Indtil dette spil har Ratchet & Clank klaret sig meget godt. De har ikke været perfekte, og har ikke kunnet opnå det samme status som Naughty Dog's Jak & Daxter serie, men de har stadig været værd at ligge mærke til. Nu er duoen så tilbage for tredje gang, så nu må vi se om serien endelig kan nå Jak & Daxters status, eller om det trækker serien ned.

Spillet foregår lidt tid efter R&C2. Duoen slapper af i deres nye lejlighed, hvor de pludselig ser Ratchet's hjemplanet er under angreb af en alien hær. Duoen tager af sted for at redde planeten, og finder ud af at de bliver ledt af den onde og kiksede Dr. Nefarious. Hurtigt støder de ind i en gruppe der er udsendt af den galaktiske præsident. Deres mission er at stoppe Dr. Nefarious, hvilket Ratchet & Clank hurtigt bliver en del af.

Historien er ikke noget særligt, men Insomniac er stadig blevet bedre. Handlingen er mere interessant, og nogle øjeblikke er faktisk rimelig godt udført. Dog er det som altid humoren der er i centrum, og den fejler bestemt ikke noget. Der er mange morsomme og mindeværdige øjeblikke, hvilket også er takket være en samling af charmerende og morsomme karaktere. Desuden er Dr. Nefarious nok seriens bedste skurk, takket være hvor kikset han til tider er, og hans butler Lawrence. De to får altid et godt grin ud af mig.

Gameplayet er stort set det samme som sidst. Man løber rundt og udforsker forskellige planeter, imens man samler møtrikker ind, som kan bruges på våben, der alle kan opgraderes. Udover dette, er der en række hemmeligheder at finde, og platform sektioner at skulle igennem, dog er sidst nævnte meget nedtonet i forhold til tidligere spil. Clank sektionerne vender desuden også tilbage, som faktisk må siges at være de bedste i seriens historie, takket være Clank's nye job som hemmelig agent i en tv serie.

Som nævnt tidligere, er spillets platform sektioner nedtonet (dog er der stadig udfordringer, der er meget platform agtige) i forhold til tidligere spil i serien. Det er der stadig, men R&C3 er bestemt kamp fokuseret. Mini spillene, som f.eks. ræs og rum flyvning, er fuldstændig fjernet, så tilbage er der kun udforskning af planeter, arena kampene, og nogle forhindrings baner. Der er dog også blevet tilføjet fem sjove baner, hvor man spiller som Kaptajn Qwark i fem 2D baner, der faktisk er ret underholdende.

Ens første tanke er nok, at det er skuffende lidt i forhold til tidligere spil i serien, men det er faktisk ikke nogen dårlig ting. Ræs og rum flyvning fyldte ikke så meget som det burde, så det endte med at være lidt underudviklet.

Med disse ting fjernet, er der lagt større fokus på hvad serien altid har gjort bedst, nemlig action. Spillet har et stort våben udvalg, der er mindst lige så sjove og effektive at bruge som i tidligere spil. Det hjælper desuden også, at alle våben nu kan opgraderes op til level fem. Dette gør, at der er større motivation til at bruge de forskellige våben, fordi det altid sjovt at prøve at få opgraderet alt.

Spillets styring er desuden også rigtig skarp, og de forskellige planeter er meget varieret. Der er ikke lige så mange planeter som før, men de er til gengæld blevet større. Det eneste minus er dog, at man ofte skal løbe frem og tilbage mellem planeterne og det store galatiske skib, som på en måde er spillets hub. Det er her, at man kan købe bedre rustning, og spillet Qwark mini spillene, og så har skibet desuden også sine egne arena udfordringer.

Det ikke fordi skibet er kedeligt, men det er irriterende at altid gå igennem en planet, vende tilbage til skibet for at se forfilm, for så at fortsætte til den næste planet. Det trækker tiden ud, og ender med at blive irriterende.

Spillet tilbyder faktisk også multiplayer. Op til otte spillere kan spille imod hinanden i de sædvanlige multiplayer modes som deathmatch og capture the flag. Desuden er der også statistikker over hvordan man klarer sig, og mulighed for at lave sin egen klan.

Multiplayer delen er ikke noget der vil holde en kørende i flere måneder, men der er overraskende meget sjov at komme efter. Det er ikke på nogen måde et halvhjertet forsøg, det er bestemt sjovt. Det mangler bare noget særligt. På trods af det, så er det stadig sjovt og hjælper på spillets levetid.

Spillet er overstået på de sædvanlige ti timer, men der er meget genspildnings værdi i form af hemmeligheder at opnå. Det er stadig et stort spil, og f.eks. bare at få opgraderet alt tager et godt stykke tid. Og når man så er træt af kampagnen, kan man altid få lidt underholdning ud af multiplayer delen.

Grafikken har ikke ændret sig meget siden sidst. Karakterne er meget identiske med tidligere spil, og omgivelserne har ikke flere detaljer end i tidligere spil. Det er dog ikke nogen kritik, selvom det lyder sådan. De tidligere spil var pæne, og det er dette spil bestemt også. Det slår stadig mange PS2 spil, hvilket siger mere om hvor meget forud Insomniac er i forhold til grafik. Det er svært at finde lige så flotte PS2 spil.

Lyden er næsten på et lige så højt kvalitets niveau, bortset fra musikken, der på ingen måde er mindeværdig. Dog er lyd effekterne gode, og stemme skuespillet er fremragende som altid.

Når Ratchet & Clank 3 det høje status som Jak & Daxter? Ikke helt, men det formår stadig at være et fremragende spil, og det bedste spil i serien. Man skal ikke lade sig narre af at spillet virker tyndt i forhold til tidligere spil, det er de stærkeste ting der er blevet fokuseret på. Gameplayet har aldrig været bedre, spillet har aldrig været mere fokuseret, og så er der endda multiplayer.

Selvom resten af serien sagtens kan anbefales, er det alligevel Ratchet & Clank 3, der må anses for at være det bedste spil i serien. Og det siger en del, i forhold til de tidligere spil.