Guitar Hero III: Legends of Rock
Aller først vil jeg lige forklare, for jeg som ikke kender spillet, hvordan det hele fungerer. Du har en plastiskguitar med 5 farvede knapper, fretsne, placeret ved siden af hinanden på guitarnakken. Længere nede har du en strummer-knap, som du så slår ned, samtidig med at du matcher de farvede noder på skærmen, med det farvede fretknapper på guitarnakken.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er en kæmpe guitar-fan. En fed guitarsolo er noget af det bedste jeg ved. Så det var med ærefrygt at jeg satte gang i min xbox... Klir, pling, plang lød der et par minuter senere, mens jeg blev buet af scenen.
Jeg havde regnet med at det blev en dans på roser, og der ikke ville være nogen problemer, for jeg er jo selv guitarist, men Guitar Hero er svært, og det kræver tid at blive god til. Sværhedsgraden er uden tvivl også en af de store forskelle fra det andre spil, og det har også været efterspurgt. I de gamle spil havde man en luset udgave, af den så fantastiske Eruption-solo, men her har vi en fuldblods speeded version af Through the fire and flames. Et minus ved dette er at der er en meget stor forskel fra nogle numre på expert nivuet. Jeg har efterhånden fået ret så godt styr på lortet, men nå du når til Cliffs of Dover, giver spillet dig et kæmpe slag i hovedet med guitaren, og sender dig i træningslejrer i et par uger... Sange som Reign In Blood og Cliffs of Dover er nær umulige... Og nej, jeg vil ikke ha linket nogle videoer af folk som klarer The Way It Ends på expert 99% notes hit... Kan du nemlig klare det, er du et misfoster med med 10 fingre eller sådan noget.
Et musikspil er jo ikke meget uden lyd og gode sange, og jeg må sige at Guitar Hero 3 lever op til det. Soundtracket er godt og varieret, og har denne gang flere metalnumre imellem, til glæde for mange (inklusiv mig). Lydkvaliteten er helt i top, og spiller du dette spil med et souround sound anlæg, vil du helt klart føle dig som Slash på en scene foran 30 skrigende fans.
Holdbarheden er helt i top i denne udgave af spillet, hvor du både kan spille sammen med en ven, eller gå online og dele øretæver ud. I den nye udgave af spillet er der kommet en ny spilfunktion kaldet duel, som lader dig duelere mod din partner i sang, istedet for at spille sammen med dem. I denne spilfunktion er de velkendte starnotes skiftet ud med duelnotes, som lader dig angribe modstanden, hvis du rammer dem allesammen.
Eneste ting jeg ikke synes jeg er kommet ind på er grafikken, men det kan da også være lidt ligemeget. Jeg lægger sjældent mine øjne på scenen, da jeg har travlt med at koncentrere mig om hvilke noder som skal rammes. Men grafikken er ikke grim, og den er ikke på nogen måde i vejen for din præstation... Nu må i have mig undskyldt, men jeg skal ha klaret Cliffs of Dover ;)
Grafik: 6
Gameplay: 9
Lyd: 8
Holdbarhed: 8
Konklusion: Et fremragende spil til guitarnørden, eller personen som har brug for et godt festspil.
| Min karakter: | 8/10 |
| Samlet karakter: | 8.3/10 |
- Format:PS2, Wii, Xbox 360, PS3
- Genre:Musik
- Udvikler:Neversoft Entertainment
- Udgiver:Activision
- Antal spillere:1-2
- Premiere:23 november 2007



det var bare i tilfælde af at andre skulle læse den