Resistance. ja normalt når folk høre dette ord referere de til Fall of Man det første i den indtil vidre lille serie. det første spil var som 2´ern utrolig ventet men trods det nye spil skuffede det altså hos mange mennesker. selvom at det var resistance som skulle være spillet der skulle bære PS3 igennem sin svære start gik dett ikke som forventet. men som et smukt udtryk siger det "bedre sent end aldrig" og det må man sige at skaberne bag resistance 2, har taget til sig.

Resistance 2 er nemlig ALT det som det første spil ikke var, det burde have været dette spil som skulle have båret PS3 frem i lyset. Allerede i første bane kommer det frem alt det som var glemt i det første spil, og så hurtigt som det var det dengang var Fall of man ude af mit hoved igen, men Resistance stod svejset fast på nethinden, eller vel og mærket Resistance 2. denne verden som var blevet skabt var nu flyttet fra Engalnd til USA, og man må sige at alt dystert og mørkt tog med på dette trip. Resistance 2 er nemlig utrolig dystert, voldsomt, højt tempo og flot hele vejen igennem. når man ser op på himlen og ens syn mødes af store aliens skibe og en by som brænder med skrig og drab, en frodig skov og smukke steder knust ødelagt og smadret af en hær vis aggressivitet aldrig har set magen. Og selvom disse syn rundt omkring kan ødelægge en og få en til at føle sig total magtesløs, er det faktisk nogle utrolig flotte syn, noget som er med til at hæve den nye standart spillet har sat. der er virkelig ingen tvivl allerede først i spillet, at denne gang er projektet virkelig blevet taget seriøst.

Et andet sted hvor forandringerne er til at se er våbene og arsenalet som man får at se. alle våben har en anden funktion end den primære og det bliver bare vildere og flotte jo større våbene bliver. en lille ting som en Magnum kan pludselig dræbe 5 fjender ved at kuglen sprænger i den uheldige Chimere som den sidder i. eller når man skal snige sig forbi nogle fjener, hive sin sniper frem (og den er ikke just lille) stoppe tiden en smule og skyde hoved at en af de større chimerier, denne følelse af hævn og magt bludser op i en, og ens skeptisk til det nye spil bliver smadret til skamme. denne følelse får man MANGE gange i resistance 2, når man nedlægger en kæmpe robbot, eller smadre en kæmpemæssig edderkop, hver gang man dæber en boss eller ser noget spektakulært, bliver man tilfredsstillet og jeg kunne mærke at allerede en halv time inde i spillet, var alt skeptisk forsvundet som dug fra solen og gjort til skamme af et syn som man kun ser sjældent.

Online delen skal også have sin ros, baner som er direkte designet til dette( og med en elegance og seriøsitet man har savnet i mange spil med online del) er fantastisk. måden at skulle spille mod verden eller med den gør den bare det endnu bedre og spetakulært. og at jeg faktisk formåede at spille med 60 spillere online uden det mindste lag, uden at tænke eller registrere over at min kære moder stod og råber at aftensmaden var klar, uden faktisk at være ved at tabe kæben er noget jeg mener man sjældent oplever i konsol verdenen.

Resistance 2 er så meget bedre end sin gamle forgænger, det er alt dette som FAll of man burde være, men ikke var det. Det er et flot spektakulært hæsblæsende fedt action spil som jeg kan garantere at alle med den smuleste forstand på action spil vil elsker som aldrig før. jeg kan klart anbefale det på alle måder og lover at man vil bruge MANGE MANGE timer på dette spil som fortjener så meget ros. efter et skuffende første spil, må man sige at de virklig kommet ind i kampen.