Vi skal ikke mange år tilbage før det føltes som om, at alien-invasioner var en døende bibeskæftigelse for mange instruktører. Det virkede sjældent som om der var nyt under solen, og så BAM kom District 9 forfulgt af Super 8. Begge var film der tog fortællingen om aliens fra en lidt anden vinkel. Og begge gjorde det rigtigt godt.

Attack the Block er endnu en skæv vinkel på en invasion fra rummet. Big Talk Productions har tidligere vist at de kan det der med at lave skæve film. Med Shaun of the Dead, Hot Fuzz og Scott Pilgrim vs. The World er der nok næppe tvivl om det.

Vi følger en gruppe unge, der bor, lever, ryger sig skæve og stjæler i den lokale ghetto. Det her er socialrealisme, bander og en gruppe unge fucking ballademagere. Faktisk er de samtidig ret utiltalende, da man introduceres for dem i en scene hvor de røver en ung sygeplejerske og derefter banker, hvad de mener er, en abe ihjel. Der et et godt stykke vej til de Stand By Me-agtige unge fra Super 8. De er kort sagt nogle idioter.

Biggz, Hi-Hatz og Moses er nogle af de finurlige navne man støder på, og det er tydeligt at det her handler om at sælge weed og få respekt ved at fremvise "aben" der jo selvfølgelig viser sig at være en alien.

Det er faktisk svært at gide se en actionfilm med en hovedperson, som man synes hovedsageligt er en nar. Det er ligeledes et interessant rod af genrer. Critters og Boyz n the Hood? Anmeldelserne af denne film har varieret så meget at man skulle tro at det var løgn. Fra 100 til 0. Hele spektret. Og det er tydeligt hvorfor. Der er masser af klicheer og billige effekter (som jeg stadig synes er fan-fuckin-tastiske, de her aliens er vitterligt ubehagelige, men vigtigst af alt fremmede og mareridtsagtige). så er der vold, drama, splatter og utiltalende hovedpersoner.

Men der er også en action-tur, der er overraskende, sjov og svineunderholdende. Der er splatter så man griner, knivskarp dialog, skæve personligheder (og ikke kun efter en omgang røg) og gode personbeskrivelser, hvis man gider bemærke dem. Og så er der aliens. Og splatter. Og samurai-sværd. Og koste. Og pot. Og...

Og efter en hæsblæsende finale var jeg ikke i tvivl. Nej-sigerne kan pakke sammen. De siger nej af de helt forkerte årsager. Hvor Super 8 var et minde om dengang, hvor BXM og E.T. var sagen, så er Attack the Block som at gense alverdens b-film i en ret laber social-kritisk indpakning med britisk underspillet lavbudgets-kreativitet i puljen.

Det er tydeligvis ikke noget der falder i alles smag, men heldigvis skal jeg kun komme med mit bud. Og det lyder: se den.