"I feel power!" "I am invinceble!" "I am Kratos!"

Ja, den nye God of War er Kratos, som i etteren besejrede Ares og vandt titlen som krigsgud. Man må sige at jeg efter at være på afvænning for Kratosianere (folk som spillede for meget God of War og gik rundt og prøvede at rive diverse geder og mennesker midt over) har ventet med delvis frygt og begestring på dette spil. Kunne det nu leve op til etteren, og ville det få mig til endnu engang at blive facineret af den græske mytologi, at jeg igen måtte besøge AK (Anonyme Kratosianere).

Og ja, dette er et af de efterfølgere til et super godt spil, som jeg syntes fortjener en værdig titel som efterfølger. Gameplayet har ikke ændret sig betydeligt men stadig med nye puf i den rigtige retning, grafikken er blevet en smule bedre og historien byder stadig på hævn, spændning og grotesk humor.

Gameplayet i God of War II er ligesom i God of War noget helt for sig selv. Fra det ene øjeblik hvor man svinger rundt med to dræbende sværd kan man finde sig selv stående og tænke på hvordan f**den man nu kommer videre. Det er det som for mig gør God of War-serien til noget helt specielt. Men ja, kampene gør som regel ud på at trykke på en måske to knapper og så bare vente på at fjenderne lægger sig ned, og bliver liggende. Alligevel bliver hac'n slashet lidt ophævet da man med adskillige comboer og nye magiske evner kan sætte mere liv til den allerede livlige kamp på liv og død, mellem dig og dine ...ja nu kun 3/17 fjender.

Som sagt er der kommet nye magiske evner, men de minder tildels om de gamle, men alligevel ikke. F.eks. kan man i stedet for at skyde med lyn, bruger man en bue som også kan bruges til at lave en imidlertidig tornado. Der er også kommet det nye element med at man kan få 3 andre våben. Her tales om f.eks. et kæmpesværd. Dette giver et fint puf til spillet da man nu kan bestemme om man vil svinge sine modstandere rundt med sine blades, eller hugge fjenden i to stykker.

Som sagt byder denne historie også på hævn. Hvor man i etteren skulle hævne sig på Ares, starter historien her hvor God of War sluttede. Man keder sig stort som den nye Krigsgud, og som gode gamle bølle-bob synger har man kun det sjov man selv laver, så Kratos får sine trofaste spartanere til at plyndre den ene by efter den anden. Dette får til sidst Athena til at advare Kratos om at stoppe med dette, ellers vil hele Olympen vil være mod ham. Dette ignorere man koldt og går bare igang med at hjælpe sine soldater med at vinde slaget ved en havneby. Knap når vi at ankomme før en fugl sætter sig på vores skulder hvilket gør at vi skrymper og bliver på størrelse som de normale dødelige.

Igen når vi knapt at skrumpe før fugle har sat sig på skulderen af Colosus (En kæmpe statue lavet af metal) og vækker den til live. Herefter går kampen så at finde en måde at slå dette monstrum. Vi får den tvunget i knæ da vi hører en røst fra himlen som siger noget lignende: "Brug "the Sword of the Olympis" som blev brugt til at slå de store Titaner i den store krig. Magtglad som Kratos er tar vi sværdet, men for at vi skal kunne bruge det til perfektion lægge vores guddommelige kræfter i sværdet. Det ender da også med at vi får slået "the Colosus", men mens den falder til jorden, bliver vi ramt af dens hånd. Her finder vi så ud af at vi har givet ALLE vores kræfter til sværdet, så det må vi have tilbage. Igen igen når vi knapt at få fat i sværdet før fuglen lander ved siden af sværdet og forvandler sig til... Zeus! Her kommer forklaringen at Zeus ikke længere kan se på mens vi dræber uskyldige grækeres liv. Han stikker sværdet igennem vores mave, slår alle vores spartanere til jorden og går sin vej.

Som vi er på vej til Hades, hører vi en stemme. En stemme som fortæller hun er Gaia, en af Titanerne fra den store krig. Hun bringer Kratos til live igen, så han kan dræbe Zeus. Ja, chancen må man hellere tag og så går historien ellers igang. Vi må rejse til "The Sisters of Fate" for at få dem til at bringe en tilbage før Zeus genneborer en med Sword of the Olympic. Men da de bor på en ø må vi rejse med Pegasus.

Rejsen med Pegasus styres jo manualt, og man møder selvfølgelig fjender som kan flyve. Dette fungere generalt godt og giver også et alternativt til spillet. Dog minder det en smule om noget arkadespil, men det kan nemt overses.

Gåderne som også er en del af spillet, er også gode og udfordrerne. Dog er der ikke så mange som i etteren, og nogle er en smule nemmere end man lige skulle tro. Dette bliver dog udlignet med gåder som sagtens kan tage en 5-15 minutter at løse.

Grafikken er som sagt storartet (når man ser på det trods alt er et PS2-spil.) og giver en god stemning når man skærer fjender midtover og kigger ud over en grotte. Disse øjeblikker bliver desuden støttet af den fabelagtige lydside. Er der noget federe at høre lyden af sværd der klinger og lyden af hoveder som falder til jorden som meloner.

Som i God of War er dette spil blodigt hvis ikke blodigere. Dette er fra min synsvinkel fedt når man tænker på at spillet er ligeså barsk og rå som den græske mytologi som jo er i centrum i spillet.

Spillet God of War II er et fabelagtigt spil som med god historie, godt gameplay, god grafik og god lyd sætter en i stemning og nærmest ikke er til at slippe igen. Dette kan dog fører til at vi måske ses hos AK. Spillet kan klart anbefales og man er ikke nødsaget til at have spillet God of War for at kunne finde handlingen i dette spild, da det bliver forklaret med ekspertise. Monstrerne er fabelagtige og ender med at blive mere end udfordrende.

A Game a God must owne