Muskler, muskler, muskler. Alle misunder dem, alle vil have dem, men hvorfor? Det er ikke som om, at de gør dig klogere, mere sofistikeret eller en bedre skuespiller. Bare spørg The Rock, nej vent, Dwayne Johnson, som han gerne vil kaldes. Manden er 99 procent muskler og den sidste ene procent er åbenbart ikke indre logik, der beder ham om at holde sig væk fra Hollywood. Det er Faster et godt bevis på, selvom den kæmper sig ud af musklernes enorme skygge.

Man burde ellers tro, at Faster inkluderer en hovedrolle, som er skabt til The Rock (jeg nægter at kalde ham ved hans rigtige navn - det vil gøre ham til en legitim skuespiller). Filmen handler nemlig om den navnløse hovedperson Driver, der har siddet i fængsel i ti år. Da han slippes løs, har han kun et mål: At dræbe de folk, der dræbte hans bror. Det hele handler om hævn, og så er den absolut ikke længere. Nå jo, så er der også lige historien om de to politibetjente af modsat køn, der ikke kan udstå hinanden, men som skal arbejde sammen om Drivers myrderier, samt lejemorderen, der er bestilt til at dræbe Driver, imens Driver dræber alle de andre.

Forvirret? Det er jeg også. Faster er nemlig en actionliderlig film, hvor historie er et begreb, der famles efter i blinde og som sammenstykkes af en masse brikker, der ikke nødvendigvis passer helt sammen. Når rulleteksterne triller over skærmen, er det lidt ligesom at sidde ved en motorvej, hvor der lige pludselig drøner en slæde forbi med 300km/t. Du når overhovedet ikke at se detaljer på bilen, men du har en idé om, at der måske var lidt røde og sorte farver på den.

Det er nødvendigvis heller ikke helt dårligt, hvilket man overraskende må sande med Faster. Første halvdel af filmen gør det faktisk slet ikke så ringe, da Driver har et mål, hvor intet kommer i vejen, imens kompromisser er et fy-ord. De modbydelige skurke falder som fluer, imens der stadig er mystik om de andre involverede. Det er ikke helt tosset, lige indtil det hele skal udpensles, som det desværre er så typisk for actionfilm. Vi har ikke brug for at få moralske overvejelser kastet i hovedet, når vi hungrer efter hvinende biler og tæsk i lange baner, men det skal vi åbenbart alligevel trækkes igennem, og det er her, hvor Faster går fra at være en tilfredsstillende gang action til en halvlunken omgang action.

I det hele taget virker det som, at filmen knækker lige midt i det hele. Vægten bliver lige pludselig alt for meget, og så ramler det hele ellers sammen. Historie, skuespil og konklusion farer rundt på hele skærmen, og så nytter det ikke noget, at The Rock konstant ligner en mand med endetarmsbesvær. Heldigvis overlader han det meste af manuskriptets dialog til folk som Billy Bob Thornton og Carla Gugino, men når der i forvejen ikke er meget at arbejde med, er det som om, at deres ellers overbevisende talent langsomt forsvinder ud i den blå luft.

Nå, tilbage til de der muskler. Hvad kan de bruges til? Åbenbart ikke så meget, men heldigvis formår Faster at klare sig med det, den har til fri afbenyttelse. Det er ikke meget, men det er nok til at være en ganske fin film til tømmermændene, når de banker på en doven søndag. Man skal i hvert fald ikke være bange for at tænke for meget efter at have set denne film, for der er ikke noget at tænke over efter halvanden times meningsløs men underholdende action.

Ekstramateriale
Det ekstra indhold inkluderer en alternativ slutning, fraklippede scener, video omkring blandt andet bilerne og stunts i Faster samt animerede sekvenser, hvor scener fra filmen leveres i tegnet stil. Det er mere end hvad man normalt forventer fra denne type film, men om interessen overhovedet er til stede efter at have set filmen er mere tvivlsomt.