Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
film-anmeldelse

Dead pool

Bedre sent end aldrig har vi kigget nærmere på Blu-Ray-udgivelsen af Deadpool, der nu, ovenpå Suicide Squad, er blevet relevant end nogensinde før. Sætter Deadpool stadig konkurrenterne på plads?

Normalt siges det, at des større begrænsninger, des mere spirer kreativiteten. Måske på nogle områder, men lige i forhold til Marvels samlebåndsproduktion af strømlinede tegneseriefilm, findes nu en undtagelse. Marvel har selv skitseret sine spilleregler, på godt og ondt: Et kontinuerligt produkt som kan tale parallelt med deres andre produkter, mikses samme, fortsætte i det uendelige og høste indtjening uden at skulle genopfinde et helt nyt univers. Men også regler i forhold til look-and-feel, så filmene ikke stikker af fra hinanden, samt regler for aldersbegrænsning, der helst skal omfavne den store familie-målgruppe. Begrænsningerne kan også være en kreativ forbandelse.

Deadpool
Dette er en annonce:

Med Deadpool prøver Marvel noget helt nyt, og det viser sig at være en sand frigørelse for kreativitetens hjertekammer. Ingen restriktioner for aldersbegrænsningen. Ingen restriktioner for ironiens leg med meta-universet. Og det viste sig faktisk at være en sønderbombning af succes. Med et budget på 58 mio dollars, og en global indtjening på over 300 mio dollars, har anti-helten Deadpool sparket støv i øjnene på sine moralske kolleger. Måske er vi lidt trætte af hellige superhelte, og ønsker os en utilpasset, flabet spradebasse vi faktisk kan se os selv i...?

Efter sin mislykkede affære med DC Comics' Green Lantern, finder Ryan Reynold et meget mere passende momentum iklædt rød dragt med to sværd på ryggen og forfatterens endeløse arsenal af frække replikker. (Nå ja, og glem alt om hans optræden i X-men Origins: Wolverine, for det hænger slet ikke sammen med Marvels nuværende vision). Men den virkelige superhelt i Deadpool er filmens grænsesøgende sprog som parodierer alt det konceptet er baseret på. En film der erkender sig selv som film, bryder væggen overfor publikum, springer i tid, ironiserer sig selv og nedbryder sit univers som en nihilistisk bombe. Ikke desto mindre derfor føles Deadpool som et tiltrængt frisk pust i Marvels forkromede maskine.

Deadpool

Endelig kan slåskampe og skuddueller faktisk medføre blod på underlaget. Endelig kan superhelte bevare deres brogede fortid uden at lære noget nyt, være drevet af værdiløs hævn og have et sprælsk, alsidigt sexliv. Deadpool har det hele: En kæk oprindelseshistorie, full frontal nudity, kunstnerisk filmvold, sjofle voksen-vittigheder og en sideløbende drilsk leg med X-men universet. Skal man endelig lægge kritikken et sted, så er det hovedvægten på det parodiske, som nok tilfører energi og humor, men samtidig minimerer vores følelsesmæssige engagement i historien. Med sin overlegne attitude er vi aldrig på kanten af sædet: Klarer de den nu? Ja, selvfølgelig. Det er jo Deadpool.

Deadpool ankom som jokeren i Marvels kortspil, men løb af sted som klør konge. Spørgsmålet er så, om den sjofle anti-helt var en engangsforestilling? Skal han matches med The Avengers eller samarbejde med X-men? Kan en uventet succes følges op af den svære toer. Aktionærerne har sikker spurgt. En masse usikkerhed forløses umiddelbart efter rulleteksterne i Deadpool, men mest grundet følelsen af en uventet anarkistisk friskhed i Marvels univers. Trods det følelsesmæssige underskud har Deadpool energi og den originale type humor, som får en voksen filmnørd til at finde smilehullerne frem.

Deadpool

Ekstramateriale:
Blu-ray udgivelsen bevarer fint ironien fra filmen, med en kæk præsentation og masser af ekstramateriale. En grundig making-of, gag reels, kommentarspor, galleri, udvidede/slettede scener og lang stribe af promo-videoer, som netop genanvender filmens anarki ved at sprænge genrens rammer. Helt klart et gennemsyn vær

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: