Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
BRUGERANMELDELSE

Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty

Format: Playstation 2

Metal Gear Solid 1 er af mange kategoriseret som det bedste spil til Playstation 1 og et af de absolut bedste spil, der nogensinde er lavet. Jeg har ikke spillet MGS1, jeg begyndte først ved MGS2, men jeg har skam læst mig frem til historien og set alle dets filmsekvenser på YouTube, og det har hjulpet mig en del. Bare ved at få historien på den måde, kunne jeg med det samme se, at det var en historiemæssig episk spilserie, jeg havde valgt at gå i gang med. Og senere har jeg så fundet ud af, at denne serie er episk i alle aspekter. Hideo Kojima er for mig blevet et synonym for geniale spil.

Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty tager sit udgangspunkt i år 2007. Solid Snake og Otacon a.k.a. Hal Emmerich er siden Shadow Moses episoden (MGS1) blevet medlem af en organisation kaldet Philantrophy, der ikke ledes er nogen regering, men er en såkaldt NGO (Non-Governmental Organisation). De er på jagt efter et nyt Metal Gear projekt, kaldet Metal Gear Ray, som skulle være udviklet. De har mistanke om, at det skulle befinde sig på et stort tankskib, og Solid Snake bliver sendt af sted for at infiltrere det. Han er dog knap nok kommet ombord (gennem en af de mest fantastiske intro cut-scenes, der nogensinde er lavet) før tankskibet bliver kapret af nogle russiske soldater, der højst sandsynligt også har hørt rygter om den nye Metal Gear Ray. Der viser sig dog at være knap så simpelt.
To år senere bliver den nye FOXHOUND agent Jack, med kodenavnet Raiden, sendt af sted for at infiltrere hav-rensningsanlægget Big Shell, da en gruppe, kaldet Dead Cell, har kapret det og taget masser af gidsler, og præsident Johnson er blandt dem. Dead Cell lederen påstår han er Shadow Moses legenden Solid Snake, og han forlanger 30 mia. som løsesum. Raiden sendes ind med denne briefing, men det viser sig allerede fra starten, at der er meget mere på færde.

Gameplayet i MGS-serien er noget for sig selv. Der er ingen andre stealth spil, der har formået at lave et så godt gameplay. Der er MGS-serien godt en "one of a kind".
Metal Gear Solid 2 fungerer nogenlunde som det også gjorde i 1'eren gameplaymæssigt. Det gælder om at snige sig rundt uden at blive opdaget og klare de opgaver, man får tildelt. Så tænker du måske, jamen jeg kunne godt snige mig frem, men jeg kunne også bare storme frem og skyde alle ligesom i Hitman spillene. Nej, det kan du nemlig ikke. Hvis du bliver opdaget af en af de patruljerende soldater, tilkalder de hjælp, hvis du ikke får slået dem omkuld inden de melder det over deres radio. Hvis det bliver gjort får du først problemer! I sådanne tilfælde kommer der nemlig forstærkninger stormende, med skjold og hele molevitten. Hvis du ikke får dig skjult inden, kommer de efter dig, og du vil næppe kunne overleve al for mange af disse angreb, våben, ammunition og rations (giver liv) flyder det nemlig ikke med i banerne. Det er et smart træk af Kojima, der på den måde tvinger spilleren til at snige sig frem og spille, som spillet var tiltænkt, at det skulle spilles.
Man spiller i 3. persons perspektiv, men det er ikke et kamera, der ligger bagved spilleren og konstant følger ham, det ligger et bestemt sted og drejer så efter, hvor man bevæger sig hen ad. Denne kameratype kan godt være lidt frustrerende, da man ikke kan se, hvad der ligger forude, men så kan man skifte til 1. persons perspektiv, hvor man desværre ikke kan gå i. Frustrerende til tider, genialt for det meste. Kameraet er nemlig med til at skabe en stemning, hvor man virkelig føler man er i gang med en stealth mission. Man føler sig overvåget, og man passer endnu mere på, når man ikke kan se, hvad der ligger forude.
Til spillere der ikke altid er for gode til at passe på (inklusiv mig selv), så er der en radar, som hjælper til med at passe på. Med radaren slået til kan man se eventuelle fjender eller andre forhindringer, hvis man altså ikke er blevet opdaget. Her går radaren nemlig i "alert-mode" og senere "evasion-mode", hvor fjenderne leder efter dig, og her er radaren ikke tilgængelig.
Fjendernes AI er faktisk fænomenal. De arbejder virkelig sammen som et team. De patruljerende vagter har forskellige opmærksomhedsmodes. En mode hvor de patruljere, en mode hvor de undersøger eventuelle lyder eller ting, der har fanget deres opmærksomhed, og en mode hvor de er i kamp. De opfører sig virkelig intelligent. Nogle aflægger hele tiden statusrapport, og hvis der går for lang tid mellem dem, kontakter kommandocentralen soldaten. Hvis de ikke svarer tilbage, sendes der et hold ud for at tjekke op på det. Man har som Solid Snake og Raiden nogle muligheder for at undgå at blive opdaget. Den vigtigste, mener jeg, er tranquillizer pistolen, som skyder med en slags kanyler, der får fjenden til at sove på stedet. Det er den perfekte måde at komme omkring, skyde fjenden i søvn og snige sig forbi. Andre muligheder er at gemme sig i skabe, under en papkasse, hænge sig ud over kanten på ting og gemme sig under borde. Om gameplayet kan altså siges, "one of a kind", innovativt, brugbart, skaber stemning, og til sidst GENIALT.

En af de bedste oplevelser, ved dette spil, er dets historie og de cut-scenes, der fortæller den. Jeg ved godt at mængden af cut-scenes og længden af dem er et stort kritikpunkt for nogen, men for mig, med hang til film med velskrevet historie, er det bare guld værd. Jeg elsker at spille spillet, men jeg glæder mig hver gang til, at der kommer en ny cut-scene, som bringer det næste lille twist, som kommer i historien. Der er intet andet spil, der levere en historie ligesom MGS spillene, og det er derfor, den er så fantastisk efter min mening.

På det grafiske punkt ligger Metal Gear Solid 2 helt i toppen. Det var nok det pæneste spil til maskinen i Playstation 2'ens tidlige dage. De fantastiske cut-scenes er helt utroligt flot lavet, og den måde, de er instrueret på, er genial takket være Hideo Kojima. Også grafikken in-game er fantastisk. Regnen der daler ned på Solid Snakes skulder, glasvæggen i baren som kan smadres med nogle spredte skud, mågerne der kan skydes og som skider, mågelorten man kan glide i og flaskerne der kan skydes i stykker er bare nogle af de interaktive muligheder, man har med miljøet. Det er kort sagt fantastisk grafik.

Lyden i spillet er noget ud over det sædvanlige. Jeg har aldrig set/hørt et så gennemført stemmeskuespil, som der er i denne serie. David Hayter gør det så ekstremt godt i rollen som den erfarne Solid Snake, og Quinton Flynn giver virkelig Raiden den naivitet, han har, idet han er ny på slagmarken. Også bl.a. Vamp, Colonel Roy Campbell og Ocelot er perfekte.
Men det er ikke kun stemmeskuespillet, der gør denne lydside så udsædvanlig. Hideo Kojima har fået selveste Harry Gregson-Williams, en kendt filmmusik komponist, til at skrive musikken, og det er der kommet noget af det bedste spilmusik ud af. Soundtracket til dette spil er det bedste, jeg nogensinde har hørt, og det skaber den allerbedste stemning til et stealth spil. Det er lavet på den måde at musikken hurtigt kan skifte tema, og det lyder rigtig godt. Derudover er det meningen at musikken skal få spilleren til at føle, at man hele tiden bliver holdt øje med, og det lykkedes til fulde. Våbenlydene er gode, og det er fantastisk at banke på diverse ting (kan bruges som afledningsmanøvre) og høre deres forskellige lyde. Simpelthen fantastisk!

Det er ikke meget, der kan gøres bedre i Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty. Historien er perfekt, men er svær at forstå, hvis man ikke kender historien i MGS1. Gameplaymæssigt er der heller ikke så meget at putte en finger på, men jeg kunne godt have brugt at kunne gå rundt i 1. persons perspektiv i nogle tilfælde. Jeg blev nogle gange frustreret over, at jeg blev opdaget, men det skal ikke laves om, da det bare gælder om at blive bedre til at snige sig. Det er jo det, spillet handler om. Lyden kan der overhovedet ikke sættes en eneste finger. Det er en så gennemført lydside, som jeg sjældent har set magen til. MGS2 er omkring 15 timer, mere for den uøvede, mindre for den øvede. Der er ingen onlinedel, så holdbarheden bliver ikke forbedret der. Det er et spil, der egner sig til flere gennemspilninger, både for at fange historien ordentligt og for at finde ting og sager, som er gemt i banerne. Alt i alt kan der kun siges godt om dette spil. Det er et stykke spil historie, som har sat en milepæl og standarder. Køb det! Spil det! Nyd det!


10/10

Grafik: 10

Lyd: 10

Gameplay: 10

Holdbarhed: 9

+ Episk historie, topklasse stealth gameplay, stemmeskuespillet, filmsekvenserne, genspilningsværdi.

- Kan ikke gå rundt i 1. persons perspektiv, historien kan være svær at forstå.

Samlet karakter: 9.8/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10