Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto

Magnus køber endnu en ting, han ikke har brug for

Penge - det' kun papir! Sådan lyder teksten til en sang af... Tøsedrengene? Danser med Drenge? En af de der grupper som min far lytter til. Godt nok er jeg vokset op Silkeborg, byen som huser Danmarks måske mest berømte papirfabrik, men derfor kan jeg nu stadig have svært ved at holde på lommepenge. Opsparing, who needs it?

Et godt tilbud og gratis levering var i hvert fald nok til at overbevise mig: jeg har købt en Oculus Rift.

Har du prøvet Virtual Reality før? Det havde jeg ikke. Ikke sådan rigtigt. Kun et par af de der papkasser man tager over ørene, for så at blive blændet af et skarpt, sløret billede fra en indsat mobiltelefon. Rift, derimod, er den ægte vare. Eller noget tæt nok på at ligne.

Opsætningen er forholdsvis ligetil. Der følger en sensordims™ med, som du kan stille ved siden af din skærm. Så skal der kobles et par ledninger til og så er du klar. Brugerfladen, inde i Riften, men også på skærmen, er en smule skrabet, men et iøjnefaldende "BETA" mærkat i højre hjørne varsler bedre tider.

Mit første indtryk er, at billedet ikke er specielt skarpt. Jeg er kun lige blevet introduceret til de boglange gloser, termer og tekniske fagudtryk som beskriver den virtuelle virkeligheds mange tandhjul, men det jeg oplever bliver i folkemunde kaldt 'screen door effect'. Navnet er selvforklarende: man kan nærmest fornemme et gitter mellem skærmenes pixels. Så længe hovedet er i bevægelse, mærker man det ikke, men til mere statiske spiloplevelser er det ret signifikant.

En anden ting, er potentialet for ubehag eller ildebefindende. Det er vildt interessant, hvordan den næste (potentielle) teknologiske revolution ikke kun handler om headsets og hestekræfter, men om at adressere vores egen biologi. Nogen mennesker får det ganske enkelt dårligt af visse spil. Selv mærkede jeg min mave vende vrangen ud på sig selv, da jeg begav mig igennem et gratos VR-museum som Eidos har skabt over Mankind Divided.

Ellers har mine oplevelser med Riften været begrænset til en håndfuld titler. Lucky's Tale er et sødt, men simpelt platformerspil som vel at mærke er designet til hardwaren. Her er spillerens udsyn et tredjepersonskamera som kan kigge i alle retninger. Når spillerfiguren bevæger sig fremad, bliver kameraet ligesom suget med. Det kilder lidt i maven og træder en hårfin grænse mellem "iih nej, dog" og "ugh, argh!"

Jeg har rodet med et program som, ideelt set, kan gøre almindelige spil til VR-oplevelser. Semi. Man skal pille ved en million ting, hvoraf jeg ikke forstår halvdelen. På sin vis er det nutidens VR i en nøddeskal: mere en hobby for nørder, end et seriøst alternativ til meningmand.

Lige nu fumler jeg mig frem med Fallout: New Vegas. Oplevelsen er ikke perfekt - endsige tålelig - men der er noget helt specielt ved at spadsere ned langs New Vegas' gader, under en skyfri himmel, til lyden af gammel jazz, for så at kigge op - ikke ved at trykke styrepinden opad eller musen frem, men virkelig bare kigge op - og så se The Lucky 38 i al dens gloværdige neonpragt.

Jeg tror på Virtual Reality. Hvis ikke nu, så i det lange løb. Det bliver næppe noget substitut for den klassiske skærm & stationær combo, men som alternativ? Helt sikkert. I en verden hvor Nokia kan gøre comeback ved at sælge en moderniseret udgave af deres gamle telefoner og grammofonplader er det, som de unge hører deres prætentiøse musik på, så er der tydeligvis plads til mange forskellige teknologier. Og for mig at se, er Virtual Reality uden tvivl en af dem.