Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
film-anmeldelse

Ghost in the Shell

Hollywood omfavner anime i en visuelt flot og velspillet film, som desværre ender med at føles forældet, forudsigelig og flad.

  • Tekst: Pernille Kjærsgaard

Dette er en annonce:

Forestil dig en verden, hvor du er en forbedret version af dig selv. Du kan for eksempel lære fransk på et minut, og du kan drikke alle de øl, du vil, og stadig have en fuldt fungerende lever. Fedt ikke?
Men forestil dig også, at du ikke genkender dit eget spejlbillede. At minder om den, du var engang, sker i glitches, og du begynder at tvivle på, hvorvidt du er menneske eller maskine. Det er den overordnede problemstilling i Ghost in the Shell.

Som cyborg er Major (Scarlett Johansson) designet af Hanka Robotics til at bekæmpe terrorisme. Hun er den første af sin slags; en succesfuld sammensmeltning mellem menneske og maskine. Mens hun bevæger sig i en syntetisk krop uden begrænsninger, tilhører hjernen stadig hendes gamle jeg. Problemet er, at Major husker meget lidt om sin fortid, og da hun på jagt efter cyberterroristen Kuze oplever glitches med hallucinationer om sit tidligere selv, begynder hun at sætte spørgsmålstegn ved minderne, og hvorvidt Hanka Robotics er ven eller fjende.

Ligesom filmatiseringer af spil, har Hollywood ikke altid været heldige med anime-adaptioner. Dragonball: Evolution og Speed Racer er blot nogle af de rædselsfulde filmatiseringer, der forsøgte at bringe den skæve, karakteristiske japanske stil til Vesten. Mine forventninger til Ghost in the Shell var derfor lig nul, da jeg lænede mig tilbage i biografmørket. Men jeg endte faktisk med at more mig en hel del trods filmens fatale fejl.

Ghost in the Shell
Ghost in the ShellGhost in the Shell

Med den cyperpunkede, futuristiske fortælling mimikerer instruktøren Rupert Sanders stilen og følelsen af japansk anime. De tårnhøje skyskrabere, neonlysene og de gudeagtige hologrammer, som reklamerer for fordelene ved kybernetiske forbedringer, suger dig ind i et hypnotisk univers, som Hollywood før har været for bange til at omfavne. De overdrevene og særkendende action-sekvenser, som Majors syntetiske krop kan udholde næsten uden skrammer, giver også følelsen af at være i en animefilm. For meget CGI kan nemt drukne en film, men i Ghost in the Shell har de præcis den rette balance. Der blev filmet på rigtige gader og stræder, mens dele af settet blev bygget og resten tilføjet i postproduktionen. Det giver altså en del at vide, at skuespillerne ikke altid stod foran en green screen, når der blev råbt "action!" Visuelt er det noget af det mest livlige og tilfredsstillende, jeg længe har set.

Ghost in the Shell er bygget op omkring konceptet og karaktererne fra Mamoru Oshiis animefilm og Masamune Shirows manga-tegneserie af samme navn. Begge er fra 90'erne, og siden da er emner som identitet med teknologi og robotter i centrum efterhånden blevet udpenslet en del gange på film og tv, senest i serien Westworld. Derfor føles Ghost in the Shell også en smule forældet. Der er intet nyt i fortællingen om robotter med identitetskrise, og det virker til, at folkene bag har opgivet at give filmen et originalt take på de samme eksistentielle spørgsmål, der bliver stillet i film som RoboCop og Blade Runner. Nemlig hvor meget af Major, som er menneske, og hvor meget der er maskine. Kildematerialet har været banebrydende for mange film, heriblandt The Matrix, så det er en gåde, hvorfor de valgte at gå med et simplet detektivplot. Som om et mainstream manuskript ville være en sikker garanti for succes. Jeg savnede, at de ikke turde gøre mere med plottet og personerne, når nu de havde muligheden for at tage generiske karakterer og give dem mere dimension.

Ghost in the Shell
Ghost in the ShellGhost in the Shell

Det betyder desværre, at vi aldrig kommer helt under huden på karaktererne. Filmen vil omkring så mange emner, heriblandt mennesket mod maskinen, fri vilje, og hvorvidt kybernetiske forbedringer rent faktisk forbedrer dit liv, hvilket går ud over vores forbindelse til karaktererne. Major er en intimiderende dræbermaskine, og det er fedt at se en kvindelig hovedrolle sparke røv i en film, der rent faktisk består den famøse Bechdel-test, som begår sig på, at to navngivne kvindelige karakterer taler sammen om andet end mænd. Men kernen i den originale fortælling kredser om, hvad det vil sige at være menneske på en meget dyb og intellektuel måde. Der er hints af dette i nyfortolkningen, især i scenen hvor Major sidder ansigt til ansigt med en menneskekvinde og mærker på hendes læber blot for at finde ud af, hvad der gør hende til kød og blod. Men filmen frarøver os et dybere indblik i dette, idet den skifter spor, lige som vi lærer Majors sande baggrund at kende. I stedet efterlader den os med et overfladisk og klichéfyldt sidste opgør.

Nu lyder det måske, som jeg hadede filmen. Det gjorde jeg absolut ikke. Det er en overordnet fin og simpel good guy/bad guy-fortælling, som vil more de fleste. Der er trods manglerne også meget, som fungerer i den, heriblandt sammenspillet mellem Scarlett Johanssons Major og Pilou Asbæk som Batou. De deler skærmen i nogle af filmens fedeste scener. Som cyborg er der ikke meget mimik i Scarletts ansigt, men hun formår alligevel at bringe en del følelser frem bag Majors døde øjne, ligesom Batou fungerer som hendes forbindelse til den lille portion menneskelighed, der trods alt gemmer sig inde bag det mekaniske ydre. Der er som nævnt meget, som efterlades uudforsket, men jeg håber inderligt, at vi får chancen til at grave løs i endnu en film. Potentialet er der i hvert fald. Og selvom Ghost in the Shell ikke er en perfekt film, kan vi kun krydse fingre for, at Hollywood nu for alvor får øjnene op for anime og manga, så vi får flere fortolkninger at se i fremtiden.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: