Pulsen begynder lige så småt at stige, da jeg kigger ned i afgrunden. Jeg tager langsomt to-tre skridt tilbage, vender mig om, og spurter så hen mod den før så faretruende afgrund. Jeg klarer den ikke tænker jeg; men til alt held griber min figur fat i kanten ovre på den anden side, og han beholder sit liv. Umiddelbart efter jeg får slæbt mig selv op på jorden igen, begynder det at flyve om ørene på mig med pistolskud. Jeg har selvfølgelig regnet ud, at de kommer fra håndlangerne af den mand som er ude efter det præcis samme som mig. Han har åbenbart bare en tendens til at dræbe enhver, som har et lignende mål. Jeg får skudt dem alle og begynder at gå videre. Men hov, der er da noget her, der virker bekendt.
Det, jeg er gået i krig med, er Naughty Dog's seneste actionspil i deres efterhånden over 20år lange levetid. Et spil, som har fået titlen: "Uncharted: Drakes Fortune". Det handler meget enkelt om en Indiana Jones-type, der, i håb om berømmelse og rigdom, er på jagt efter det sagnomspundne El Dorado. I spillet påtager man sig rollen som Nathan Drake, der sammen med journalisten Elena Fisher må kæmpe sig vej gennem et yderst ufremkommeligt terræn i Mellemamerika. Undervejs skal man bl.a. løse gåder, samt skyde alt og alle, så længe det bevæger sig. Alt dette samtidig med at man bliver jagtet af en, der er lige så opsat på at finde frem til El Dorado først. Lad mig bare sig det som det er: jeg fik aldrig gennemført spillet. Efter et par timer synes jeg allerede, at jeg havde set det hele før. Både storylinen og gameplayet virkede bekendt. Faktisk alt undtagen grafikken, var noget, man svagt kunne ane som en eller anden genudsendelse fra et tidligere spil. Ikke at jeg vil bruge en hel anmeldelse på at svine Uncharted til, for det er et glimrende spil. Jeg tror bare, at en sammenligning af Uncharted og Kane and Lynch, for de er jo begge action- og skydespil, ville føre til en stor ydmygelse for førstnævnte, (det er min bare min holdning, hvis man skulle være i tvivl.) AI'en er ikke den bedste, man vil se i år. Det er i hvert fald sådan, at man kan stå i en afstand, der minder om 20m væk fra fjenden, uden at de vil lægge mærke til en. Og de begynder først at reagere, når man åbner ild imod dem. Dog må jeg sige, at den grafik man ser i Uncharted er noget helt for sig selv. Vandet var så realistisk, at jeg for en gangs skyld havde svært ved at kende spil fra virkelighed. Man føler i hvert fald at man befinder et eller andet sted i Mellemamerika. Hvis jeg skal komme med noget mere positivt, må det være, at det er ualmindelig let at gå til. Jeg havde ingen problemer med at finde ud af styringen, der også virker som en form for genbrug; men ikke nødvendigvis er et minus. Og alle de små cutscenes imellem banerne var fra start af med danske undertekster. Et lille plus for de mindste og dem, der ikke kan engelsk, eller for dem, som har fravalgt lyden, der ellers er udmærket. Man kan også, hvis man skulle sidde for meget fast ligesom undertegnet, få hjælp af hints, som virker ekstremt nyttige når spillet bliver svært. Uden tvivl er Uncharted en af årets grafisk flotteste oplevelser. "Assassins Creed"-niveau er det næppe; men den er andre actionspil som f.eks. "Kane And Lynch" klart overlegne hvad angår grafik. Lyden er også velfungerende, den giver et glimrende indtryk af at man er i en jungle, som et almideligt gennemsnitsmenneske vil have svært ved at overleve i. Men efter min mening endte Uncharted med at blive, en oplevelse jeg gerne hurtigt vil glemme, samt et spil jeg aldrig vil putte i min PS3 igen. Og siden jeg ikke fik spillet det færdigt, kan jeg kun håbe på, at Naughty Dog ikke kommer med en toer.

Som, jeg så lige har fundet ud af, vil ske...
POKKERS!!!