Deadly Premonition
Når man taler om spil-mesterværker tænker de fleste nok noget som "Deus Ex", "Silent Hill 2" eller "System Shock 2". Men når man ser på et spil som "Deadly Premonition" kan de fleste nok undre sig over at jeg ville give den 10.
Deadly Premonition blev udgivet til Xbox 360 og PS3 i 2010 og er en Open-world Survival Horror. Det handler om Special FBI Agent Francis York Morgan, som er taget til den lille by Greenvale for at opklare et mystik og obskurt mord af en ung kvinde.
Jeg købte den i 2011 med mentaliteten at spille nok ikke ville kunne leve op til nu dagens standarder, men allerede efter 10 minutter var jeg overbevist om at spillet måtte være fra 2000. Grafikken er mildes talt grimt, animationerne er klodset og lyden kom fra offentlig lydarkiver. Men nu er jeg ikke personen der dømmer efter udseende, for selv Silent Hill 2 er jo også et spil der ikke er ældet med ynde.
Når du spiller Deadly Premonetion de første 2-3 timer tænker du tanker som: "Hvorfor bliver jeg ved med at spille?" eller "Har jeg lige brugt penge for det her?". Men alligevel bliver du hængende, for spillet start har givet en masse spørgsmål til spillerende og de cut-scenes der er har sin egen lille charme, da de er flydt med horror klichere og sært nok spændende personer.
Inden længe får du frihed til hele Greenvale, som giver dig adgang til en stort gallari af stereotyper og mistænkte. Du kan selvfølgelig også tage ud og fiske eller snakke med de lokale i den lokale Dinner.
Der gav jeg spillet endnu en chance og før jeg vidste af det var der gået 20 timer og jeg var fuldstændig opslugt af den verden, som jeg var blevet præsenteret for.
Rent spilmekanisk er Deadly Premonition et forfærdeligt spil og folk, som ikke vil give den en chance, vil heller ikke finde den gnist som Deadly Premonition har.
Men tiltrods af alle sine fejl har den dét, som mange spil ikke har; "Den gode historie".
"Den gode historie" er når dit spil har et flow, som kan få spillerende til at tilgive sine fejl. Ligesom at Silent Hill 2 havde elendig voice-acting og control, så var historien og stemningen bare så god at spillerende stadigvæk interessere for hvor historien gik hen. I Deadly Premonition ligger flowet i at spillet er så dårligt at det er godt. Jeg sad og spillede det med en ven og det har været den mest sjoveste oplevelse nogensinde når det kommer til "social gaming".
Men selvom at spillet reder sig selv på sin komiske dårlighed, ville folk stadigvæk mene at det ikke er et 10-tal værd. Altså først og fremmest er jeg ikke meget for tal når det kommer til anmeldelser og hvis jeg skulle se 100% objektivt på spillet ville den nok kun få 2 eller 3. Men jeg dømmer ikke objektivt, jeg dømmer efter hvilket feel spillet har og det feel er fantastisk!
Nu vil jeg ikke røbe noget af historien da den skal opleves personligt. Men historien er fantastisk på sin egen specielle måde, da den har sin hel egen unikke præg, som jeg aldrig nogensinde har set i en horror/thriller historie.
Jeg betalte 100 kr for det spil og det gav al hvad den kunne for at underholde mig. Det kan være at Deadly Premonition, falder og snubler i forsøget på at give en 1.000.000 kr forestilling, men den har en stærk ånd og viljestyrke for at gøre det bedste for sin kunde.
Så med de ord vil jeg runde af:
Hvis du virkelig vil opleve et spil som respektere dig og vil gøre sit bedste for at give dig en hel særlig og speciel oplevelse, så køb Deadly Premonition.
Over and out - Gobomania.
| Min karakter: | 10/10 |
| Samlet karakter: | 10/10 |
- Format:Xbox 360, PS3
- Genre:Action, Gys
- Udvikler:Access Games
- Udgiver:Rising Star Games
- Antal spillere:1
- Premiere:29 oktober 2010
Hvad synes du om den foreløbige liste af lanceringsspil til PlayStation 4?
Enig, hvis der var lagt ligeså mange penge i det her spil, som et AAA-titel, så ville den nok ha' fået ligeså meget ros som en Suda 51 titel. (skaberen af No More Heroes og Killer7)
Det et nyt, sært og fantastisk spil (ok, måske også lige "over the top" til sidst, men mystisk vis passede det fantastisk godt til spillet i helhed), som minder os om hvorfor vi skal blive ved med at lave spil.
Nu du siger det så er det egentligt ikke helt hen i vejret at sammenligne med et Suda51 spil, det er den samme grad af vanvid og opfindsomhed. Selvom det ikke er poleret til perfektion, så er det helt klart den slags industrien kunne have godt af. Opfindsomme spil der tager chancer som ikke er små indie titler.
Og de med bierne.. tja.. tror det skulle være fluer.. men Deadly Premonition er jo ikke "perfekt"
Det største problem med indie-spil er de næsten kun kan have succes ved at være super "avant garde" og kunstneriske (som Limbo, the Path eller Lone survivor) eller så super casual (som minecraf, terraria eller *shivers* angry birds).
Det er som om at alt imellem de to aldrig bliver noget godt. og jo jeg værdsætter da en god kunstnerisk historie, men desværre er det som om de kun ser på Silent Hill 2 og tænker at en god historie er "angsty and depressed", hvilket jeg ikke blive særlig overvældet over (sjovt nok fordi det er gjort før).
Og når det kommer til casual indie-spil... tja, de er casual, det er dét.
Frictional Games (skaberne af Amnesia: the Dark Decent) er jeg stor fan af, det kan godt være de er i "angsty"-genren nogle gange, men generelt prøver de ikke at være ultra kunstneriske, men i stedet prøver at levere en god historie og en gameplay der i top standard (i forhold til hvilken budget de har til at lave spillet).
Derudover har jeg også en mindre beef med såkaldte kunstneriske indie spil, syntes ofte de er meget stilige, men syntes sjældent de har noget at sige om noget som helst. Limbo siger intet, Journey siger intet, Dear Esther siger en smule, men på en overdrevent kompliceret måde. Det er lidt som om det ofte er vigtigere at blive taget seriøst ved at lade som om man er kunst end ved rent faktisk at sige et eller andet af værdi.
Frictional Games er awesome, de forstår sin genre. Ville ønske der var flere af de små firmaer der forsøgte sig med samme ambitionsniveau, er lidt træt af at de fleste indiespil enten er subversive 2D platformere eller puzzle spil.
God og morsom anmeldelse. Jeg gad ikke prøve spillet, da det lyder til at det skal gennemføres for at vise sit værd, men det gad jeg til gengæld godt nu.
Nu er jeg ny her på GR's forum, men hvorfor er det en stor ting at være enig med Pez?
Og jeg er glad for du kunne lide min anmeldelse, dog skal jeg informere dig om jeg måske har rost den lidt for meget. Men hvis du nogensinde får fingerende i det, så se det mest af alt som en oplevelse.
Det lyder måske lidt dumt, men mange tror nu om dage at et spil er ligesom en film, altså du starter det op og så SKAL du bare blive underholdt af hvad de har lavet. Men det mister jo lidt pointen af det er et spil, hvor du har styringen.
Så spil det og få din helt egen oplevelse.
...
Nu hvor jeg tænker over dét var det jo det ME:3 fejlede i at gøre med sin slutning
Det er helt klart en smagssag og det skal der tages højde for, men jeg dømmer de fleste spil på "feel" i stedet for Grafik/Gameplay/Sound modellen, som jeg desværre syntes mange gør.
Men igen de fleste spil nu om dage ligger deres selling points på enten grafik eller én gameplay gimmick.
Desværre, det er kun for Xbox :/