Børn lyver!
Og det gør de! Det ved jeg, for det gjorde jeg selv rimelig meget og mine venner gjorde det også.
Som så mange andre børn havde jeg en livlig fantasi. Den kom gerne til udtryk på nogen mærkelige tidspunkter, og ikke mindst når jeg var sammen med vennerne. Vi legede ofte røver og soldater. Vi boede på en villavej der var forholdsvis rolig så vi havde alle muligheder for løbe rundt og te os tosset. Vores leg med soldater og røvere foregik således: Vi havde en gammel telefon stående på et bord i haven. Lige pludselig fakede en af os en ringetone, og vedkommende løb hen og tog telefonen. Han tog "notater" om hvad der er sket og hvor det var. Derefter drønede vi ud til et område i nærheden. Der lod vi enten som om vi var i skudduel med fjenden, eller at de var flygtet og vi blev nødt til kører videre - eller hjem, og vente på den næste anmeldelse.
Vi havde også en meget mærkelig leg, der gik ud på, vi var to drenge på ca 8 og 10 år der legede babyere og kunne ingen ting. For så fx at gå op af trappen, krævede det vi spiste et stykke slik som vi havde købt hos vores slik pusher.
Derudover havde en af mine venner en "hund" boende i deres baggård. I "" fordi hunden ikke eksisterede, men det mente han nu den gjorde. Vi måtte dog ikke se den. Jeg mente jeg kunne se gennem ting ved skele med øjnene. Så så man dobbelt af den ting man kiggede på, og derved mente jeg at jeg kunne se igennem den. Det ville en af mine venner teste, jeg gættede rigtigt 3 gange. 4 gang fejlede jeg desværre, men jeg var nu helt sikker på jeg stadigvæk kunne se gennem ting når jeg så dobbelt.
Hold op man har sagt eller gjort mange mærkelige ting som barn..
Hvad med jer? Hvad fortalte I af historier da I var mindre eller hvad legede I oftest?

- Så vandt jeg endelig!
- Spiller miljø og arv...........
- De få timer der er i døgnet...
- Den alt for fede fornøjelse!
- Er græsset grønnere på den anden side?
- Et vendepunkt i ens liv.
- At være en vinder eller vinde ?
- Hvorfor må jeg ikke ?
- At elske et spil
- Hvad vil jeg egentlig?
- At læse er fantastisk!
- Sådan! Er i finalen :D
- Virkelighedens Guitar Hero!
- En klage eller?
- Når ens temperament koger over.
- Det første nytår
- En lykkelig ung mand..
- Søger: Rigtig god tegner
- At få en tattoo..
- Fuldkommen uforståeligt! Men genialt!
- Hvad sker der?
- Forsvinder også (ferie doh)
- Nostalgisk sommermusik! (Den gode slags)
- Hvad mangler jeg?
- En livredder..
- Retarderede aber - kaldet mennesker!
- Pigerne på GR..
- HVAD skal der til?
- HVORFOR vil folk slås?
- Hvem ved meget om ski?
- Fy Fanden Norge!
- De fleste kender det.. Hangover!
- Eksamen er overstået :)
- Eksamen i RYTME! (Tirs og Ons.)


Tror kun at vi har leget krig, 2 mod 2 mod 2, eller 2 fraktioner med "flag". Tror ikke at jeg var typen der løj så meget, kun hvis noget var pinligt, eller hvis jeg ikke var parat til at vise det. Ellers har vi mest leget med spil, gaming o.s.v, ja også selvom jeg har været 5-7 år gammel. Carmageddon var én af mine yndlings spil, måske lidt fuckt up.
Brugte 2-3 år på at skjule min interesse for fodbold, indtil jeg blev moden nok, til at gå imod familiens interesser.
Jeg løj mig syg når jeg ikke gad i skole, men det tror jeg mine forældre havde spottet, men lod det være, hvilket jeg er glad for idag.
Fuck i har været mærkelige... HAHA!
Jeg løj ikke meget som barn, er blevet opdraget med at det altid er bedst at fortælle sandheden, hvilket har gavnet mig meget i mit liv. Dog skal jeg ikke udelukke at min fantasi har taget overhånd, og fået mig til at tro jeg kunne/vidste en masse, som jeg ikke havde en skid forstand på.
Løjet har jeg dog heller aldrig meget. Undtagen for "sjov". Well, af hvad jeg lige kan huske selvfølgelig. he
voksede op i en gård på Christianshavn, der var altid masser af børn i gården, så vi var ikke begrænsede til små lege.
"splatgun krig" som selvfølgelig var med softguns
Nintendo 64 - Mario Kart, Super Smash Bros, Golden Eye.
Og når jeg tænker over det med lyvningen, så har jeg aldrig rigtigt løj..... nej vent... jeg løj konstant.
Jeg har altid haft en livlig fantasi og sammen med venner fik vi ofte nogle særdeles komplekse "lege" op at køre - ofte lignende en helt fortælling hvor legen kunne strækkende sig over dage eller uger. Lyve har jeg ikke gjort så meget men pyntet på historie har jeg gjort rigtig meget
Nu var Carmegeddon jo et voldfedt spil, så mon ikke det går? Til gengæld er det lidt pudsigt du har skjult din interesse for fodbold, men det er på sin vis forståeligt nok hvis du var den eneste i familien der havde en passion for det.
Men ja, vi var lidt mærkelige hehe..
@ xafer
Vi løj ikke så meget til vores egen fordel, men mere om generelle ting der ikke betød det helt store. Fx min ven der "havde" en hund i sin baggård. Eller jeg kunne se gennem ting. Vi er mere over i den genre. Eller man lige fik en historie til at lyde ekstra vild. Jeg er ret sikker på jeg har løjet til egen fordel også.
@Fedtegris
Klasse.
@ Til Alle
Jeg har selvfølgelig også gamet meget med mine kammerater. På et tidspunkt satte vi 3-4 computere op hos mig, når vi så spillede Duke Nukem mod hinanden, så måtte enten en eller to sidde med en stor dyne over hovedet så vi andre ikke kunne se hvor han gemte sig. Det var varmt.
Men kan se at vi alle legede meget af det samme generelt. Dåseskjul var også en klassiker.
Jeg kan også huske, hvis vi på noget tidspunkt havde set, fx en Ninja film, så skulle vi lege Ninja bagefter. Jeg sagde altid som en Ninja, fordi så troede jeg at jeg blev bedre. Eller så var jeg bare overgearet.