Det er næsten ikke til at fatte, at jeg sidder her og skriver anmeldelsen til den FEMTE film i Final Destination serien. For to år siden skrev jeg om den fjerde, og dengang troede jeg af et helt og fuldt hjerte, at det ville være den sidste. Mine fingre gør modstand, når jeg nu igen skal ridse op for seriens grundlæggende koncept. Et koncept, der i over ti år ikke er blevet rørt ved, fordi det med sikkerhed vil sælge godt. En gruppe unge mennesker undgår en katastrofe, fordi én af dem på mystisk vis forudser det. Derefter er Døden i hælene på dem og får dem til at dø på tilfældige måder, der i tidens løb er blevet mere og mere latterlige. Jeg har fuld respekt for en produktion, hvis formål er at tjene penge, men at pumpe det nøjagtigt samme produkt ud i 11 år, det er for svagt.

Sam Lawton arbejder hos et papirfirma og skal på udflugt med sine kolleger. Da de sidder i bussen og skal til at krydse en bro, går det gruelig galt. Den kollapser, men siden Sam, som vi alle ved, har forudset det, når han at redde dem alle sammen. Nu skal de undgå Døden, og blabla du har hørt det her fire gange før.

Jeg tilstår gerne, at jeg til min anmeldelse på den Final Destination 4 begik en fejl, jeg så den alene. Så jeg sørgede for den her gang at se den to gange, én gang hvor jeg faktisk koncentrerer mig og tager notater som sædvanlig, og endnu en gang under de optimale omstændigheder, sammen med to gode venner, fastfood og tømmermænd.

Vi morede os gevaldigt, selvom vi ikke havde den ringeste anelse om hvad der foregik. Skuespillet var so bad it's good, drabene var hysterisk morsomme, og som Oliver sagde, da jeg påstod det vi lige havde set var dumt: "Prøv lige at hør her! Hun er blevet spiddet af en mast, det er sgu da EPIC MAND!" Han talte direkte fra sjælen, og det var svært ikke at lade sig rive med.

Men selv i semi-bedøvet tilstand var der nogle åbenlyse problemer jeg ikke kunne overse. Halvvejs inde begyndte jeg at kede mig, og især finalen trækker ud i pinefulde langdrag. Desuden prøver de at introducere et nyt element, hvor karakteren kan blive streget af Dødens liste ved at tage et andet liv. En superidé, der ikke engang er tæt på at blive udnyttet godt nok.

Og hvorfor i Abrahams navn får vi aldrig at vide hvorfor Sam kan forudse katastrofen? Det er en åbenlys rute at tage plottet i, og det ville være mere spændende end det, de har gang i lige nu. Men det er at tage en risiko, noget producenter af gyserfilm ikke er meget for.

Jeg morede mig mere med Final Destination 5 end forventet. Den er vildt dårlig i enhver rationel forstand, hvilket også kommer til udtryk i min karakter, men hvis du kan samle en gruppe venner og have en tilpas fjollet indstilling, så er den værd at leje.

Ekstra-materiale:
På skiven finder vi en blanding af den type ekstramateriale jeg både elsker og hader.

Først er der alternative versioner af to dødsscener, der kun tilføjer få sekunder ekstra, men som alligevel vises i deres fulde længde. Temmelig unødvendigt.

En kort dokumentar om produktionen er rent bavl, der slet ikke fortæller om den egentlige tilblivelse, og i stedet for er ren pral. Alle fra instruktørerne til skuespillerne skamroser hinanden på mest uærlig vis, og er så overfladiske at det er direkte kvalmende.

Det bliver straks mere interessant i Visual Effects of Death, hvor vi kommer bagom special effects-arbejdet. Her får vi vist råoptagelser side om side med de færdigbearbejdede shots til to store katastrofescener. Det er virkelig spændende at se, og gudskelov uden kommentarer fra nogen af holdet.