Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
BRUGERANMELDELSE

Yakuza 0

Skrevet af: Nike   2017-03-10

Da Yakuza 5 udkom i slutningen af 2015, kunne mange fans (mig selv inkluderet) ånde lettet op. Sega har valgt at satse på vesten igen, efter at serien har været fraværende på vestlige egne i tre år. Denne satsning blev yderligere uddybet med, at en remake af Yakuza 1 (indtil videre) udkommer til sommer, Yakuza 6 til næste år og nu med den fornyelige udgivelse af Yakuza 0. Serien er meget tung på lore, men 0 repræsenter en frisk tavle. Dette er en forløber til hele serien, så forgangs viden er ikke nødvendig.

Ydermere har udviklerne valgt at trimme 5'erens 5 spilbare karaktere ned til 2: fan favoritterne Kiryu og Majima. Dette betyder også at modsat 5'erens fire byer, er der kun to her: det dejligt velkendte Kamurocho og Sotenbori fra 5'eren. Yakuza serien genbruger altid sine byer, hvor især Kamurocho optræder i alle spillene. Dette gør ikke noget, da denne by nærmest er en karakter for sig selv. Både i forhold til hvad der sker i den, men også fordi selve området gradvist og beskedent har ændret sig gennem de forskellige spil.

Ligesom i de tidligere spil, har spillet en absurd verden. Hvor historien er seriøs og ret sæbe opera agtigt, har mini spillene og side missionerne mange morsomme og langt ude situationer. Det ene øjeblik snakker du med en overgearet onanist om pæne piger, i det næste lærer du en domimatrix at leve op til kundernes forventninger, og så pludselig hjælpe en mand med at fri til sin kæreste. Dette er blot nogle eksempler fra de ca. 100 substories som spillet tilbyder. De er ikke lige fængende alle sammen, men mængden af indhold og kvalitet her fortsætter med at forbløffe. Der er så mange mindeværdige situationer (eksempelvis en genial mission der gør grin med en verdenskendt instruktør og pop sanger). Man ved aldrig hvad man bliver udsat for, og det gør at man aktivt leder efter disse missioner.

Ydermere er der seriens overvældende muligheder for mini-spil. Dart, Billiard, Kamp Klub, et Batting Center, diverse former for gambling (både vestlige og asiatiske varianter), fiskning og...ja jeg kunne blive ved. Du kan endda spille Outrun! Kvaliteten er en smule svingende (disko spillet er et eksempel, hvor de forskellige knap tryk til tider er utydelige), men 0 har bestemt de bedste mini-spil i serien. De er generelt bedre udviklet i denne omgang, og spil såsom fiskning er noget lettere at have at gøre med i denne omgang. Igen, mængden af kvalitet her er vanvittig. Er man kompletionist, er dette spil betydeligt lettere at få 100% i, i forhold til tidligere spil. Det er dog stadig et mindre mareridt. Efter 61 timer var jeg kun på 54:28%. Det kræver stadig en overvældende mængde tid, men det er mere medgørligt i forhold til tidligere.

Ligesom i 5'eren har hver karakter sit eget specifikke mini spil. Kiryu leger ejendomsmægler, imens Majima styrer en hostess klub. Kiryu opkøber bygninger og invester i dem, hvor Majima optræner pigerne til deres arbejde, og må holde tæt øje med hvad der sker på en pågældende arbejdsaften. Begge mini spil er yderst veldesignet, og de har endda deres egne historier. Disse er ikke nær så spændende som resten, men ros skal tildeles for at gøre dem til mere end blot mini-spil. Minusserne her er dog, at de generelt følger den samme struktur. Man fokuser på et område af gangen, bliver afbrudt tre gange af den pågældende boss, og visse historie elementer bliver også gentaget. Boss kampene her er forskellige fra hinanden, men hos Majima kræver de til tider mere held end forstand. Og sidst men ikke mindst, så er det ret svært at se hvilke steder man kan købe, uden at tye til en guide eller konstant gå langs de usynlige vægge. Trods dette, er de lette at blive distraheret af. Jeg endte hurtigt med at bruge adskillige timer på disse to segmenter, og det gør du sikkert også.

Dette skyldes spillets økonomi. 0 forgår i 80'erne, hvor Japan oplevede en stor økonomisk vækst. Dette viser spillet ved nærmest at konstant belønne en med penge. Eksempelvis i spillets mange kampe, bliver man belønnet med penge når man tæver folk med specielle moves eller bare nedlægger dem. Følelsen af at banke penge ud af folk bliver aldrig gammel. Hvor man i andre spil må arbejde hårdt for at tjene penge, har man i 0 højst sandsynligt tjent sin første million inden for de første par timer. Og formentlig kommer man aldrig ned under det tal igen.

Det føles lidt som at spille Yakuza med en økonomi snyde kode. Især fordi at priserne på diverse resturanter, klubber, discount butikker og mini spil ikke er justeret efter inflation. Men det er ret forfriskende ikke at skulle tænke så meget på økonomien til de basale ting. Dog er der stadig dyre ting at bruge penge på, såsom bygninger og partnerskaber for Kiryu og Majima, dream machines der kan kost alt fra 10.000 yen til en million og give en dyrebare ting, og karakter opgraderinger. Ja, du optjener ikke længere EXP men gør du gør din karakter stærkere, ved at investere i den pågældende persons egenskaber. Umiddelbart absurd, men det fører til interessante øjeblikke hvor man bliver tvunget til at vælge mellem at opgradere, eller at købe en bygning så man kan tjene endnu flere penge. Ydermere er der også Mr. Shakedown at passe på. Dette gigantiske brød er sindssyg stærk, og taber man til ham må man vinke fravel til alle de penge man har (som man dog kan tjene tilbage ved at besejre ham). Det tilføjer dejligt pres at han er der, og det føles vidunderligt belønnende at besejre ham.

Spillets kamp system er blevet tilføjet et mindre frisk pust, i forhold til at alle karaktere har tre kamp stile (med en fjerde hemmelig stil), der alle har hvert deres movesæt, styrker og svagheder. De hjælper med at holde de dejligt voldelige kampe friske, selvom man for det meste sagtens kan holde sig til en stil og de samme kombinationer. Det bliver ensformigt, men utroligt nok aldrig kedeligt takket være den involverede økonomi og den overdrevene vold. At tæve en mand med en cykel, og hans ven med hjulet bliver aldrig gammelt, og det er komisk at de altid overlever tæv der burde være fatale.

Ligesom i tidligere spil, kræves det dog at man møder spillet på dets krav, ikke blot i forhold til blanding af det latterlige og seriøse. Mellemsekvenserne er stadig ret lange, hvor spillet bestemt ikke er bange for at tage kontrollen fra spilleren i 20+ minutter. De er dog væsentligt mere interessante, da de tidligere nærmest statiske samtaler har fået tilføjet mere bevægelse og energi. Der er også enkelte grafik novelle-agtige sekvenser, som der dog godt kunne være flere af. Ydermere er stemmeskuespillet som vanligt udelukkende på Japansk, så fokus på undertekster!

Men ligesom i de tidligere spil, får man en rig og emotionel oplevelse. Kiryu er blevet hængt op på et mord han ikke har begået, og bliver hurtigt involveret i en økonomisk konspiration. Majima får til opgave at slå en Makoto ihjel, hvilket hurtigt bliver en kompliceret sag. Begge historier er fyldt med drejninger, men det er yderst velskrevet. Mysterierne er medrivende, hvor drejninger jævnligt vender op og ned på alt tid på bedste facon. Persongalleriet er velskrevet og veludviklet, der fører til både chokerende og tårefyldte øjeblikke. Det hjælper især også i denne omgang, at handlingen er mere overskuelig, at dialogen i markant mindre omfang går rundt i ring, og Kiryus og Majimas personlige udvikling. I vanlig Yakuza stil, er historien fremragende.

Grafikken kunne dog godt snart trænge til en opgradering. Animationer er stadig lidt stive i det, nogle gange lidt for simple. Det udnytter ikke PS4'eren fyldt ud, hvilket nok skyldes at dette spil også findes til PS3 i Japan. Det er ikke grimt at se på dog, da omgivelserne stadig oser af karakter, og de forskellige kamp animationer stadig er rene fornøjelser at være vidne til. At spillet næsten konstant kører på 60 billeder i sekundet er ligeledes også rart at se på.

Syv spil inde i denne serie (11 i Japan) er det utroligt, at serien stadig formår at opretholde en høj kvalitet. Yakuza 0 er endnu et fremragende udspil fra en serie, der næsten altid leverer høj kvalitet. 0 især står faktisk som et af de bedste spil i serien. På mange måder overgår det selv de højeste standarder, som 5'eren satte i 2015. At karakteren så er et point under 5'eren, er mere pga. den stigende uddateret grafik og lidt ensformige kamp system.

Yakuza 0 er endnu et fremragende kapitel i Yakuza serien. Denne serie er nærmest umulig at stoppe. Det skal mødes på sine præmisser, men der venter en fremragende oplevelse til dem der er villige. Det er stadig tidligt på året, men Yakuza 0 er allerede et af de bedste spil i 2017.

Samlet karakter: 9/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10