Blu-ray: Attack the Block
Attack the Block byder på en anderledes invasion fra rummet. Lee anmelder.
Vi skal ikke mange år tilbage før det føltes som om, at alien-invasioner var en døende bibeskæftigelse for mange instruktører. Det virkede sjældent som om der var nyt under solen, og så BAM kom District 9 forfulgt af Super 8. Begge var film der tog fortællingen om aliens fra en lidt anden vinkel. Og begge gjorde det rigtigt godt.
Attack the Block er endnu en skæv vinkel på en invasion fra rummet. Big Talk Productions har tidligere vist at de kan det der med at lave skæve film. Med Shaun of the Dead, Hot Fuzz og Scott Pilgrim vs. The World er der nok næppe tvivl om det.
Vi følger en gruppe unge, der bor, lever, ryger sig skæve og stjæler i den lokale ghetto. Det her er socialrealisme, bander og en gruppe unge fucking ballademagere. Faktisk er de samtidig ret utiltalende, da man introduceres for dem i en scene hvor de røver en ung sygeplejerske og derefter banker, hvad de mener er, en abe ihjel. Der et et godt stykke vej til de Stand By Me-agtige unge fra Super 8. De er kort sagt nogle idioter.
Biggz, Hi-Hatz og Moses er nogle af de finurlige navne man støder på, og det er tydeligt at det her handler om at sælge weed og få respekt ved at fremvise "aben" der jo selvfølgelig viser sig at være en alien.
Det er faktisk svært at gide se en actionfilm med en hovedperson, som man synes hovedsageligt er en nar. Det er ligeledes et interessant rod af genrer. Critters og Boyz n the Hood? Anmeldelserne af denne film har varieret så meget at man skulle tro at det var løgn. Fra 100 til 0. Hele spektret. Og det er tydeligt hvorfor. Der er masser af klicheer og billige effekter (som jeg stadig synes er fan-fuckin-tastiske, de her aliens er vitterligt ubehagelige, men vigtigst af alt fremmede og mareridtsagtige). så er der vold, drama, splatter og utiltalende hovedpersoner.
Men der er også en action-tur, der er overraskende, sjov og svineunderholdende. Der er splatter så man griner, knivskarp dialog, skæve personligheder (og ikke kun efter en omgang røg) og gode personbeskrivelser, hvis man gider bemærke dem. Og så er der aliens. Og splatter. Og samurai-sværd. Og koste. Og pot. Og...
Og efter en hæsblæsende finale var jeg ikke i tvivl. Nej-sigerne kan pakke sammen. De siger nej af de helt forkerte årsager. Hvor Super 8 var et minde om dengang, hvor BXM og E.T. var sagen, så er Attack the Block som at gense alverdens b-film i en ret laber social-kritisk indpakning med britisk underspillet lavbudgets-kreativitet i puljen.
Det er tydeligvis ikke noget der falder i alles smag, men heldigvis skal jeg kun komme med mit bud. Og det lyder: se den.
Skrevet af: Stant2012-07-09 19:02Og dommen er: stort 8-tal!
Synes virkelig godt om den, meget anderledes invasions-film..
Skrevet af: Stant2012-07-08 13:33Nick Frost er med, ergo skal den ses.
Skrevet af: TRIC2012-07-08 00:58"Hvor Super 8 var et minde om dengang, hvor BXM og E.T. var sagen, så er Attack the Block som at gense alverdens b-film i en ret laber social-kritisk indpakning med og britisk underspillet lavbudgets-kreativitet i puljen."
Tak! Endelig en der har fattet det! Det er nemlig ikke blot endnu en b action horror film.. den har rent faktisk en del mere at byde på end hvad den lige umiddelbart giver indtryk af.
Har ikke tal på hvor mange gange jeg har krummet tær, når jeg har hørt folk afskrive den her film som "endnu en af dem".
Skrevet af: Sejborg2012-07-06 14:31Citerer Lee West / GR®:Sejborg, der var en anmelder der havde givet den 0. Det synes jeg var lige lovligt frisk
0 er en ret mærkelig karakter at give denne her film. Hvad ville den samme anmelder så give f.eks. Basement Jack? -9000?
Tja. Jeg ved ikke helt med slutningen. Synes den var meget cliche præget, med Spoiler:nu er vi venner og vi tilgiver allesammen hinanden.
Jeg kunne bedst lide starten hvor de farer over og smadrer rumvæsenet. Det var højdepunktet for mig.
Skrevet af: Lee West / GR®2012-07-06 13:22Sejborg, der var en anmelder der havde givet den 0. Det synes jeg var lige lovligt frisk (omvendt er 100 nok også lige frejdigt nok).
Jeg var vild med de små samtaler og især slutscenen, den trak op for mig. Jeg synes virkelig de aliens er fede, også selvom de Spoiler:ligner forvoksede muppet-gorillaer.
Skrevet af: Sejborg2012-07-06 13:09Jeg synes den var ret forglemmelig. Jeg var skam fint underholdt sålænge den varede, men uden rigtig nogensinde at virkelig fange mig. Jeg synes bestemt ikke den er værd at se igen.
For mig sniger den sig lige netop op på 5/10.
| Vores karakter: | 7/10 |
- Filmselskab:Capelight
- Genre:Action
- Instruktør:Joe Cornish
- Skuespillere:Nick Frost
Jodie Whittaker
Luke Treadaway


Molyneux var mere hyped på Xbox 360

Conroy tilbage i Arkham Origins - men ikke som Batman

Hvad har Jacob og Layton til fælles?

Seneste Call of Juarez: Gunslinger-trailer












































