Dette spil står nok som noget af det bedste spilminde jeg har, og er faktisk et af de to spil som faktisk fik så store revner at det ikke kunne spilles mere, og måtte derfor smide penge oveni til et nyt, uden egentlig at være sur, men glad over at jeg endnu en gang kunne skyde droider ned i min starfighter og nogle minutter senere "redde" galaksen fra de onde rebels.

Jeg føler tit nostalgi når jeg sidder med dette spil og husker følelsen den juleaften hvor jeg glad kunne sætte spillet i min PS2, og så bare sidde fastklemt, eller når jeg sammen med min bedste ven kæmpede for samme sag, som tit udviklede sig til "dræb ham inden vi vinder". Allerede dette siger meget om kvaliteten af spillet, syntes jeg selv, men selvom det er godt har det jo sine mangler. Intet er perfekt, men derfor kan et spil som dette, som halter på nogle punkter sagtens formå at trække så meget i mit "glædes-meter" at jeg ser bort fra grafikken, ser bort fra diverse bugs og i stedet fokuserer på hvor meget sjov jeg har med dette spil.

Har man prøvet etteren er der ikke så meget nyt over to'eren, bortset fra nogle gode ting og knap så gode ting. Der er blevet tilføjet en hel del så som at man nu kan spille som jedierne, sprinte og så er luftkampene blevet rykket fra de nærmest klaustrofobiske lokaliteter i etteren til rummet. At de så har tilføjet nye baner, og lavet designet om på nogle eksisterende baner er der ikke meget at sige til for, men savner dog lidt nogle af banerne fra etteren, som f.eks. Naboo store græs-eng med store statue hoveder liggende, og platformene på Bespin. Dog kan jeg nu fryde mig over at løbe rundt på Felucia, Yavin 4 og endda Dødstjernen.

For at sætte perspektivet tilbage på det originale Battlefront, så har gameplayet ikke ændret sig særlig meget. Singleplayer-delen er dog historisk set virkelig godt. Jeg elsker når man tager fat i den side man ikke hører om, også en af grundende til jeg var begejstret over for CoD: World at War ved at introducerer en del singleplayer missioner fra den russiske side. Her i Star Wars Battlefront 2 følger vi nemlig en bataljon af kloner, "The 501st" eller når det udtales "The Five O First" og deres syn på hele konflikten fra kampen på Geonosis som fungerer som en fin turtorial, til den store kamp på Hoth. Det er noget dejligt frisk over dette da soldaternes følelser over for fjenden, og dem selv kommer frem, dog ikke så meget at det bliver for meget.

Hver bane har hver sine opgaver og selvom det mest er "capture and hold" så skjules det godt med dialog og god action. Desuden er der også nogle baner som byder på unikke fjender som kun kan bekæmpes i singleplayeren som f.eks. det store fine edderkoppe-agtige insekt. Det kunne være rart at den også gik frit rundt i skirmisherne, men det må man så leve med. Man har også nogle gange muligheden for at spille som en jedi eller jedi-lignende figur som Boba Fett. Dette stort set på samme måder som når man spiller som en ganske almindelig soldat, selvom det er lidt mere avanceret. Det er ikke videre "Force Unleashed" agtigt men det giver et friskt pust.

Men når nu det er nyt emne så skal rum kampene lige nævnes. Som sagt er disse blevet flyttet ud i rummet i stedet for at svæve rundt på banerne. Dette er der delvis mening om må jeg sige. På den ene side er det fedt at skulle undvige skud fra fly, men på den anden side, ved at flytte flyene ud i rummet er det nu muligt at gøre dem hurtigere samt tilføje flere forskellige typer. Den klassiske fighter som er vel-balanceret på angreb og forsvar. Bomberen som har høj defence, og et højt angreb, som dog kræver virkelig god præcision men er langsom, til en decideret space-craft hunter som har lavt defence, men er hurtig og ekstrem god til at skyde flyene ned. Her har man to måder at vinde på. Enten ødelægge så mange fjendtlige fly som muligt, eller at destruerer så mange dele af "moderskibet" så kampen på den måde bliver afgjort. Dette fungere glimrende; flyene kan lave akrobatiske bevægelser for at undvige skud, og man kan lande i fjendes moderskib og gå på rov derinde.

Nu lyder det hele jo positivt og det skal skam også forstås at spillet i sig selv er en dejlig oplevelse, men! Der kom den... Men. Grafikken er for det første ikke særlig god, i hvert fald i nutidens standart, dog giver den en glimrende Star Wars følelse når man løber rundt og det er dejligt at der kan være så mange fjender på en gang uden at spillet et eneste sted lagger. Og når der nu tales om Star Wars følelse så skal det instrumentale underlægningsmusik, som de fleste kender, blandet sammen med laserskud, eksplosioner og lyssværd, nævnes. Man kommer godt i stemning og kigger med gru malet i ansigtet... under hjelmen, når man hører det velkendte åndedrag af en hvis Darth Vader.

Spillet er godt og sjovt, ingen tvivl om det, men efter nutidens standarter halter det sku lidt efter. En af de ting jeg sjovt nok er mest frustreret over er at man i modsætning til etteren ikke kan ligge sig ned, "go prone". Dette er virkelig en mangel syntes jeg, i sær i store åbne baner som Hoth hvor man som sniper godt kunne bruge abilitien til at "lægge sig ned på mavsen". En anden negativ om spillet som måske lige skal nævnes er holdbarheden af singleplayerdelen. Selvom den faktisk er lang i henhold til planeter og missioner, så er det meget hurtigt gennemført, og så kan skirmisher også hurtigt blive kedelige, men så er det godt er der er diverse spille-modes som jeg ikke rigtigt gider risse op. Men med en kammerat på sin side er dette virkelig et spil som kan nydes på de sene nattetimer når man griner groteskt over ens død mens liget stadig flyver i luften.