Turtle Beach Ear Force XP500
Turtle Beach har begået noget nær det ultimative gaming-headset til både PS3 og Xbox 360.
Udviklingen inden for trådløse headsets til konsoller går stærkt. Rigtig stærkt. Jeg har haft fingrene i en del af dem gennem det seneste halve år, og Turtle Beach Ear Force XP500 formår på ganske elegant vis at gøre op med alle de ankepunkter jeg tidligere har haft.
Den væsentligste landvinding, det amerikanske lydfirma har gjort, er at XP500 gnidningsløst kan bruges med både PlayStation 3 og Xbox 360. De to konsoller bruger ellers vidt forskellige systemer til deres chatlyd, men det problem har Turtle Beach løst på elegant vis.
Forklaringen er simpel: Headsettet bruger Bluetooth-standarden til chat. Det betyder, at man kan parre det direkte med sin PS3, og til Xbox 360 medfører der en lille dongle, der blot tilsluttes controlleren i det stik, man normalt tilslutter headset-kablet, og vupti, der er trådløs Bluetooth-forbindelse mellem headset og controller. Det er så simpelt, at det nærmest er indlysende, og jeg undres over at ingen har gjort det før.
Derudover lever XP500 til fulde op til den ganske høje standard, Turtle Beach efterhånden er kendt for. Lyden er ganske enkelt fantastisk. Angiveligt understøtter headsettet Dolby Digital 5.1, og selvom jeg stadig er lidt skeptisk ved surround-hørebøffer kontra den ægte vare med seperate højtalere, synes jeg nu alligevel at kunne høre hvor en helikopter befinder sig i Battlefield 3. Dertil kommer, at lydbilledet er både nuanceret og præcist. XP500 er det bedst lydende gaming-headset, jeg endnu har oplevet.
Her er desuden hele otte alternative presets, der fremhæver eller nedtoner forskellige frekvensområder med videre, så man kan få ekstra bas, gøre det hele ekstra fladt, eller fremhæve det område, fodtrin typisk befinder sig i, og på den måde få en lille fordel over for sine modspillere.
Normalt foretrækker jeg en "ren" og umanipuleret lydside, men i spil som for eksempel Call of Duty: Modern Warfare 3 kan disse presets være med til at skubbe forstyrrende baggrundslyde væk i lydbilledet, så man i stedet kan koncentrere sig om de lyde, der er vigtige. Lige netop fodtrins-presettet gør paradoksalt ikke den store forskel i dette spil, men flere af de andre indstillinger gør.
Som om det ikke var nok, kan man tilmed lave sine egne presets på PC'en og overføre dem til headsettet via USB-kabel. Dertil kommer, at der på Turtle Beach er en lang (virkelig lang!) række custom presets man kan hente og lægge i en af headsettets otte lagerpladser. Nogle er lavet af brugerne, andre af Turtle Beach selv, og man kan finde presets til stort set ethvert populært onlinespil.
Tilslutning at headsættet foregår ligeledes på elegant vis. Mange konkurrerende produkter, blandt andet dem fra Steelseries og Plantronics, bruger et phono-splitterkabel til at få lyd ud af konsollen. Det kræver, at man enten bruger komponentkabler eller har et fjernsyn med phono-udgang. XP500's basestation har derimod en optisk indgang, så man blot skal forbinde den til ens konsol med det medfølgende optiske kabel. Det kunne næppe være mere let og elegant (medmindre man har en Xbox 360 af så gammel dato, at den ikke har optisk udgang). Samtidigt har basestationen også en optisk udgang, så man kan sende lydsignalet videre til for eksempel hjemmebiografen - ganske praktisk, hvis man bruger sin PS3 som blu-ray-afspiller.
Opsætningen går som en leg, og basestationen har tilmed en lille bøjle, man kan hænge headsettet på, når man ikke bruger det. Her er tænkt på det hele.
Faktisk har jeg kun ét kritikpunkt omkring XP500, og det er mest af alt et luksusproblem, der opstår fordi resten af pakken er så fremragende. Men åh, hvor ville jeg dog ønske, at det var muligt at tilslutte to konsoller ad gangen. Når de nu har gjort sig den ulejlighed at sikre, at XP500 fungerer lige så godt med PlayStation 3 som med Xbox 360, så ville det da være oplagt, at man kunne bruge den med begge, uden at skulle flytte kabler rundt.
Det er en biting, og fuldstændig irrelevant for folk, der kun har én konsol derhjemme (hvilket nok er flertallet). Ellers fremstår Turtle Beach Ear Force XP500 som noget nær det bedste man kan få, når det kommer til gaming-headsets.
Til gengæld er prisen også derefter. Med et prisskilt på omkring 2500 kroner skal man have en godt foret tegnedreng, før det for alvor giver mening at kaste så mange penge efter et headset. Der findes billigere alternativer, også fra Turtle Beach selv. Men er prisen ingen hindring, er XP500 et stensikkert valg.
- Skrevet af: Cisplatin2012-06-11 14:35Citerer Rasmus Lund-Hansen / GR®:
Hvad angår lydkvalitet, vil jeg give dig helt ret i at man kan få bedre lyd med kabel.
Test et headset som bruger Sennheisers KLEER teknologi!
Tvivler meget på at du eller nogen andre kan høre forskellen på sådan et sæt og et kablet.
Skrevet af: Rasmus Lund-Hansen / GR®2012-06-11 12:25
psyched
Først og fremmest tak for konstruktiv kritik
Jeg har ikke oplevet nogen forstyrrelser eller støj på signalet. Om jeg bor i en oase uden så mange 2,4 GHz-signaler omkring mig ved jeg ikke, men som de fleste andre har jeg da WiFi gående derhjemme med tre-fire tilsluttede enheder + controllere, mobil og alt det halløj.
Hvad angår lydkvalitet, vil jeg give dig helt ret i at man kan få bedre lyd med kabel. Men når man først har sagt trådløs, så synes jeg også man har truffet et valg om, at bekvemmelighed har førsteprioritet (det er sgu upraktisk med kabler fra anlæg til sofa, synes jeg), og så skal resten vurderes inden for den kontekst. Hvis man vil hifi-nørde, så har man automatisk afskrevet alt trådløst på forhånd
- Skrevet af: Cisplatin2012-06-11 11:25Men det gør det ikke her

Måske gør det heller ikke hos Rasmus. Man skal passe på med de der generaliseringer
OADN - Det undrer mig lidt at flere ikke anvender Sennheisers Klerk version af 2,4 Ghz. Så er problemet i hvert fald løst 100%
Men måske de er nogen fedterøve og det så koster kassen at låne. Skulle slet ikke undre mig.
Skrevet af: psyched2012-06-11 11:11Ja. Desværre.
Jeg er begyndt at foretrække min nye Denon forstærker med Dali højtalere istedet for.- Skrevet af: Cisplatin2012-06-11 10:55Men interferer det hele i Et stort misk - mask?
Nej vel ;)
Skrevet af: psyched2012-06-11 10:43Cisplatin - tak og fair nok!
Lad mig omformulere:
90% af MINE devices bruger 2.4 ghz - derfor formoder jeg at dette ikke er meget anderledes for mange andre. Især fordi disse devices omfatter alle "the usuals" - Iphone, Ipad, Turlebeach hardware, zyxel routere, trådløse joysticks til ps3, wii og xbox, macbook pro, bærbar pc, stationær pc med wifi controller osv osv osv osv.
Ud af alle disse overstående har jeg kun oplevet min macbook som kan logge på 5 Ghz. Måske også PS3 - men er ikke sikker mere.
Skrevet af: silver2012-06-11 10:33
God anmeldelse.
Men jeg er nysgerrig for at vide hvordan headsettets kvalitet er når det kommer til at se Blu Ray film på sin PS3?
Er lyden god der får man nogen feel arf surround??- Skrevet af: Cisplatin2012-06-11 10:28Citerer psyched:
Du udelader at nævne at den kører på 2.4 Ghz - det betyder at 90% af læserne (højst sandsynligt) kommer til at opleve støj, da alle vores devices bruger denne frekvens.
Du skriver både godt og troværdigt psyched.
Men ovenstående er noget sludder og så bliver man i tvivl om resten af det du har skrevet måske også er noget sludder.
Du skal holde dig til facts.
Skrevet af: psyched2012-06-11 09:10Rasmus,
Fin anmeldelse - du har mange gode punkter og jeg kan godt lide at du nævner at du egentlig ikke foretrækker disse presets - det kan jeg nemlig heller ikke. Jeg kommer lige med nogle kommentarer.
Jeg har det sidste 3/4 år roddet med trådløse headsets og gadgets til mine konsoller. Jeg bruger selv Delta udgaven (XP 500) så jeg har overstående headset - nærmest. De er ens. Se f.eks.:
http://www.gamereactor.dk/blog/psyched/73280/
1. Dette er et trådsløst headset. Derfor er lyden DECIDERET ringere end alt med kabel. Bass er minimalt og med disse presets kan du presse frekvenser op - men som enhver lydnørd, så ved du vel godt at denne løsning ikke er holdbar? Der er tale om en forringelse af lydbilledet. Presets er en gimmick og jeg vil i hvert fald ikke anbefale at bruge disse. Desuden er udvalget vildt tyndt på hjemmesiden?
Jeg ved godt at du proklamerer at hvis man kun kan høre fodspor så har du en fordel og det er fedt osv - jeg er vildt imod denne lyd manipulering - men ok - du har ret. Det virker da.
2. Du udelader at nævne at den kører på 2.4 Ghz - det betyder at 90% af læserne (højst sandsynligt) kommer til at opleve støj, da alle vores devices bruger denne frekvens. Og, det hjælper ikke altid at skifte kanal. Jeg har prøvet mange setups og det ville være rart med fakta omkring kabel vs trådløs? Anyways - ALLE headsets med kabel til min. 500 kr. lyder MEGET bedre end dette dyre headset - dette er i hvert fald min erfaring. Især til lyd-nørder der elsker dyb og clear bass og ikke en for "digital" diskant. Trådløs får hele lydbilledet til at virke lidt for "digitalt" - især når du sammenligner med headsets med kabel.
3. Ligesom Delta bruger dette headset en lille dongle som igen forringer chat. Bare så folk ved det - det lyder ikke så nice som med kabel. HVIS du så bruger denne lille smarte dongle skal man også vide at denne dongle IKKE virker med en del 3. party pads til konsollerne. F.eks. med den populære Razor Onza. I dette tilfælde skulle jeg ned til Esbjerg Elektronik for at få lavet et specielt mini jack stick.
4. Dette headset sluger batterier. Dette anbefales at købe 4x gode rechargeable batterier med oplader. Dette gør oplevelsen meget mere smertefri.
5. Den software som medfølger er (for mig) til grin. Det minder om software fra Sony eller Samsung. Det er ganske ringe programmeret og min oplevelse var hurtigt at UNDGÅ dette software. Softwaren dræner batterierne helt vildt og man kan ikke høre ændringerne før man kobler fra og så spiller videre. Det er jo vildt bøvlet?
5. Jeg købte delta udgaven for 2399 for over 1/2 år siden - så at anbefale SAMME headset for 2500 kr. så lang tid efter er lidt weird? Tænker da klart at gå efter Delta så? Der får man også OFFICIELLE presets til MW3 - som er det eneste spil folk bruger presets til.
Skrevet af: Peoke2012-06-10 18:35Yes yes. Google det. Kan vel erhverves for omkring 25 kr
Oplevede du virkelig SLET ingen forstyrrelser fra andet udstyr?
Skrevet af: Rasmus Lund-Hansen / GR®2012-06-10 18:14Kan man få sådan nogle? For ja, så ryger det problem da ud af vinduet
Ingen problemer med støj her.
Skrevet af: Peoke2012-06-10 17:43Oplevede du slet ik støj linjen? Har hørt om mange der har haft problemer med headsettet da det kører på 2.4 GHz som alt andet trådløst i hytten. Til gengæld har jeg hørt rigtig meget godt om det nyere XP400 som kører på 5.8 GHz.
Og lige en ekstra ting Rasmus. Du kan vel løse problemet med tilslutning af 2 konsoller ved at anskaffe dig en optisk splitter
| Vores karakter: | 9/10 |
- Kategori:Headset
- Passer til:PS3, Xbox 360
- Fabrikant:Turtle Beach
- Ca. pris:kr. 2500
- Headset:Tritton Detonator
Plantronics Gamecom X95
Få billig fuld HD i stuerne
Test: Acer AT4250
Test: Sony DR-BT20NX
Test: Saitek Cyborg 5.1 Headset
Test: Plantronics Gamecom 777
Test: Creative HS-1200
Test: Creative HS-1000 Fatal1ty USB Gaming Headset
Steelseries Spectrum 7XB
Turtle Beach Ear Force X41
Sennheiser PC 363D
Sennheiser PC 350 SE
Razer Blackshack Expert 2.0
Turtle Beach XP Seven

The Bureau: Xcom Declassified

Watch Dogs

Wolfenstein: The New Order

Splinter Cell: Blacklist - Spies vs. Mercs















































