Allerede før spillet havde fundet frem til butikshylderne, var rollerne bestemt. Den lallende, rapkæftede, voldelige knøs og den hårdkogte erfarne alfahan - hhv. mig og min forlovede. Traileren havde lovet os guld (våben) og grønne camosuits krydret med henkastede sarkastiske kommentarer. Scenen var sat, nu var alt hvad der var at gøre, at indtage den med vold og magt.

Double anmeldelse.
Featuring A_Wesker som "Tyson Rios" og Private Vasquez som "Elliot Salem".

Forventningerne var tårnhøje, traileren var set minimum en gang om dagen flere måneder før - et længe ventet spil fik endelig lov til at indvie vores sprit-nye PS3. Den første halve time gik med at jeg bitchede over styringen, idet skriften var stort set ulæselig på vores low-definition TV. Jeg måtte sende A_Wesker ind foran skærmen som en anden scout for at reportere til mig hvilke taster vi skulle bruge for at komme igennem træningsanlægget. Men da det så var på plads, kunne det endelig gå løs, og vi blev sendt direkte i felten.

Vores karriere begyndte i Somalia i det herrens år 1993, for så at tage et hop frem til 2001 og udspille sig frem til 2009. Og der kan ske en masse på disse år. Man må drage visse konklusioner, som at man hovedsageligt kun kan stole på sin makker (lige meget hvor meget mundl*rt han fyrer af), samarbejde er ikke en mulighed med et must og det kan godt være at krig ikke er noget at spøge med i den virkelige verden, men når det udspiller sig på en 30" skærm, kan det ironisk nok give et fedt kick at løbe ud i kugleregnen, for at hente sin sårede makker, der trænger til lidt hurtig og moderne førstehjælp. Spillet giver spillerne mulighed for at indtage forskellige taktiske roller - f.eks. valgte vi pr. natur at jeg for det meste var lokkedue og stormede frem med en god nærkampsegnet shotgun, mens A_Wesker tog sig at de mere avancerede ting... som sniperskytte og den der måtte slæbe befriede fanger på sine armerede skuldre.

Da spillets historie først tog fart, var det som en afhængighed, at skulle gennemføre kapitel på kapitel. Selv migræne kunne ikke stoppe mig i at sluge den blodige vold råt. Man får så mange muligheder i spillet. Skydning fra faldskærm, mens den anden styrer retningen hvori skærmen svæver, var ikke det jeg syntes fungerede bedst, men muligheden var der. Endvidere kunne man som i traileren bruge diverse ting som skjold (bl.a. døre fra biler) og snige sig frem i dække af skjoldet mens man skød på fjenderne. Denne funktion var fed i crowdede områder, eller når man ikke vidste hvad der gemte sig bag det næste hjørne.

Der var dog ikke alle de muligheder, som blev lovede i traileren fra EA Games. Vi ærgrede os over at der ikke var mulighed for at køre i kamp i en palle-løfter samt manglende mulighed for at tage cover bag "hjemme-væltede" objekter. Dog vejede de nye usete muligheder skuffelsen op, og det var ikke noget vi dvælede længe ved.

En anden kærkommen mulighed i Army of Two er at man kan opmuntre sin medspiller in-game, når vedkomne har leveret et flot headshot eller noget andet gejl - og omvendt kan man også nakke vedkomne én over nakken, når han gang på gang har dummet sig. Denne funktion kunne vi forestille os kunne komme til sin magt i online-delen af spillet, som vi dog ikke har testet selv.

Våbenudvalget i Army of Two er bestemt heller ikke noget at klage over, dog er det mig en smule overflødigt at man kan pimp'e sine guns m.m. da det kun har effekt på fjendens opmærksomhed på én. Men muligheden er der - og det lidt hvad jeg har konkluderet er essensen i spillet. Gode muligheder, hvis man fungere godt i et team. Det er ikke altid, man bruger alle funktionerne - f.eks. var det sjældent jeg slidede i cover, selvom muligheder er der. Derimod blev der brugt en god del blind fire, for at undgå at skulle heale for meget. Således må man prøve sig frem i brugen af diverse fede metoder, for at kæmpe sig igennem et net af missioner og doublecrossings. Men man er jo to om det, og det er dét, der gør Army of Two til det fede og morsomme spil, det er. Og én ting er at fungere i et par, men at fungere som to afdankede lejesoldater, sætter ens tålmod og teamspirit på prøve. Men det er helt klart en udfordring vi gerne tager op igen - og på flere levels... og gerne i en eventuel efterfølger... med den i princippet lettere bizarre titel Army of Two II!