Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
FILM-ANMELDELSE

RONAL BARBAREN

Ronal er lidt af en tøsedreng, men er han sjov at tage på eventyr med? Thomas fortæller.


Det er aldrig nemt at være tynd, splejset og lidt af en tøsedreng, men særlig svært er det når man er del af en barbar-stamme som elsker at vise muskler, fortælle røverhistorier og tæve enhver der måtte stille et nogenlunde intelligent spørgsmål. Alligevel er beskriver det meget godt Ronal, barbar-stammens splejs og ulykkesfugl.

Ronal Barbaren

Alligevel er det naturligvis Ronal der bliver hovedpersonen i filmens fortælling, for da den mørke fyrste Volcazar tager hele barbar-stammen til fange, er det kun Ronal som formår at stikke af. Selv med sine manglende muskler er Ronal dog opsat på en redningsaktion, og får at det kan lykkes slår han sig sammen med den pigeglade skjald Alibert, den øksesvingende skjoldmø Zandra og den mildest talt forvirrede stifinder Elric.

Ronal Barbaren

Hvis du tidligere har set de danske animationsfilm "Terkel i knibe" eller "Rejsen til Saturn" vil du allerede have en meget god ide om hvad du kan forvente dig af Ronal Barbaren, for det er det samme hold der står bag filmen, og hverken humor eller animation har faktisk ændret sig særlig meget.

Derfor er filmen proppet med sjofle vittigheder, bøvser og småperverse situationer som man bør være indstillet på at grine af, hvis man ønsker at få nogen som helst underholdning ud af filmen. Amazonekrigere anført af den tidligere Gitte Stallone, kaster om sig med sexløfter og i en anden alt for lang scene, tvinges man til se hvordan Ronals nedre regioner bliver udsat for den slags pinsler enhver mand frygter.

Historien er desværre ikke særlig stærk og generelt alt for forudsigelig, og derfor er det i stedet de mange forskellige situationer som vores helte roder sig ud i, der bærer filmen.

Filmens skrabede udseende gør den for øvrigt ikke ligefrem nemmere at nyde, og selvom det naturligvis ikke er rimeligt at forvente Pixar-lignende animation og effekter, er det efterhånden lidt trættende at kigge på en film der i sit udseende ikke har flyttet sig væsentligt fra "Terkel i Knibe" der udkom tilbage i 2004.

Ronal Barbaren

Ronal Barberen er ikke noget mesterværk med leverer alligevel udmærket underholdning for de fleste. Til holdets næste film må man dog håbe på at de strammer sig lidt ekstra an hvad angår både animation og historie.

Ronal BarbarenRonal Barbaren
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
    BETA +