Brugeranmeldelse

Killzone 2

Skrevet af: Kannushi   2009-08-17

Jeg havde ikke gjort mig nogen gode forventninger om Killzone 2. Jeg havde regnet med en middlemådig FPS oplevelse. Måske tilmed en dårlig FPS oplevelse. Hvad jeg fik var dog det stikmodsatte.

Killzone 2 er et FPS-spil udviklet af Guerilla Games eksklusivt til PS3 og mange betragter det som en af de bedste grunde til at eje en PS3.

Spillet fungerer som ethvert andet moderne FPS. Regenerende helbred, iron-sight aiming plus et cover system.

Spillet er omkring 7 timer langt hvilket måske er lidt kort, men det er underholdene hele vejen og actionniveauet er højt.

Der er dog nogle få problemer med gameplayet men det er til at leve med. F.eks. føles det meget sært at måtte holde L2 knappen nede for at gå i cover, og derefter presse pinden frem for at stikke frem for cover, trykke på L1 for at sigte og derefter en 4. tast R1 for at skyde.

Det er forvirrende men man vender sig til det. Et andet mindre problem er at man ikke kan se hvornår man er ved at dø hvis man bemander et kanontårn. Lidt kikset game-design men på trods af de små problemer er underholdningen nærmest gnidningsfri.

Derudover bliver jeg nødt til at påpege at grafikken er formidabel. Det er noget af det mest imponerende jeg har set på Playstation 3 og jeg har ikke set noget af samme kaliber på Xbox 360. Ganske vist foretrækker jeg selv når spil's grafik skiller sig ud fra mængden ved hjælp af kreativt figurdesign og masser af farver men jeg synes stadig at Killzone 2 er et meget flot spil. Teksturerne er gode og fysikken er som jeg forventer. Flot.

Lyden er også et andet stærkt lyspunkt ved Killzone 2. Lyden er lige som den skal være på alle våbene og stemmeskuespillet kan jeg heller ikke finde nogle problemer med. Jeg kunne dog godt have brugt et lidt bedre soundtrack. Det er åbenbart meget sjældent i vestlige spil.

Historien i Killzone 2 er ikke skuffende. Den er måske ikke just nyskabende men den fungerer godt og den er ikke svær at følge med i. Jeg kunne nu godt tænke mig lidt mere dybde omkring historien men det er okay.

Alt i alt er spillet meget godt. Det er bestemt noget man bør eje hvis man har en Playstation 3 og man bør måske endda tage det med i sine overvejelser hvis man tænker på at få fat i en PS3. Det er dog ikke noget jeg ville købe maskinen for.

Overall giver jeg spillet et 8-tal. Det er sjovt og actionfyldt.

Grafik: 9
Lyd: 8
Gameplay: 8
Historie: 7
Holdbarhed: 6

Sværhedsgrad: Spillet er nemt på Normal sværhedsgraden så hvis man vil have en udfordring kan jeg anbefale Hard. Hvis man dog vil have et spil hvor man kun dør nogle få gange undervejs bør det spilles på Normal.

Trophies: Spillet har en masse singleplayer trophies som er fine nok, med undtagelse af den som kræver at du ikke dør overhovedet. Selv om man spiller på easy kan man nemt komme til at begå en fejl og dermed miste 6 timers spil. Derudover er der naturligvis online trophies hvilket jeg bestemt ikke er glad for.

Det gode: God grafik, god lyd, højt actionniveau.

Det dårlige: Kluntet coversystem. For lidt indhold til dem der ikke gider online-spil.

Kommenter tekst

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :-- <b>Fed tekst</b> <i>Kursiv tekst</i> <u>Understreget tekst</u>


Kommentarer
  • Skrevet af: XxRullexX
    2009-08-17 16:37

    God andmeldelse

    Men holdbarheden ville nu være højere hvis det stod mig og grafik 10

    Spilelr du ikke på nettet? ellers ville holdbarheden sku være højere

     
  • Skrevet af: Rasmus92
    2009-08-17 18:36

    Det er da synd at holdbarhed skal komme an på om man kan blive ved med at stene spillet online. En høj holdbarhedskarakter burde (i min lille drømmeverden) være spillets længde set ud fra hvor underholdende det var og om det er noget du har lyst til at vende tilbage til og spille én eller flere gange. Efter disse er bedømt kan online komme i betragtning. Det er trods alt en billig genvej til at få folk til at købe et spil, og singleplayer-moden kommer mere og mere til at virke som en pinlig undskyldning for onlinefunktionen. Synd!

    Men udmærket anmeldelse. Synes du rusher den lidt i nogle af afsnittene men du får da budskabet ud.

    Er dybt uenig i det du siger om stemmeskuespillet. Kan godt være de spiller okay, men selve indholdet er til grin. En manuskriptforfatter burde begraves dybt dybt nede for det her spil.

    Synes generelt at Killzone er det som du troede det ville være.
    En middelmådig fps-oplevelse. Måske.. - måske endda dårlig...

     
  • Skrevet af: Kannushi
    2009-08-18 10:08

    @XxRullexX

    Så fordi vi er lidt mere enige er anmeldelsen god? Eller hvad? Nej, bare glem det. Du ville give grafikken og holdbarheden et 10-tal? Det kan jeg sagtens forstå.

    Hvad angår grafikken er den så godt som i top, men jeg uddeler ikke 10'taller til noget der ikke udmærker sig på alle områder: karakter-design, æstetik og naturligvis: Nul problemer med frameraten og et minimum af grafiske glitches.

    Hvad angår holdbarheden. Jo, den ville naturligvis være højere hvis man spillede online. Det gider jeg dog ikke. Jeg synes at det er ensformigt og man kan aldrig mestre det. Jeg er en type person der ligger stolthed i at være så god til sine spil som muligt og online-spil kan man aldrig vinde konsekvent.

    Nu får jeg det selvfølgelig til at lyde som om jeg ikke kan tåle at tabe. Det er bestemt ikke tilfældet. Jeg har engang gennemspillet det samme 4 minutter lange stage i en shmup over 50 gange i forsøg på at overhovedet nå til bossen og endnu flere på at vinde over hende. Resultatet er at jeg idag kan vinde over hende hver gang. Uanset hvor dårligt jeg klarer mig.

    Den slags udfordring kan jeg lide. Jeg synes ikke om online udfordringen. Det er for random for min smag. Derfor lader jeg heller ikke spillets holdbarhed trække særlig langt ned.

     
  • Skrevet af: Kannushi
    2009-08-18 10:08

    @Rasmus92

    Jeg tager notat af din kommentar og overvejer den. Det lyder nemlig meget fornuftigt det du siger om holdbarheden.

    PS: Jeg tror at grunden til at nogle af afsnittene blev rushed var enten:
    A: Jeg havde ikke mere at sige.
    B: Emnerne krævede ikke ligeså meget uddybning som eksempelvis gameplay.
    C: Jeg mistede halvdelen af anmeldelsen pga. noget log-in problem så jeg måtte skrive noget af det om igen.

    Jeg må hellere huske at lave en backup.

     
  • Skrevet af: Knighfer
    2009-12-11 21:24

    Killzone 2 er i IMO, en af årets bedste spil.
    Bare træls med, at jeg har mistede mine trophies, da min gamle PS3 gik i stykker

    Synes også selv, at det virker lidt for let på normal. Engang jeg klaret det på Normal igen, skal jeg prøve det på den højeste sværhedsgrad

     
 
Min karakter:8/10
13 brugeranmeldelser
Samlet karakter:8.7/10
Info
Afstemning Hvilket af nedenstående rollespil er den største klassiker?
  • 18% The Elder Scrolls 4: Oblivion
  • 10% Final Fantasy VII
  • 9% Star Wars Knights of the Old Republic
  • 0% Secret of Mana
  • 4% Chrono Trigger
  • 6% Final Fantasy X
  • 12% Fallout 3
  • 0% Tales of Symphonia
  • 5% Baldurs gate 2
  • 8% Mass Effect
  • 1% Kingdom Hearts II
  • 17% The Legend of Zelda: Ocarina of Time
  • 11% andet
Resultat
Store locator
Nyheder | Previews | Anmeldelser | Artikler | Gadgets | Tema | Film | Musik | Magasin | Abonner | Download som PDF | Find butik | Club | Forum | Blogs | Brev | Brugeranmeldelser | Konkurrencer | Game Servers | Bliv medlem | Downloads | Grupper | Grupper | Kontakt | Annoncer | Redaktionen | Cookies |
Gamereactor Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Strandvejen 72 st. mf, 2900 Hellerup, Denmark