Hell's Highway fra et realistisk militært synspunkt

Lad mig først slå fast at jeg synes Brother's In Arms Hell's Highway til PS3 er et rigtigt godt taktisk action-spil. Det er bestemt fedt nervepirrende at krydse en åben mark mens fjenderne skyder på dig fra 3 forskellige steder. I sådanne situationer kan man bare at dine kammerater kan holde fjenden nede. Jeg synes stadig spillet er godt på trods af at det foregår under anden verdenskrig. Jeg havde ellers svoret på at jeg var færdig med WW2, men så faldt jeg altså i igen.
Generelt er spillet ret realistisk og de taktikker man bruger er også ret lig dem man ville bruge i virkeligheden. Som tidligere soldat har jeg dog nogle ting jeg virkelig ville ønske udviklerne havde ændret/tænkt over da de lavede spillet.
Lad os starte med det værste: Banedesignet. Banerne er EKSTREMT lineære! Du har stort set ingen muligheder for at vælge en alternativ rute, eller bestemme fra hvilken side du vil angribe. Du har kun én stig at bevæge dig hen ad, uanset om banen foregår i en by eller på landet. Alle de alternative ruter du gerne ville tage er naturligvis blokeret med udbrændte bilder, pigtråd, vejafspærringer eller ½ meter (ja en forpulet halv meter!!) høje grøfter. Der er ingen måde at komme forbi disse forhindringer, for det er ikke den vej udviklerne har planlagt du skal gå. Du går langs nogle smalle stier indtil du når til et stort åbent område, hvor du kan være helt sikker på er fjender. Når fjenderne er døde, finder du den nye sti og begynder forfra.
Dette er selvfølgelig ligesom 95% af alle action-spil de sidste mange år (f.eks. Call Of Duty 4), men jeg synes det er ærgerlig at Hell's Highway har valgt at bruge den gamle slidte måde at lave baner på. (Se billedet for en illustration af et typisk Hell's Highway banedesign. Det andet er et ønske-design).

Som du når har læst i andre anmeldelser, gælder en stor del at spillet om at lade dine kammerater få ildoverlegenhed mens du eller dit hold flankerer fjenden. Dette virker generelt meget godt. Soldaterne er generelt godt til at forstå det ordrer du giver dem. For det meste sætter de sig de rigtige steder, går i dækning og skyder på de fjender de skal skyde på. Selvfølgelig er der et par fejl en gang imellem, men ikke noget det er værd at nævne. Fjenderne er heller ikke dumme, men det virker ikke som om de er særligt gode til at tænke taktisk. Når fjenden første har slået sig ned et sted flytter de sig simpelthen ikke. De prøver aldrig aktivt at flankere dig og dit hold. Det vil sige at så længe du bare bliver bag dit dække, er du helt i sikkerhed. Der dukker stort set aldrig fjender op fra andre sider, end den front du allerede kæmper mod. Noget lidt mærkeligt er at dine mænd altid kan få ildoverlegenhed. Så snart du beordrer dine holdkammerater til at give dækningsild, kan du være sikker på at de kom skal holde den fjende nede. Den fjendtlige gruppe forsøger simpelthen aldrig at få ildoverlegenheden tilbage. De skyder nogle på upræcise skud uden at sigte, men det er også det de kan magte at gøre.

Lad os lige tage en god ting ved spillet før vi forsætter med de irriterende ting. Jeg er helt vild med "livs-systemet" i spillet. Det er ingen health bar, men i stedet bliver hele skærmen rødlig, når du bliver skudt på. Jo længere tid du står uden dækning, jo rødere bliver skærmen og når den er helt rød bliver du skudt og dør. Det er virkelig godt lavet og meget bedre end health packs eller live det vender tilbage hvis du står stille i 10 sekunder.

Nå, tilbage til nedsablingen. Jeg har sagt det vigtigste, så jeg gør resten lidt kort.
Hvorfor kan man ikke bruge sigtekornet når man skyder fra dækning?. Man kan bruge det når man står i det fri, men er man bag dækning kan man kun bruge et crosshair. Dette giver ingen mening. Desuden er det også meget mere tilfredsstillende at skyde en fjende gennem dit sigtekorn end et crosshair.
Hvorfor har udviklerne valgt at lave singleplayer missioner i spillet? Der er ca. 4 af den slags missioner (de er dog som regel en lille del at den større mission) og de hører ingen steder hjemme. Singleplayer missioner er bare noget der skal overstås, så man kan komme videre til det rigtige spil. Nogle enkelt gange mister du simpelthen bare kontroller over dine soldater og så må du jo cleare huset alene, mens de sidder og venter på dig ved døren. Kunne de ikke lige hjælpe til, hvis de alligevel bare sidder og glor??
Når en enkelt artilleri-granat kan ødelægge dækninger lavet af sandsække eller træ, hvorfor kan dækning af sten, jord eller metal så holde til at blive skudt på uendeligt? Så længe dit hold sidder i sikkerhed bag en stenmur, kan du være helt sikker på at de ikke dør, selvom de bliver beskudt med en 88mm granat hvert 10. sekund.
Og når vi snakker om 88mm kanonerne, hvordan kan de klare at blive skudt af en bazooka igen og igen og igen uden at tage skade.
Lyden i spillet er generelt ganske fin, men jeg ville gerne at man kunne høre lidt bedre når man bliver beskudt. Når en patron rammer den væg man sidder bag ved, burde det altså larme lidt mere end det gør.
Og så var det vist nok noget med en historien i spillet? Jeg har ikke spillet de gamle spil, så jeg fattede ikke en skid. Det var noget med en magisk pistol, en mand er så syner og et eller andet han holdt hemmeligt eller sådan noget..??

Konklusion
Som jeg sagde fra starten af, er Brother's In Arms Hell's Highway en godt spil. Selvom jeg synes der er en del mangler, kan jeg sagtens anbefale det, hvis man kan lide genren. Jeg tror nu heller ikke der er ret mange, der går op i realisme i samme grad som mig :)