Der er nogle skuespillere, der takket være deres charme og karisma kan bære en film egenhændigt. Bare tag Johnny Depp og Pirates of the Caribbean-serien. Var det ikke for ham, ville de næppe være værd at se.

Det samme gælder Robert Downey Jr., der ene mand løftede den første Iron Man fra ligegyldig action til seværdig underholdning. Og med både ham og Zach Galifianakis i hovedrollerne i denne road movie, burde der være lagt i ovnen til et godt grin. Men det kommer bare aldrig rigtig.

Downey spiller Peter, en temperamentsfuld forretningsmand, der er på vej hjem til Los Angeles for at være til stede, når hans kone skal føde. Galifianakis spiller Ethan, en spejlblank wannabe-skuespiller, der er på vej til Hollywood med store drømme. Ved et uheldigt sammentræf af begivenheder bliver de begge smidt af flyveren og sat på No-Fly-listen, og det umage par må i stedet køre den lange vej fra Atlanta til Californien.

Det burde have været sjovt, men er det ikke. Jeg grinede sammenlagt tre gange i løbet af de 95 minutter, filmen varer (ja, jeg talte). Det største problem er de to hovedroller. Peter er en egoistisk og sarkastisk skiderik, og Ethan er så blæst og ude af kontakt med virkeligheden, at han simpelthen ikke virker troværdig. Han besluttede at blive skuespiller på grund af serien Two and a Half Men, tror vakumtætningen på en kaffedåse stadig holder, efter man har åbnet den, er overbevist om at Grand Canyon er menneskeskabt, og at Hoover-dæmningen blev bygget af pilgrimmene, samt at Shakespeare var en berømt pirat, der i virkeligheden hed Shakebeard.

De er enormt svære at føle sympati for, og der opstår kun i korte glimt en ordentlig kemi mellem dem. Det meste af filmen går med at Peter hader Ethan, og at Ethan er for dum til at opfatte det. Samtidigt bliver de situationer, de to kommer ud for på deres køretur, mere og mere absurde, alt sammen ansporet af en kombination af Ethans himmelråbende stupiditet og Peters korte lunte.

Det burde alt sammen være sjovt, men det spiller bare ikke. Filmen kan ikke bestemme sig for om den vil være jordnær eller bevidst karikeret, som for eksempel The Big Lebowski eller Pineapple Express, og dette hverken-eller-udtryk går ud over indlevelsen. Det bliver for svært at købe præmissen. Den er for forudsigelig, her er ikke nok gode grin, og jeg endte med at være mere irriteret end underholdt gennem det meste af filmen.

Robert Downey Jr. kan redde meget, men Due Date kan jernmanden altså ikke løfte.

Ekstramateriale
Ekstramaterialet er ret skrabet. Her er en komplet udgave af en scene fra Two and a Half Men, hvor Ethan medvirker, fraklippede scener, og tog sammenklip af henholdsvis falde-på-halen-komediescenerne og alle Ethans dumme spørgsmål.