Lad det blive sagt på forhånd, jeg var mere end forelsket i det første Alan Wake. For mig, står det i dag som et pragt eksempel på hvordan man laver en fremragende historie i et video spil. Det var et af de få spil, der var mere end et video spil; en fremragende oplevelse, der desuden også indeholdte noget af det bedste musik nogensinde i et video spil (to år senere hører jeg stadig soundtracket ofte). Der har dog været lidt stille om den stakkels forfatter siden, men nu er stilheden brudt. Alan Wake's American Nightmare er her, og mere Alan Wake er ikke en dårlig ting. Hvordan klarer det sig, især i forhold til det første spil?

Før der siges mere, skal det siges at dette spil ikke er en rigtig fortsættelse, så glem tankerne om at dette er Alan Wake 2. Historien her har ingen indflydelse på det første spil, men udvider derimod spillets univers. Men det sagt, lad os så komme i gang.

Spillet foregår to år efter det første spil. Alan er denne gang ved en ørken i Arizona, på jagt efter Mr. Scratch. Mr. Scratch er Alans dobbeltgænger, som lever Alans liv, imens Alan selv er fanget i mørket. Det hjælper desuden heller ikke at Mr. Scratch er noget af en voldsom psykopat, der har lidt for mange skruer løse. Alan må finde en måde at dræbe Mr. Scratch på, så han kan vende tilbage til sit liv, og genvinde alt det han har mistet.

Handlingen er i denne omgang ikke lige så stærk som det første spil. Der er gode punkter, men det har ikke det samme mysterium eller fokus. Det hjælper desuden ikke så meget når man ved, at spillet ikke er en rigtig fortsættelse.

Men tag ikke fejl, spillet har stadig en god handling. Mr. Scratch er en fremragende skurk, en hvis tilstedeværelse man tydeligt mærker. Hans handlinger er gruteske, hans udstråling skræmmende, og hans planer grusomme. Han er en sand psykopat, men en sand fornøjelse at opleve. At sige han er mindeværdig ville være at underdrive.

Spillet har desuden også noget charme over sig, da det hele bliver fortalt som et afsnit af den berømte Twilight Zone serie (her under navnet Night Springs). Udover dette, så er der for det meste god dialog, dog med et par underlige øjeblikke og et par kedelige karaktere. Slutningen er dog rørende, også selvom vi ved at den ikke rigtigt tæller. Alt i alt er det en god og mindeværdig historie, på trods af at den aldrig helt når de samme højder som det første spil.

Hvis du har spillet det første spil, så er alt ved det samme her. Du går stadig rundt i mørket med din trofaste lommelygte, lyser på de aggressive fjender for at sænke deres forsvar for at kunne dræbe dem, samle manuskript sider, søge dække i lyset. Det virkede dengang, og det gør det så sandelig stadig. I forhold til mange andre spil, så er Alan Wake stadig lidt original.

Det er et forfriskende pust fra simpelt bare at pege på en fjende og skyde løs indtil døden indtræffer. At man desuden heller ikke kan sigte mere præcist uden at dræne batteri fra sin lommelygte er desuden en fin detalje, der gør gameplayet mere spændende.

Et problem med det forrige spil var manglen på variation hos fjenderne, men dette er heldigvis blevet rettet denne gang. Der er blevet tilføjet tre nye fjender, der gør meget for at holde tingene interessante. Den bedste af de nye fjender er Splitters, der deler sig i to hver gang man lyser på den, så en ny strategi er krævet.

Spillets baner er større denne gang, så selvom man stadig løber rundt og snakker til personer og udfører opgaver for dem, så kan der være steder på kortet som man ikke opdager første gang. Lad dig dog ikke snyde af det, spillet er stadig lineært uden alternative valg muligheder. Hvad der dog gemmer sig i omgivelserne er manuskripter der låser op for nye våben.

Ja, i forhold til det første spil tilbyder American Nightmare en mere action orienteret oplevelse, med mange flere våben, og større mængder af fjender. Spillet mangler dog stadig decideret boss kampe, men formår stadig at klare sig fint uden. Det er sjovt og spændende nok til at holde hele vejen igennem, så man kan let sige at gameplayet er mindst lige så godt som tidligere.
Hvad man dog kan se som et minus er gentagene omgivelser. Man kommer forbi tre forskellige områder, som alle skal klares tre gange, med præcis de samme opgaver. Det virker lidt svagt, men på den anden side, så tager spillets karaktere faktisk ved lære af at opleve det samme flere gange, så det er ikke så irriterende igen som man skulle tro. Det betyder stort set at hvor du f.eks. i første bane skulle samle tre objekter behøver du kun at samle det ene objekt den anden gang.

Alt i alt er det en rigtig god og mindeværdig kampagne. Det forbliver sjovt og kampene forbliver intense hele vejen igennem. Den er desuden også mindeværdig, både pga. præsentationen, gameplayet og Mr. Scratch.

Sidst men ikke mindst indeholder spillet også Arcade Action, en Alan Wake udgave af Horde mode. Her skal du overleve fra nat til morgengry, og få en så høj high score som muligt. Dette giver dig stjerner som åbner nye baner, og du kan endda sammenligne din score med andre spillere. Det er en sjov og vanedannende mulighed, og giver spillet en stærk leve tid.

Spillet i sig selv er gennemført på de sædvanlige 4-5 timer, og med mindre man går efter alle manuskripter, så er der ikke så forfærdeligt meget at vende tilbage til. Arcade Action hjælper dog en del på dette, og det er i sidste ende det, der lokker dig tilbage når historien er gennemført. Det er en skam at den mindeværdige kampagne er så kort, men der er mere leve tid sammenlignet med det første spil trods alt.

Grafisk er spillet ret imponerende, taget i betragtning af at det er en X-Box Live Arcade titel. Bortset fra et par karaktere der godt kunne have brugt lidt mere arbejde, så ser spillet godt ud. Alan er godt animeret, og omgivelserne er flotte at se på, også selvom de har den samme atmosfære som det første spil. Ros skal desuden også gives til de forfilm og præsentationer af Mr. Scratch, der er lavet med rigtige skuespillere. Billede hastigheden fejler desuden heller ikke noget. Kort sagt: grafikken er lige så god som det første spil, og man glemmer let at det er en X-Box Live Arcade titel.

Lyd fronten er næsten lige så skarp. Lyd effekterne er som de var i de første spil, hvilket bestemt ikke er dårligt. Udover dette har spillet fremragende stemmeskuespil, og et godt licens soundtrack. Det eneste der mangler i denne omgang er mindeværdigt originalt musik. Dog er det en umulig opgave at leve op til det fantastiske soundtrack som det første spil havde.

Alan Wake's American Nightmare er alt i alt et fremragende spil. Gameplayet er stadig rigtig godt, kampagnen er mindeværdig og så er Arcade Action sjov og vanedannende. Hvad man dog godt kunne have ønsket sig, var en længere historie, og flere omgivelser. Desuden lever spillet heller ikke helt op til det første spil. Tag dog ikke fejl, hvad der er her er fremragende, og hvis man har lyst til at se mere fra den forpinte forfatter, kan dette spil klart anbefales.