Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook

COWBOYS & ALIENS

Kodrenge og fremmede fra rummet. Det kan kun gå galt? Kristian overraskes positivt.


Cowboys & Aliens... en temmelig opsigtsvækkende titel om man så må sige. Første gang jeg hørte om projektet, var jeg temmelig skeptisk. Det lød lidt som resultatet af en brainstorm mellem to overtrætte syv-årige, men så hørte jeg at Jon Favreau var hoppet på som instruktør og pludselig ændrede billedet sig markant. Hvis han kunne få en stenrig våbenproducents transformation fra playboy til superhelt til at have en emotionel tyngde, så skulle han nok få en krig mellem stoiske revolverhelte og grådige udenjordiske til ikke at virke gak i låget.

En mand vågner midt på en åben slette med et mystisk armbånd. Han ved ikke hvor han kommer fra og begiver sig hen mod den nærmeste by, Absolution. Her roder han sig hurtigt ud i problemer og bliver genkendt som banditten Jake Lonergan. Han sidder i diligencen, klar til at blive sendt i fængsel da (hvad ellers?) byen bliver angribet af rumvæsener, der hugger en håndfuld indbyggere. De tilbageværende og yderst handlekraftige mænd må nu begive sig ud på en farlig rejse for at redde deres kære.

Det mest slående ved Favreaus instruktion er, hvor alvorligt han behandler materialet. De invaderende aliens er oprigtigt uhyggelige, og der er ikke så meget som et glimt i øjet i måden historien fortælles på. Stemningsmæssigt er det en fuldblodswestern med spændingsfyldte standoffs og emotionelt afstumpede krigsveteraner. Lige indtil sci-fi elementerne tager over og det udvikler sig til en bombastisk actionfilm. Det er en lille genistreg hvor nemt de to genrer flyder sammen via Lonergans armbånd, der bliver til en laserkanon når der er rumvæsener i nærheden. Midt i en scene der ligner noget fra Butch Cassidy & The Sundance Kid begynder armbåndet at bippe og to minutter senere plasmablastes der ufoer. At kunne få de to størrelser til at hænge gnidningsfrit sammen, uden at publikum mister tråden er en flot bedrift.

En anden stor medspiller i filmens succesrige genreblending er det flotte ensemble. Daniel Craig, Sam Rockwell, Paul Dano og Harrison Ford er alle fantastiske karakterskuespillere, og selvom det ikke er synderligt dybe roller de får tildelt, formår de gennem deres overlegne arbejde at give dem nuancer og en dybtfølt menneskelighed. Især Ford som den småpsykopatiske farmer Dolarhyde får lov til at gennemgå en reel udvikling. De andre karakterer læner sig mere op ad de klassiske western-stereotyper, men rollebesætningen får det til at gå op i en højere enhed.

Af uransagelige årsager er det kun Extended Director's Cut der er tilgængelig på Blu-Rayen. Med en spilletid på 2 timer og 15 minutter når den lige præcis ikke at være kedelig, men det er tydeligt hvor meget der er proppet på for at hver enkelt karakter kan få sin historie afrundet, selv de mindre vigtige. Som sagt er det ikke nogen katastrofe, jeg ville bare ønske den oprindelige biografudgave lå med på skiven så man også havde den mere tætpakkede version at sammenligne med.

Fra mine oprindelige bange anelser om et fjollet navn med et tilsvarende koncept, har Cowboys & Aliens formået at vende mig 180 grader. Det er ganske vist en typisk actionfilm når alt kommer til alt, men det er topklasse håndværk lige fra special-effects til skuespil. En sand rutsjebanetur der burde tiltale både western- og science-fiction fans.

Cowboys & Aliens

Ekstramateriale:
Udover et kommentarspor med Jon Favreau følger en serie interviews med filmholdet og en bagomdokumentar.

Igniting The Sky handler om filmens tilblivelse og gennemgår faktisk processen step-by-step. Vi starter med manuskriptet, bevæger os videre til selve optagelserne og kigger til sidst med når der laves special-effects. Det er helt vildt spændende (jeg er en sucker for bagom-optagelser fra et filmset) og en fryd at se Jon Favreau på arbejde. Selvom man ikke kan se det i hans film er han en ydmyg og dygtig instruktør på settet og det er honning for ørerne at høre ham fortælle om historien.

Udover dette følger som sagt også en serie interviews med. Krøllen på halen her er at Favreau selv er interviewer. Det giver samtalerne en langt større naturlighed end når en skuespiller for 20. gang bliver stillet det samme spørgsmål af en tilfældig journalist. Der gåes i dybden om arbejdet med karaktererne og historien. Meget interessant og seværdigt.

Cowboys & Aliens
Cowboys & Aliens
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
    BETA +