I nutidens spilverden er de teknologiske muligheder næsten, hvad man kan kalde for grænseløse; men alligevel chokerer det os, (for det meste på en positiv måde), hver gang noget vi ville have troet umuligt kommer på spilmarkedet. Som f. eks. da Redoctane og Harmonix i november 2005 slog sig sammen for at lave noget, mange nok havde drømt om længe; men som de måske havde set som en umulig opgave, nemlig at lave et konsolspil, der i det store hele gik ud på at spille guitar. Ideen var simpel, man laver en guitar i et lidt for småt målestoksforhold ud af plastik, og man rammer så noder ved at trykke på nogle farvede knapper. I november 2007 kom så det fjerde spil i serien, Guitar Hero 3. Spillet har fået et par nye elementer til serien. Man har nemlig tilføjet en battle-mode, hvor man får specielle powerups i stedet for starpower, en Co-op Career, samt en yderst velfungerende online-del. En ny guitar er der også blevet plads til. Den er blevet tungere fordi den, i hvert fald til PS3, Wii og XBOX360, er blevet trådløs. Men afholder den ikke, for at være ualmindelig lækker i udseende og behagelig at spille med. Guitar Hero 3 har ligesom dens forgængere formået at slå sit navn fast som et seriøst underholdningsspil for både entusiaster og folk med total mangel på rytmisk sans. Og da jeg tilhører den først gruppe var det med stor spænding at jeg satte spillet i min PS3. Og for fjerde gang har det lykkes Guitar Hero-serien at overraske mig. Jeg går hurtigt i gang med at spille "career", og så kommer det først chok.. Man har denne gang valgt at lave en historie til spillet. Ikke at det er en historie, man ikke har set før; men stadigvæk, det har de jo aldrig gjort før. Historien er den sædvanlige om et band der går fra ukendt til verdensberømte på kort tid, og som til sidst skal... nej det synes jeg, i skal slippe for. Gameplayet holder stadig, der er jo i bund og grund intet der skal ændres. Samtidig synes jeg, at deres valg af numre til spillet endnu en gang er i topklasse e numre der er blevet udvalgt til treeren er glimrende. Der skal jo nemlig ikke udelukkende vælges de mest kendte numre; men i stedet numre som blander forskellige måder at spille guitar på. Og det synes jeg de har gjort godt her. Nemlig en kæmpe diversion med alt fra blues til det ultra alternative. Også selvom de fleste spilanmeldere har kaldt størstedelen af numrene for "alt for ukendte". Men så alligevel, hvem gider spille de mest kendte numre som f.eks. "Stairway To Heaven", bare fordi det er kendt? "Stairway to Heaven", der for guds skyld ikke må komme i en mulig Guitar Hero 4, for gæt hvad jeg så SKAL spille, indtil jeg kan den til perfektion. Det føler jeg egentlig, at de allerede har gjort, da de offentliggjorde "Through The Fire And The Flames". En sang, der er så svær, at alle spiller den. Apropos den nye battle-mode, så er det en rimelig trist affære. Man føler alligevel lidt, når man vinder en battle, at man ikke har vundet fordi man spillede guitar bedst; men fordi man fik sin powerup først. Og sådan tror jeg mange har det. Lidt ærgerlige; men alligevel en del stolt over at have slået Slash på hans egen hjemmebane. Manglen på den helt store grafiske præsentation kan stadig mærkes; men da det ikke er grafikken, der giver den helt store spiloplevelse, så kan det godt ses igennem fingre med.. Guitar Hero 3 er i stor grad det man vil huske når man siger konsolspil om 20 år. Det er indiskutabelt en genistreg uden lige, om så verdens spilentusiaster vil indrømme det eller ej. Konceptet, hvilket er det, der giver Guitar Hero al dens nyskabende karakter, fejler som sædvanlig ikke noget. Men alligevel kunne de godt have sløjfet battledelen, og så i stedet have tilføjet nogle ekstra numre. Men Guitar Hero 3 endte, trods megen kritik fra diverse anmeldere, med at blive den, i mine øjne, mest underholdende spiloplevelse i år. Nu kan vi bare læne os tilbage og vente på Rock Band, der kommer til foråret, og som forhåbentlig giver en ultimativ gruppeunderholdning, når de store familiefester o. lign. løber af stablen. Men indtil da må vi nøjes med Guitar Hero 3... " Through the fire and the flames, we'll carry on"!!!