Det er dejlig nostalgisk at se de danske oversættere kaste sig ud i omdøbningen af store amerikanske komedier. Nutildags er det en sjældenhed, siden vi er blevet bedre til engelsk siden 80'erne, men der er en guldgrube af gakkede oversættelser derude. At Tower Heist bliver til Svindel På Højt Plan viser i det mindste at de er blevet bedre til det. Min ubestridte favorit er stadig Planes, Trains & Automobiles der blev til Røvtur på 1.Klasse... Asstrip on 1. Class... jeg vrider mig af grin lige nu. Ahem, det var et sidespor.

Josh Kovaks er manager i det prestigefyldte Tower, et af de dyreste lejlighedskomplekser i New York. Han er vellidt af sine kollegaer og Arthur Shaw, en multimillionær der bor i penthouset. Da Shaw en dag arresteres af politiet, viser det sig at han på bedste Stein Bagger-facon har svindlet med alle sine penge og at hele personalet, inklusive Josh, står tilbage uden en klink på lommen. Han samler nu en gruppe venner der skal trænes af den erfarne tyv, Slide, for at de kan bryde ind i Shaws hemmelige bankboks og stjæle 20 millioner dollars.

Et kort blik på coveret er nok til at give en kildren i maven. Ben Stiller, Eddie Murphy og Matthew Broderick sammen lyder som englesang i mine ører, alle tre har spillet med i klassikere indenfor genren. Lidt mere uventet finder jeg dog at Casey Affleck og Gabourey Sidibe er på rollelisten. De to er mere kendt for deres dygtige karakterskuespil, og noget siger mig at de mest er med, fordi de har fået et svimlende beløb for det. Ligemeget hvad er det noget af et ensemble, og fra første scene er der en god kemi mellem dem. Det giver enormt meget til oplevelsen, siden karaktererne i sig selv er ret stereotype. Der kan man bare se hvad et godt cast kan gøre.

Den egentlige knockout finder vi dog i form af Alan Alda (mest kendt for sin hovedrolle i komedieserien M*A*S*H) der spiller Shaw. Han er et interessant og troværdigt billede på, hvordan storsvindlerens sind fungerer. Hvis man i et kort øjeblik skræller komedie-eksteriøret fra, er han temmelig frygtindgydende. Han er komplet psykopat, afgjort uden evnen til at føle empati for andre mennesker, og at se hans desperation jo længere filmen skrider frem, får ham til at afsløre skræmmende sider af sig selv på en subtil måde. Desværre får Alda aldrig frihed nok til at udforske karakteren ordentligt, selvom det lyser ud af ham, at det er det han har lyst til.

Baseret på hvad jeg har skrevet indtil videre lyder Svindel På Højt Plan nok som en glimrende, måske lidt forudsigelig, Hollywood-komedie. Der er bare et temmelig stort problem: den er ikke særlig sjov. Bevares, jeg grinte engang imellem, men aldrig særlig højt eller i den grad mit førstehåndsindtryk forledte mig til at tro. Jeg har på fornemmelsen, at en alvorlig kommunikationsbrist mellem skuespillere og instruktøren Brett Ratner er skyld i det her. Skuespillerne gør nu engang det instruktøren beder dem om, og nogle gange virker det, men oftest får de ikke frihed nok til at spille deres eget spil. Ratner er derfor endt med en stor håndfuld scener, som jeg tror kun han syntes er sjove.

Men det er ikke alt. På trods af at den måske ikke er en særlig morsom oplevelse, var jeg rimelig underholdt, og desuden havde jeg jo røveriet at se frem til. Med en punchline-titel som Tower Heist gøres det rimelig klart, hvad vi egentlig har betalt for at se. Men da vi endelig når dertil, en hel time inde i filmen, er det som om manuskriptforfatteren fik en nedsmeltning. Vi har med overlæg ikke fået at vide hvordan planen forløber for at trække spændingen så meget ud som muligt. Da de endelig sætter den i gang, er hele forløbet så latterligt og baseret på de mest sindssvage tilfælde, der ikke ville kunne ske med selv den mest udførlige planlægning. På det her tidspunkt blev jeg rigtig, rigtig skuffet.

Det er smertefuldt at se en så lovende historie implodere ind i sig selv halvvejs i forløbet. Jeg var villig til at se bort fra mange af manglerne hvis røveriet blæste mig omkuld. Desværre var det bare endnu et spadestik i et allerede dybt hul. Svindel På Højt Plan er slet ikke hvad jeg forestillede mig, den er værre endnu.

Ekstramateriale:

Der er aldrig nogen filmskabere, der med overlæg har sat sig for at lave en dårlig film (måske undtagen The Asylum), og det kommer klart og tydeligt frem af ekstramaterialet her.

En næsten halv time lang videodagbog fra produktionen bringer et intimt indblik af hele produktionsforløbet og er for en nørd som mig rent guf. Vi kigger med lige bag kameraet og ser Brett Ratner instruere.

Oven i det medfølger en mere klassisk bagomdokumentar, der heldigvis er rigtig detaljeret. Der er noget overdreven ros indimellem, som jeg afskyr, men alt i alt er det temmelig interessant. Et citat fra producenten, Brian Grazer, om Ratner er blevet hængende i mig. Han siger: "Han kan få skuespillerne til at gøre det, der er bedst for filmen."