MEGAMIND
Kristian begejstres over den charmerende tegnefilm, der vender op og ned på superheltetemaet.
Siden 90'erne har kampen om animationsfilmmarkedet været mellem Dreamworks og Pixar. For nylig dukkede et nyt studie op, Illumination Entertainment, og fejede benene væk under anmelderne (inklusive undertegnede) med Grusomme Mig.
Pludselig virkede Dreamworks utalige Shrek og Ice Age-fortsættelser mindre imponerende og de par originale ideer de havde, var ikke specielt interessante. Heldigvis vender de stærkt tilbage med Megamind, deres nye superheltefilm.
Superskurken Megamind har i lang tid bekæmpet superhelten Metro Man. Han er rutinemæssigt blevet smidt i fængsel, brudt ud, bekæmpet ham og blevet smidt tilbage i fængslet. Da han en dag udfører en af sine planer, ender han faktisk med at besejre sin nemesis og overtager byen.
Som tegneserieelsker er jeg en kæmpe sucker for superheltefilm. Superheltefortællinger om Superman og Batman bliver kaldt for vores tids mytologi og med Megamind bliver der vendt godt og grundigt op og ned på konventionerne. Det er ekstremt godt gennemtænkt og fyldt med referencer, som folk som jeg nyder... hvorefter jeg skammer mig lidt over at være sådan en nørd.
Filmen fungerer lige godt for børn og voksne. Hvis der er en ting animationsfolk har styr på, er det at fortælle en historie i to plan. For børn er det en festlig omgang farver og eksplosioner med en fin morale og for voksne er det en dekonstruktion af superheltebegrebet med en opløftende pointe.
Ensemblet af skuespillere er et af de bedste til en animationsfilm i lang tid. Will Ferell som Megamind er forrygende, rollen er skræddersyet til hans humor og timing. Måden hans mimik er tilpasset de overdrevne animationer giver virkelig indtrykket af at vi ser Ferell på skærmen og ikke bare en serie kalkulerede computereffekter. Det samme øje for detaljer gør sig gældende for Brad Pitt som Metro Man og Jonah Hill som Titan.
Prikken over i'et er det flot sammensatte manuskript. Udover at være virkelig, virkelig sjovt er det fyldt med moden karakterudvikling og vilde actionscener, som det hører sig til når man arbejder med animation.
Måske er Megamind ikke bedre end De Utrolige, Pixars superheltefilm (men hey, Pixar er også i en klasse for sig selv), og måske er den ikke så god som Grusomme Mig, men forhåbentlig er den det første i en serie af succeser fra Dreamworks der kan bringe dem tilbage i kampen.
Ekstra-materiale:
Med på Blurayen følger det man forventer af ekstra-materiale og så lidt mere.
Der er udover de slettede scener en fin kortfilm, der fungerer som en efterfølger for hovedfilmen.
Udover muligheden for et glimrende kommantarspor, følger interviews med skuespillerne, instruktøren og manuskriptforfatterne. De giver et interessant indblik i tankerne bag historien og den grundlæggende idé.
Der er et par lidt mærkelige funktioner, som f.eks. muligheden til at se enkelte scener og lægge tegnefilm-lyde ind, der virker ret unødvendige (men måske er perfekt for de yngste?).
Godt supplement til en rigtig god film.
Gamereactor Danmark




