min kærestes far har også haft stor indflydelse på hendes musiksmag. Da hende og hendes søster var mindre kunne de godt lide at køre rundt med deres far, mens de gjorde det spillede han altid sin musik for dem. Den musik han hørte er sidenhen givet videre, ligesom min far og jeg kan hører noget god musik sammen, kan hun gøre det med sin far. Det er en dejlig ting at have tilfælles.

Jeg må så bare sørge for at have den størst indflydelse på vores evt. kommende barn - techno er alt for forudsigeligt. ;-)

De få timer der er i døgnet...

Jeg spiller desværre ikke ligeså meget som jeg har lyst til, jeg har mange ting i hverdagen at se til hvilket gør jeg nogen gange må skrue ned for spil der kræver man virkelig følger med og sætter meget tid af. Fx Skyrim, L.A Noire m.m.
Det jeg spiller pt er FIFA 12 og Uncharted 3 da jeg ikke har gennemført SP delen endnu, pt har jeg været i gang i en måned og sandsynligvis gennemført under 20%.

Jeg vil så gerne have tiden til sætte mig ned og blive opslugt af et spil og opleve blive hevet helt ind i dets verden og glemme alt om mig. Det er et privilegie at kunne det.

Men hvem kan jeg skyde skylden på for min manglende? Min kæreste? Forældrene? Mit hamster som hedder Pegasus? Dels min kæreste ( ;-) ) men først og fremmest mig selv.
Pt prioritere jeg ikke spil højt nok, jeg søger det hurtige kick og det får jeg ved FIFA. Uncharted spiller jeg i weekenden men desværre kan jeg have svært ved følge 100% med i historien, da jeg glemmer div ting når jeg er så lang tid om at gennemføre det.

Hvad går min tid så på? Lige nu går meget af min tid på træning, styrketræning, holdtræning, løb, fodbold når sæsonen starter.
Derudover alle dagligdagens gøremål: indkøb, rengøring af lejligheden, madlavning og alt det andet som er nødvendigt.

Men Thor, hvis du bruger så meget tid på træning eller andre ting, hvorfor skærer du ikke bare ned? Se, dét er spørgsmålet. Men problemet er jeg ikke har lyst til at undvære nogen af de ting jeg laver pt. Er glad for kæresten, er glad for vores hamster (måske hund i fremtiden... Den tager jo endnu mere tid!) og så er jeg glad for min træning.

Ind imellem trænger jeg bare til et afbræk fra det hele og det giver spilverden og dets fantastiske univers mig.

Gid der var flere timer i døgnet, så ville jeg slet ikke have nogen problemer! Hvad fanden gør jeg så når hunden kommer?

Alle de problemer og så lidt tid...

Den alt for fede fornøjelse!

Der er i de sidste mange år blevet flere overvægtige mennesker i Danmark end der tidligere har været, der er rent faktisk på tale om en såkaldt fedme epidemi. Andelen af svært overvægtige danskere er gennem de sidste 20 år fordoblet, så der der pt er 600.000(!!) danskere som lider af fedme. (Tallet er fra Juli 2011, så det er nok lidt højere i dag.)

Men hvorfor er der så mange mennesker i Danmark der har svært ved lade den fede mad være og så prøve at spise sundt over en længere periode samt bevæge sig de 30 minutter om dagen?
I dag taler man meget om man skal leve sundt og spise sundt, men tager man vores sportshaller, gymnasier m.m. så er de alle udstyret med en grotesk kantine kultur. Efter en times badminton kan man gå ud og nuppe en bakke pomfritter - what? På mit tidligere gymnasie havde vi en kantine som solgte hjemmelavet pastasalat, hjemmelavet durum, burger, pomfritter og hvad de ellers kunne finde på. Derudover havde de et stort udvalg af slik, det eneste som faktisk var sundt var deres frugt. Det er blevet bevist så mange gange at sund mad hjælper på indlæringen i timerne, hvorfor så ikke indfører en sund madordning eller en sund kantine? Hvorfor ikke gøre en aktiv indsats der hvor dagens unge bruger mest tid? På samme måde kan dette måske hjælpe til at de unge mennesker får en bedre madkultur. (Sukker er dog allerede blevet forbudt i flere børnehave, hvad mener I om det?)

Hvad gør man så med alle de mennesker som allerede er decideret fede? Mange har allerede prøvet været på "kur". Jeg synes det er forkert at være på kur, jeg synes ens mål skal være at leve sundt og spise varieret, på den måde kan man undgå at skulle på kur. Man kan ændre sine spisevaner og lære lave rigtig mad og ikke det det møg junk food som desværre er alle steder. Jeg har i forbindelse med et studie været på Ebeltoft Kurcenter, hvor man selv kan betale (eller få støtte/kommnen til at betale) for et ophold, undervejs lærer man så at spise sundt, veje sin mad samt man får dyrket motion - men det vigtigste er at man møder ligeværdige. Man giver folk nogen redskaber som de kan bruge når de kommer hjem. Men mange har så svært ved holde de gode takter, nogen er simpelthen decideret afhængige af mad eller bruger det for at dulme smerter, ligesom folk der er på stoffer. Nogen folk misbruger simpelthen mad.

Jeg mener man skal starte at undervise i sund kost & motion, allerede omkring (måske endda tidligere) i teenageralderen og give dem en god mad kultur. Skrot alt det ulækre mad i kantinerne, idrætshallerne osv. Jeg ville ønske man kunne fjerne McDonald's som hovedsponsor fra div. arrangementer, men det går desværre ikke.

Hvad synes I vi skal gøre ved alle de fede i dagens Danmark? Rent faktisk er de en ekstrem stor belastning hvis vi ser økonomisk på det med alle dem som går på førpension m.m.

Ps. Hvis jeg rent faktisk skulle gå i dybden med dette, kunne jeg skrive alt for mange sider om det, så jeg har prøvet at begrænse det men stadigvæk holde det logisk.

Er græsset grønnere på den anden side?

Det som jeg rigtig godt kan lide ved Apple er at de kører ens brugersystem over det hele, ligefra Mac, iPhone til iPad. Det er let at forbinde dem da alt går gennem iTunes (mere eller mindre). Det gør det lettere at lege synkronisere tingene og i det hele taget udnytter mulighederne, fx iCloud hvor man kan modtager smser og andre ting på ens iPad. Det hele virker meget mere lige til, uden det store bøvl. Sådan virker det i hvert fald udefra. Derudover har kæresten en eller anden dims tilsluttet til vores højtalere, som gør hun kan streame sin musik direkte til anlægget fra sin telefon - genialt!

Jeg er så ikke Apple bruger, jeg bruger ikke noget fast men har pt låst mig lidt fast på Samsung med Samsung fjernsyn (ok kæresten købte det), Samsung bærbar og Samsung Galaxy Tab 10.1.
Men er det så ligeså let at synkronisere tingene?

Selvfølgelig ikke. Vi kom hjem fra USA og holdte fødselsdagsfest for hende, jeg ville tilslutte min Galaxy Tab til fjernsynet via mini USB således billederne kunne køre i slideshow, man skulle tro det var lige til. Men nej. Min Galaxy Tab og fjernsynet nægter at arbejde sammen, en hurtig søgning lod mig forstå det var et udbredt problem og løsningen krævede jeg brugte tid på at undersøge det nærmere. Helt ærligt, vi taler om to Samsung produkter - connect dem og det burde virke. Måske en hurtig opsætning, men så burde den dukke op og sige det i stedet for den bare giver fejl meddelelse. Jeg gider simpelthen ikke til lave en søgning på nettet og undersøge det. Virk nu bare!

Samsungs iTunes program hedder Kies. Det er muligt at gøre stort set det samme - tror jeg. Bortset fra problemet er elendigt. Jeg prøver at få den til at connecte til PC'en via Kies over WiFi nettet, der dukker en menu op og jeg trykker acceptere og "connect". Kies dukker op og kommer med en meddelelse: "Der er ikke isat et SIM-Kort. Kan ikke fortsætte kommunikationen" Det lyder egentlig logisk nok - bortset fra min Galaxy Tab er født uden 3G net, kun med WiFi hvor et simkort altså ikke er nødvendigt. Hvad gør man så? Jeg ved det faktisk ikke og har pt opgivet få skidtet til at samarbejde. Det mærkelige er så, når jeg vil lave en fejlsøgning siger den jeg først skal afbryde forbindelsen - som åbenbart er etableret. Kies vil eller kan bare ikke genkende min Galaxy Tab.

Derudover havde jeg regnede med at de noter jeg skrev på min Tab automatisk kunne overføres til Samsung bærbaren og læses - men nej. Det kræver åbenbart en download af et eller andet, eller en anden løsning som jeg ikke umiddelbart forstod helt af. Men hov, det virker jo bekendt at jeg først selv skal finde ud af hvordan det virker.

Apple har primært to produkter som man bruger app til: iPhone og iPad. Der er ikke flere forskellige størrelse som der skal tages hensyn til. Android bruges som bekendt til mange forskellige producenter og deres telefoner, hvor størrelsen varierer utroligt meget. Derfor kan jeg, med min Tab, ikke bruge alle apps som findes i Android Market. De kan ikke opskaleres optimalt til 10.1". Android tabs virker ikke til være særlig udbredt - endnu. Men når jeg ser på hvordan det hele er integreret med hinanden, så forstår jeg det sgu godt.
Lad mig tage et eksempel, Lee fortalte mig Gameloft havde tilbud på alle android spil til 6,-. Super fedt, jeg går ind på Gamelofts hjemmeside og vil hente lidt ned. Det første jeg ser er at de ikke har en enhed der hedder Tabs - de har HD telefoner. Jeg prøver gå den vej, da jeg jo har HTC Desire. Men så kommer jeg i tanke om min Desire jo ikke er samme størrelse som min Galaxy Tab, derfor gider jeg ikke bruge penge på at finde ud af det - eller for den sags skyld finde ud af hvordan jeg får det over på min Tab. Kies fungere jo åbenbart ikke.

Så går jeg da ind i markedet i stedet, nej hov. Kies kan ikke finde min tab. Derudover så var der ingen af Gamelofts spil via Kies som var på tilbud. (Dog går Kies på Android Markedet så vidt jeg ved). Jeg er dog i tvivl om priserne på Gamelofts hjemmeside og iTunes følger hinanden.

Samtalen om Android markedet bringer mig videre. Samsung har så en menu der hedder Samsung App, lidt ligesom iTunes - udvalget kan bare ikke sammenlignes og den fordel går altså til Apple. Men hvorfor har Samsung Apps ikke samme spil som Android markedet har? Jeg har en mistanke om det udelukkende er spil optimeret til min Galaxy Tab, men da jeg ikke har en Samsung telefon kan jeg ikke finde ud af det. Men som regel er de ikke optimeret til 10.1".

Hvilket bringer mig videre til næste punkt, som igen igen er unødvendigt kompliceret. For at benytte mig af Android markedet, så kræver de jeg har en google konti - noget jeg aldrig før har haft. Hvorfor skal jeg nu bruge en google account? Jeg kan da ligeså godt nøjes med min yahoo mail. Det er unødvendigt, det spreder det hele endnu mere ud og gør det endnu mere unødvendigt kompliceret. Det eneste jeg får er alligevel regninger, men så lad mig bruge min yahoo mail så jeg er fri for oprette en bruger til et eller andet nyt.

Fik jeg så forresten sagt jeg også bare lige, skal have en Samsung account for at benytte Samsung Apps? Der kan jeg dog bruge min yahoo mail, så jeg ikke skal oprette en ny.

Suk, man siger teknologi gør vores hverdag lettere men teknologien er ikke altid let at bruge eller forstå.

Et vendepunkt i ens liv.

Alle mennesker oplever på et eller andet tidspunkt et vendepunkt i deres liv. Det kan dreje sig om hvad som helst. Dette er min historie om et vendepunkt i mit liv, som er sket for ca 7-8 år siden, som sidenhen i et mindre omfang gentog sig og har gjort mig til den jeg er i dag.

Jeg havde en super sød kæreste en gang. Det var min første kæreste og den første kæreste er altid noget specielt. Det var i folkeskolen, i sommerferien inden 10. klasse. Vi havde flirtet gennem længere tid og det var åbentlyst vi kunne lide hinanden. Men ingen af os vidste hvad vi skulle gøre. Så, som så mange andre dage, fulgtes vi hjem ind til Hovedbanegården i København, hvorefter vi skiltes. Ofte brugte vi en times tid sammen bare med snakke og hygge os. Men dag skulle der ske noget uventet.

Vi stod sammen og ventede på hendes tog og nu skulle det være! Jeg tog mig sammen, sagde farvel og gav hende et hurtigt kys. Endelig! Og så løb jeg simpelthen alt hvad jeg kunne. Jeg styrtede op af trapperne og løb lige ind i bussen, uden at kigge mig tilbage. Så fik jeg en sms fra hende. Der stod noget i stil med "Så kunne jeg godt sige det til de andre?" Jeg spurgte: "Sige hvad?" - "At vi er kærester?" .... "ja, det kan du vel godt".
Det er skam ikke fordi jeg ikke ville, men det var satme skræmmende for mig. En dreng på 16 år der aldrig havde været tæt på en pige før og som løb alt hvad han kunne, efter han gav hende verdens hurtigste kys på munden - og ikke kinden!

Vi var så kærester i ca et år og tre måneder. Hun slog op - det eneste rigtige. Jeg var nu ca 17 år. Måske 17½. Fra at drikke seriøst meget sodvand, spise seriøst mange is gjorde jeg noget nyt. Jeg løb en tur. Jeg kan stadigvæk huske den tur, hvor hård den var og hvor kort jeg løb. Men der var en ny følelse i mig, for første gang i lang tid en følelse af tilfredsstillelse. Dette blev for alvor det sted i mit liv, jeg opdagede hvad fysisk udfoldelse kunne gøre for en.

Det endte med jeg tog på idrætshøjskole og lige siden har jeg været fysisk aktiv i stor stil samt har stor fokus på den mad jeg spiser. Maden er bare en bonus, af min aktive livsstil.

Der gik mange år efterhånden; et år på idrætshøjskole, et år i Stadium på Købmagergade, 2 år på HF, et på noget andet osv osv.

I mellemtiden havde jeg haft to kærester. (De var praktisk talt naboere, men det er en anden historie.) Hun har også en, hun mødte ham kort efter hun slog op med mig.
Efterhånden blev jeg 23 år, hun er ligeså gammel som jeg. Vi har holdt løbende kontakt, en sms en gang hvert halve år og lignende.
Så skriver jeg så en dag til hende og spørger hvordan hun har det. Jamen hun var blevet singel men ellers gik det godt. Hun var i gang med feste meget, for prøve komme videre. Pudsigt! Jeg var selv blevet singel efter jeg valgte gå fra min eks. Vi begyndte så at snakke meget mere sammen, vi mødtes i byen og generelt hjalp vi hinanden den hårde tid efter ekskæresterne.

Der gik 5-6 måneder med dette. Jeg kunne tydeligt mærke på mig selv, relativt hurtigt, at jeg gerne ville mere. Det var lidt kompliceret (hvem havde sagt det skulle være let?), men vi endte med blive kærester igen op til jul! Det var sgu optur! Tænk være sammen med sin første kæreste - igen! Hvor mange oplever lige dét?

Vi hygger os og har det generelt godt, men et sted på vejen går det galt - igen. Ca efter et års tid. Næsten dejá vu for 7 år siden. Men vi kæmper os igennem det og holder sidenhen ud. Det der skete, resultere i at jeg smider 10 kilo. Men det er ikke af stress eller lignende. Jeg lægger simpelthen livet om igen og ændre visse vaner som gør jeg smider de kilo. Jeg har aldrig været stor at se på, men de ti kilo gør sgu noget ved mig, som jeg godt kan lide.

Den dag i dag er vi stadigvæk kærester. Vi har begge haft stor indflydelse på vores liv. Hun nok mest på mig, hun gjorde virkelig at jeg lavede en livsstils ændring for omkring syv år siden, noget jeg er evigt taknemmelig for. For havde hun ikke slået op, ville jeg sandsynligvis aldrig havde haft de oplevelser, jeg havde haft. Dem som hun i sidste ende, satte gang i. Men, som jeg selv tog ansvar for!

Og i sidste ende, så handler livet vel om havde det sjovt. Det byde på opture - men også nedture. For nogen er det bare sjovere at have en at opleve opturene med. Og nedturene! For de er med til gøre os til dem vi er. Samt de personer vi omgiver os med.

At være en vinder eller vinde ?

http://politiken.dk/sport/fodbold/ECE1234523/fra-fjeldet-morten-ol<wrap>sen-er-fodboldens-komiske-ali/

Dette er et indlæg som omhandler en tidligere norsk toptræners mening om Morten Olsen og måden han gør det på. Jeg synes egentlig det er en god artikel og vil gerne bidrage lidt til den.

Han beskriver Morten Olsen som var en sympatisk spiller, der spillede til en hold kammerat, hvis vedkommende lige havde lavet en dårlig berøring eller lignende, for at få ham hurtigt ind i kampen igen - altså og jeg citerer :
"Morten Olsen var med andre ord en herlig ambassadør for spillet. Og det er han sådan set stadigvæk."

Derefter kører han over i hvordan han er som træner med de middler han har til rådighed, med det danske landshold og specielt i de sidste linier rammer han, synes jeg, hovedet på sømmet.

"Morten Olsen vil vinde med stil. Hans trænerkolleger vil bare vinde«. "

Det Danmark har brug for er IKKE at vinde med stil, de har brug for at vinde, få noget selvtillid ind i knolden og vise de rent faktisk kan vinde, selvom det er svært når langt fra alle spillerne er faste spiller på holdet. Derfor er det endnu vigtigere at tanke op på landsholdet med succes oplevelser som forhåbentlig kan overføres til klubholdet, selvom det burde være omvendt - sådan er det bare ikke for mange pt.

Danmark skal have et folkeligt landshold igen, som vi ikke har pt. Ligesom den gang de vandt 2-3 over portugal, hvorefter de så vælger at boykotte pressen.(!!!!!!!) Hvilket var det mest håbløse at gøre. Danmark havde fået en kanon sejr, bragede igennem i de sidste 15 minutter og så ødelægger de det simpelthen for sig selv på den måde. Dette kombineret med Morten Olsen måde at holde fast i de ældre spiller, såsom Jon Dahl, der gudskelov selv valgte at trække sig, og så hans ideologi om at han ikke bare vil vinde, det skal gøre med stil, får landsholdet til at blive mindre og mindre populært. Landsholdet har brug for at vinde og sidenhen kan det så gøre med stil. Lige nu skal tingene bare til at gå i den rigtige retning. Det er fedt at man vil vinde med stil, men man skal også være realistisk omkring mulighederne. Hvorfor ikke starte med ville vinde først? Før man kan vinde med stil, skal man være i stand til at vinde og være en vinder - landsholdet kan vinde, dog ikke overbevisende og de er slet ikke vindere hos den danske befolkning målt på deres popularitet.

At der så sker ting som er uden for hans rækkevidde, såsom at vise kampen på 3Puls (som jeg dog gudskelov har) er hul i hovedet. Det er en kanal kun 50% af danskerne ser og der har man så smidt de 2.7 millioner af befolkningen væk allerede. Derefter kan vi ikke regne med af de 2.7 millioner som har mulighed for se den, ser den. Jeg tror ikke det bliver over 800.000, hvilket egentlig er et pænt tal når vi kun er 2.7 millioner som kan se den. Men hvis alle havde kunne se den altså ca 5.5 millioner så kan det være at tallet vil blive endnu højere - specielt hvis de pludselig kommer foran. Man af en årsag så vælger man at sende den på en kanal som man bare ikke burde sende en landsholdskamp i fodbold på, slet ikke taget landsholdet tilstand og position i betragtning.

Landsholdet skal være folkeligt igen og desværre tror jeg folket er utrolig træt af trænerne der konsekvent holder fast i de samme spillere, samme ideologi og tanker omkring landsholdet. Man siger at græsset er grønnere på den anden side, om det passer ved jeg ikke, men jeg tror landsholdet trænger til en radikal forandring - at skifte trænerne ud.
Det er muligt han har præsteret nogenlunde, taget materialet i betragtning og fået os til flere slutrunder, men på et tidspunkt er nok altså nok.

Så kan man så diskutere hvor smart det er at begynde skifte træner under kval til EM. Jeg skal ikke kunne udtale mig, men jeg tror at en forandring efter VM havde været tiltrængt.

Jeg blev simpelthen nødt til at skrive dette da jeg læste artiklen om Morten Olsen, så det er muligt det er lidt usammenhængende eller jeg gentager mig.

Skriv gerne jeres meninger om landsholdet, er de vindere eller ej? Hvis vi skal have en ny træner, hvem skal det være, er det fornuftigt at vise kampen på en kanal som kun halvdelen af danskerne har adgang til?

(Mht billedet, så vil jeg vise at Morten Olsen gerne vil gå en vej og andre (folket?) en anden vej, på trods af målet er det samme.)

Hvorfor må jeg ikke ?

Overskriften på denne blog passer godt til min situation.

Jeg har længe været i tvivl om hvad jeg vil og skrev for halvandet år siden en blog herinde om det. Siden da er jeg blevet klogere på hvad jeg rent vil, men ikke må.

Da jeg var 18 der blev jeg indkaldt til session, men fik skubbet den en smule pga højskole samt HF. På det tidspunkt ville jeg ikke ind, da jeg fandt det uinteressant. Dette ændrede sig siden, men jeg blev afvist til sessionen pga mine høre apparater. Jeg kan ikke komme ind med dårlig hørelse og høre apparater kan rent faktisk godt gå i stykker, selvom der skal meget til. Men i militæret miløjet er de selvfølgelig mere udsat.

1-2 år efter begyndte jeg så at tænke på politiskolen, men gjorde ikke rigtig noget ved det, da jeg måske har en tendens til ikke at tro på jeg altid kan pga kravene. Dette gjorde jeg skubbede det lidt i baggrunden igen og fokuserede på arbejde + det daglige liv. Jeg har sidenhen studeret idræt på en privat uddannelse og arbejdet i stadium, for prøve finde ud af hvad jeg vil. Her det sidste års tid kom ideen om politiskolen tilbage igen, nu mente jeg tiden var inde da jeg var mere moden men havde et arbejde pt, som jeg ikke kunne gå fra.

I dag har jeg stadigvæk arbejdet, men har andre muligheder og kan komme ud af det hvis jeg vil, men vil dog blive for at hjælpe firmaet da vi kun er to i min stilling og der skal findes en erstatning for mig. Dette taler jeg med min chefer om og de synes det lyder fornuftigt. Jeg har nu besluttet mig for at søge ind på politiskolen men har dog tænkt over mine høre apparater, vil de spænde ben igen?

Grunden til jeg vil i politiet er at jeg ser det som en fantastisk mulighed for udvikle mig personligt, lære nye sider af mig selv at kende, være med til hjælpe folk, være med til stoppe forbrydere og prøve gøre, for mit vedkommende, København til et bedre sted at være. Jeg ville have valgt beredskabsstyrelsen og måske arbejde i udlandet efter fem år, som det kræver hos politiet før man må arbejde i udlandet. Så jeg havde mere eller mindre styr på mine ambitioner og mål med uddannelsen samt arbejdet.

Inden jeg begyndte skrive min ansøgning i håb om at komme i betragtning til august ansøgerne, så ringede jeg og spurgte om der var krav mht hørelsen, da der står på deres hjemmeside at hvis man bliver afvist ved session er det ikke ensbetydende med man bliver afvist ved politiskolen.

Jeg ringede og sagde jeg godt ville ind, men havde høre apparater og er der så nogen muligheder for mig?

"Du vil nok blive afvist ved vores helbredsundersøgelse."

BANG!
Så fik jeg en dårlig fornemmelse i kroppen.

At elske et spil

Jeg tror de fleste af os gamere, casuals som h4rdc0r3, kender det at have et bestemt spil som betyder meget for os. Lidt mere end andre spil.
Det kan være Mario som man prøvede tilbage på sin gameboy, som man fik juleaften og så murede man sig ellers inde. Det kan være Sonic eller ens førse konsol, i mit tilfælde en Sega! Og jeg fik den på julemorgen, jeg kan dog ikke huske hvor mange år siden.
Med fulgte der 5-7 små spil heriblandt et fodbold spil. Spillede var på ingen måde fantastisk, ofte så kunne man score ved at skyde ved siden af fodbold målet, men who cares? Det var fodbold, dét var fedt!

Og måske kan du fornemme hvilket slags spil jeg er glad for? På trods af Mario med sin kult status, har jeg altid vendt tilbage til fodbold spil. Jeg har spillet manager spil også, men de har aldrig rigtig tiltalt mig.

Mit første FIFA spil var FIFA97 som var fedt! Nogen husker måske den indendørs bane, som jeg mener ikke har været der siden. Jeg har næsten spillet FIFA i 13 år i træk. Der kom dog en periode hvor jeg blev træt af det, mest fordi jeg ikke følte spillet rykkede sig og så havde jeg måske brug for en pause. Jeg holdte pause omkring efter 04 til 09 mener jeg. Så det er en del år jeg var fraværende.

Men jeg sprang på bølgen igen har ikke fortrudt det efterfølgende. Men hvad er de som gør FIFA et så fedt spil, som man bare kan vende tilbage til igen, igen, igen og igen?
For mig er at det bl.a er konstant action, der er ikke tid til at hvile på lauerbærrene under en kamp. Er man bagud, kan en ændring i ens taktik være alfa og omega. Fra at være bagud 0-2 så kan halvlegen efter, typisk de 4 eller 6 minutter, så kan halvlegen være en kærkommen kort pause, hvor man kan ændre i taktikken og foretage udskiftninger.

Spillet virker måske ikke særlig dybt på overfladen, men gider man sætte sig bare en smule ind i det, så har man allerede en stor fordel. Dette gælder generelt for alle spil, dem som gider at sætte sig ind i et spils elementer kan få flere fordele. Dette er måske besværligt for nogen, blandt andet for undertegnet. Men har du tiden til det, så gør det - specielt hvis du spiller online.

For dem som spiller FIFA online er der forskellige muligheder for at hygge sig. Man kan spille mod sine venner og komme længere op på rangstigen, op til stjernerne!

Eller, så kan man lave sin egen liga hvor man kan spille, hvor alle skal spille to kampe mod hinanden, indtil dem som har klaret sig bedst, går videre indtil man finder vinderen.

Sådan en liga findes faktisk her på GR, til konsol versionerne. En til PS3, som jeg er med i og en for Xbox.

Ikke bare er der en liga, men Gamereactor har valgt at sponsorere ligaen således man kan vinde præmier! Dette gør sig gældende til ps3 og xbox. Udover dette, så kommer der til at stå en titel under ens navn! Så der er ingen der glemmer, hvem som var den bedste til FIFA11 på Gamereactor!

Og glemte jeg at sige der er en ledig plads i PS3 ligaen?

http://www.gamereactor.dk/nyheder/79890/GR+Superliga+i+FIFA<wrap>+11/
Her er lidt info om PS3 ligaen!

http://www.gamereactor.dk/nyheder/80024/FIFA+11+GR+Superlig<wrap>a+ogs%E5+p%E5+Xbox/
Og det samme for Xbox ligaen!

http://www.gamereactor.dk/forum/?forum=5&thread=67617&page<wrap>=22&last=2010-11-25+23%3A03%3A38
Her er FIFA11 PS3 tråden hvor vi skriver hvordan kampene gik.
Jeg er i øvrigt administrator i PS3 ligaen!

http://www.gamereactor.dk/forum/?forum=6&thread=67751&page<wrap>=13&last=2010-11-27+13%3A21%3A48
Her er linket til Xbox tråden i vores fora.
Jeg mener i øvrigt Mgarla er administrator i ligaen hos Xbox.

Glemte jeg at sige vi har en ledig plads i ps3 ligaen?!

Hvad vil jeg egentlig?

Jeg er på mallorca lige nu med damen for at slappe af og få tankerne væk fra det daglige trummerum og nyde det gode vejr. Men indtil videre, har denne ferie, stik imod al forventing, budt mig på en rejse af en helvedes masse forvirring mht flere ting i min tilværelse. Har jeg et formål? Vil jeg blive med damen og få evt børn? Hvad vil jeg have ved min væg, som jeg vil male rød? VIL jeg lærer at spille på guitar som jeg pt har lyst til? (Tak for hjælpen på GR!) Vil jeg blive og arbejde de næste par år? Vil jeg egentlig finde ud af hvad jeg vil?

Hvad fanden vil jeg nu hvor jeg er voksen?

Alle disse tanker + endnu flere flyver rundt i mit hovedet og jeg har svært ved sove om aftenen pga jeg tænker hele tiden.

Samtidig føler jeg, at jeg måske sætter mig alt for overfladisk ind i tingene. At jeg ikke tænkte over hvilken fag jeg ville få brug for, at komme ind på suhrs. Jeg føler at jeg slet ikke tager tingene seriøst nok og dette er i sidste ende blevet et problem for mig.

Da jeg var mindre, dvs indtil da jeg var 17 år ca, vidste jeg altid hvad jeg ville lave : Ville arbejde med computere. Jeg havde, ligesiden jeg var lille, spillet rigtig meget og generelt rodet med computere og anså det var en naturlig udvikling at jeg ville arbejde med computere "når jeg blev voksen". Imidlertid skete der et vendepunkt i mit liv, så jeg begyndte at dyrke idræt. Fra at sidde i måske over 12 timer i min sommerferie bl.a og spille Diablo II gik jeg ud en dag og begyndte at løbe. (Grunden til jeg begyndte dyrke idræt var pga min eks men en helt anden historie).
Lige pludselig var computere ikke det vigtigste i mit liv som det havde været i ca 17 år. Jeg indså samtidig med at jeg drak for meget sodavand, spiste for meget is/slik/fastfood og der måtte ske en ændring i mit liv generelt. Men lige pludselig, så vidste jeg ikke hvad jeg skulle når jeg blev "voksen". Jeg tænkte, pyt med det jeg tager det som det kommer. Jeg er kun 17 jo.
Dette endte så med jeg tog på en idrætshøjskole i et år hvilket var det bedste jeg havde gjort for mig selv. (Jeg havde altid været glad for idræt men aldrig som sådan dyrket det udover fodbold en gang imellem samt rulleskøjtning, og så var der selvfølgelig sport i fjernsynet.) På min højskole gik jeg igennem en stor udvikling, personligt. Jeg ændrede mig og fandt ud af jeg ville arbejde med idræt. Præcist hvad vidste jeg ikke endnu.

Tiden gik og jeg blev mere og mere glad for idræt. Imens jeg gik der, blev jeg enig med en venine om vi startede på HF for at tage en gymnasiel uddannelse, som vi aldrig havde fået taget. Faktisk, i folkeskolen var jeg overbevist om det var noget jeg IKKE ville have. Men jeg tog det alligevel og blev den første student på min mors side. Desværre så drak jeg alt for meget min HF igennem, så mit gennemsnit er ikke godt og jeg mangler kemi. (Tog geografi i stedet) At vælge kemi fra viste sig at være en decideret idiotisk beslutning, jeg senere vil bøde for (og gør det endnu). Men jeg blev færdig og kom igennem det. Men hvad nu?
Jeg vidste jeg ville arbejde med idræt men stadigvæk ikke præcist med hvad. Jeg startede i Stadium på Købmagergade og blev ansvarlig for en afdeling derinde. Jeg arbejede i et år hvorefter jeg tog på en privat idrætsuddanelse, som kun varede i et år men hvor jeg lærte utrolig meget.

Det gik godt og det er et år siden jeg er stoppet derinde og jeg er kommet nærmere på at vide hvad jeg vil. Jeg havde kraftigt overvejet Suhrs seminarium (diætist uddannelsen) men fandt ud af jeg manglede to fag. KEMI! Og tysk, det dumpede jeg på HF pga druk. Pis og lort var det første der gik igennem mig, fordi jeg gad ikke til læse VUC enkelt fag allerede. Og tysk fik jeg simpelthen ikke taget mig sammen til da en ven spurte mig, om vi skulle starte sammen. Tanken om at læse det, gør mig ikke glad - på nogen måde.
Med alt dette i baghovedet, betyder det måske jeg ikke vil på Suhrs alligevel? Dette er en tanke jeg har gjort mig mange gange, hvis jeg ikke vil tage de fag som det kræver - vil jeg så derind for at studere? Ærlig talt, jeg ved det ikke.

Alt dette bringer mig frem til i dag, jeg arbejder i mine forældres firma hvor jeg tjener fine penge og egentlig fører et godt liv, selvom jeg føler jeg mangler noget. Og dette er et egentlig formål med det jeg foretager mig. Jeg har været meget fokuseret på at arbejde med idræt, men måske skal jeg kigge i en anden retning end at undervise / diætist? Der er mange alternativer man kan arbejde som, hvad ved jeg dog ikke endnu. Drømmen ville være, at leve af at dyrke idræt men dette er jo ikke realistisk mere i min alder.

Nu er jeg 23, 24 til januar og jeg mangler virkelig et egentlig formål med hvad jeg vil udrette. Jeg har sagt til mig selv, at inden det næste år, så skal jeg finde ud af hvad jeg vil - vil jeg læse, starte mit eget firma op eller en hel tredje ting? Pt går jeg rundt og er en smule utilfreds over min situation og det står mig klart at jeg er nødt til finde ud af hvad jeg vil. Jeg kan ikke vente for evigt med det.

Men hvad fanden vil jeg egentlig, nu hvor jeg er voksen?

Ps. Tak fordi du læste med og giv gerne dit besyv med. Jeg har besluttet mig for at skrive nogen mere seriøse blogs om mig selv, da jeg har det indtryk af folk faktisk ikke ved så meget om mig. Er en forholdsvis anonym person på trods af jeg er moderator. (Er mit indtryk.) Jeg håber de vil blive læst og kommenteret :)

At læse er fantastisk!

Det er dejligt at sidde ned og læse en god bog, når man har tiden til det og gerne vil slappe af.

Samtidig med virker det anderledes stimulerende at se fjernsyn, selvom TDF absolut ikke er en dårlig ting at se.

Men jeg læser ikke så meget, jeg har nogen få ting jeg synes er gode. Men på ferie så læser jeg som regel hvad jeg kommer i nærheden af.

Meen! Der er nogen få bøger som virkelig har gjort indtryk på mig. Harry Potter bøgerne (og dem har jeg ingen gang læst færdig men vil tage dem op igen på min ferie) Anne Franks Dagbog. Fantastisk!

Og så denne bog, en bog jeg fandt på et loppemarkede for en 10'er der er udgivet i 1964. Titlen hedder "Sabotører, Krigshelte & Spioner". En bog der har en masse forskellige historier om forskellige ting under 2 hverdens krig, om hvordan folk har reddet jøder, hvordan de danske modstandsfolk angreb tyskerne, om hitler osv ovs!

Hvis der er nogen andre som kender en bog som denne så sig endelig til.

Sådan! Er i finalen :D

Goddag folkens og velkommen til min blog som aldrig eksistere om GR eller spil. (har måske været en enkelt gang!)

For nogen uger siden, måske en månede eller 1½ var mig og nogen gutter ude og spille EB Nationen Cup her på amager. Det var vores første tunering i noget, og første gang vi spillede sammen i en turnering!

Kort sagt så tabte vi alle 3 kampe, første kamp var helt fortjent 2 og 3 kamp var ikke fortjent, omend resultaterne ikke var på vores side. 3-1, 3-1 og 3-1 tabte vi.

Men vi havde en fed oplevelse, fik tyllet nogen øl ned. Og vi gik i byen og fejrede vores nederlag!

Her forleden dukkede der så en mail op på vores mail. Da nogen finale hold har meldt fra, uddelte de 4 wildcard. Svar på 3 spørgsmål og så er du måske heldig. Vores hold var så en af de heldige! Så nu, her på lørdag mellem 11:00 - 17:30 skal vi have hug i finalen. Men sjovt det bliver det.

Vi spiller på Fremad Amagers baner og I er velkommen til støtte os ;)

FORZA BK2300!

Virkelighedens Guitar Hero!

Sidste år, så havde Amager Bio æren af at holde Danmarks første officielle Guitar Hero i virkeligheden. (Det tror jeg i hvert fald.)

http://ibyen.dk/musik/omtaler/article640852.ece

Den gang fik det rigtig gode anmeldelser.

Hvad går det så ud på? Jamen man har 8 guitarister som spiller soloer mod hinanden, og så går jeg ud fra vi fra publikum nok skal huje dem videre. Men jeg er ikke helt sikker. Sidste års vinder Jonas Larsen er med igen i år.

Hvorfor skriver jeg så alt det her? Jamen det er fordi jeg var så heldig at få billetter af mine kære forældre, og det starter på Fredag! Det bliver simpelthen så fedt, da jeg elsker guitar soloer, jeg fik 2 billetter så skal have en af mine bedste venner med derind, som jeg også skal til AC/DC Koncert med til sommer. Det bliver så fedt!

Jeg ved min fredag aften bliver fantastisk, jeg håber jeres også gør!

(Ikke weekend, fordi jeg skal til guld/sølv/bronze/kobber bryllup om lørdagen. Har ingen ide om hvilken en af dem, det er.)

En klage eller?

Jeg har, sådan ca hver anden uge, en madklub med 2 af mine venner fra mit idrætsstudie. Vi skiftes hver især til at lave mad, det giver nogen sjove oplevelser med noget helt andet mad end man måske er vant til og man får samtidigt udvidet sin horisont.

Når vi har spist, så slapper vi af med en film eller wii/ps3. Og det kan vi godt gå meget op i. Vi spillede ca til kl 02:30 i nat, hvor vi ifølge en eller anden beboer i min ejendom har larmet meget og han har slet ikke kunne sove. Han kom lige forbi i dag "Hvad lavede I i nat?" "Vi sad og spillede FIFA." "nå nå.. I larmede godt nok meget" osv.. sådan kører den lidt derud af, og så siger han pludselig "Jeg har også talt med Niels om det" Hvem fanden er Niels ?! Og hvorfor skal han tale med andre om det, FØR han taler med mig om det? Det er præcis sådan man får spredt sladder INDEN man hører min version af sagen.

Jeg skal ikke benægte vi måske har råbt lidt, men vi har på ingen måde larmet konstant, da vi ikke hørte høj musik eller skruede højt op for fjernsynet. I stedet for høre mig ad først om sagen, talte han med en anden og guderne må vide hvad folk så tror når de har talt sammen.

Men er det egentlig en klage? Han kom bare op til mig, var da nogenlunde høflig. Jeg har intet modtaget på skrift eller noget, og tænker bare på hvordan jeg skal opfatte det?

Det skal lige siges jeg bor i ejerlejlighed.

Når ens temperament koger over.

Dette kender vi vel allesammen? Det kan være på sine forældre, kan være på sin kæreste, en ven, en lærer osv osv.

Jeg har virkelig haft stort temperament, da jeg var yngre var det meget større end det er i dag. Jeg har ødelagt over 3-4 tastaturer, et X antal mus til computeren og kommet til knække en tilbehørende ting til et computerbord, som holdte keyboardet oppe da jeg tabte i et basket spil. Jeg havde dog også virkelig prøvet mange mange gange at vinde.

Nu spiller jeg ps3 i stedet for PC. I mit år mens jeg har haft min playstation så har jeg nu fået ødelagt 2 knapper på mit tastatur. mit 5 tal er væk, men kan stadigvæk skrive det heldigvis, samt mit 0 tal.

Men trods af alle de nederlag så går livet videre. Og når det her er sagt så vil jeg prøve at vinde en kamp i Blitz - The League 2, hvor jeg har tabt to kampe, ødelagt en knap på mit tastatur, kastet min controller ind i computeren og ned i gulvet. (Det lyder overdrevet på skrift....)

Og til jer på GN, jeg er rolig når det kommer til mennesker. Det er kun overfor den her slags lortecomputer modstandere :P

Anger management anyone?

Det første nytår

Hey peeps!

Jeg er blevet udvalgt blandt vennerne til holde nytårsaften, dvs i aften. Jeg er for nogen måneder siden flyttede hjemmefra og er den som har mest plads af os alle sammen. Det skal nok blive interessant, bl.a fordi jeg har glemt at hænge en seddel op i opgangen om det skal blive hos mig. Forhåbentlig er vi ikke hos mig hele aften.

Et godt fif: hvis I har træbord, så læg plastik ned under dugen. Fx flæk nogen sorte store poser og læg dem ud over, det vil hjælpe på træbordet og gøre rengøringen lettere for dig dagen efter.

Jeg håber I kommer godt ind i det nye år, lad nu vær med miste nogen fingre :)

Og så lige et billede af mig og en ven til nytår for nogen år siden.

En lykkelig ung mand..

Jeg håber virkelig folk herinde har skaffet sig nogen billetter!

Personligt skulle jeg på arbejde i dag, havde et møde på østerbro som jeg tog ud til, det var færdig ca halv ti. Jeg giver den gas i bilen og finder en Fona, parkere bilen. Jeg løber op til Fona og ser køen ikke er særlig stor - helt sikkert tænkte jeg, da jeg ahvde et måde kl 11:00 inde på strøget.

Kl bliver 10:00 starter salget og Fona åbner døren. KØEN BEVÆGER SIG! Kl 10:03 er køen stoppet, salget er nede og er gået ned landet over. Jeg tripper og trapper pga min aftale, det ender med jeg ringer og aflyser den. Selvom det er en vigtig aftale, fik dog rykket den. Helt sikkert tænker jeg, der er 10-15 stykker foran mig i køen og har ca 1½ time. Jeg finder så ud af min næste aftale er 12:30 i stedet for 13:30..

I mellemtiden hygger jeg mig med en hund som hedder oscar og en anden fyr som også venter. Oscar er en stor stor hund på trods af den kun er 18 måneder og så er den virkelig god til at snige sig frem.

PLUDSELIG! Billetlugen er oppe, og folk bliver glade, men kan mærke stemningen letter og der er jo kun 10 foran mig! 3 min senere, så er lugen kraftedme nede igen og jeg begynder for alvor at mærke presset pga min næste aftale. Jeg tripper i ca ½ time mere, der er kvarter til jeg skal være hos min aftale. Lige pludselig out of no where, så virker det sgu! Jeg bliver total glad og håber på det bare holder til jeg har fået mine billetter. Endelig er det min tur! JEG FIK 6 BILLETTER! Desværre så var stå pladserne udgået, så det er blevet sidde pladser - men mon ikke det bliver super fedt alligevel?

Jeg glæder mig så så meget! Selvom jeg blev nødt til lyve lidt og få rykket en aftale. Det her måtte jeg bare have billetter til.

Rigtig god fornøjelse til jer andre!

Hvis nu nogen er i tvivl, taler jeg selvfølgelig om AC/DC!

Søger: Rigtig god tegner

Jeg har overvejet få en tattoo, og er kommet lidt tættere på hvad det skal være. Men jeg søger en som er kreativ, som kan give nogen billeder og tegne nogen gode ideer ned ud fra det.

Så der er altså frit valg på alle hylder overhovedet, jeg søger bare en masse fede tegninger.

Det skal dog ikke være portrætter.

Kom glad allesammen! Der må være nogen mennesker herude der er gode til tegne!