Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
gadget-tekst

Sennheiser GSP 350

Sennhesier forsøger sig med en billigere udgave af deres dyre Game One headset - og missionen lykkedes.

  • Tekst: Kim Olsen

Eller rettere sagt, missionen lykkedes næsten. For på mærkværdig vis lykkedes det Sennhesier at hoppe med på noget der ikke er deres spidskompetence, virtuel surround.

For det eneste der ikke er fantastisk ved dette headset, er den ene del som Sennheiser ikke selv står for. Der reklameres med "Dolby 7.1 Surround". Og er der noget dette headset ikke har, så er det syv enheder og en subwoofer. Der er heller ikke nogen dekoder indbygget, til gengæld er der en emulator og virtuel Dolby, sandsynligvis Pro Logic II. Problemet er bare at det Dolby selv kalder "natural surround sound" kalder jeg hul ekkolyd. Dolby-lyden får det ganske enkelt til at lyde som om at man er i en stor metalkasse, og deres faseforskydning og ekkoeffekt er ikke noget rart. Væk med det.

Surround-donglen er i øvrigt også det eneste der - udover farven, differentiere den fra lillebroderen GSP 300. Og så prisen. GSP350 koster 1.090,-, GSP 300 koster 780,- kroner - og det er vejledende. Hvis du som jeg ikke finder virtuel surround særligt tiltrækkende, så køb GSP 300 - det er et fund til prisen. Under forudsætning af at Sennheisers materiale holder vand, og forskellen mellem de to modeller er Surround-donglen, så er GSP300 et rent 10 tal når pris og performance holdes op mod komfort.

Sennheiser GSP 350
Dette er en annonce:

Den del der er ren Sennheiser, det fungerer til gengæld fantastisk. Som en af verdens største producenter af udstyr til optagelse og studieudstyr, så har Sennheiser styr på alle elementer. Rammen er ligesom resten lavet i en art særdeles solid plastic, todelt på toppen, og med store stofpuder i stedet for det traditionelle kunstlæder. Det hele er lavet ganske robust, og man sidder ikke med en frygt for at det nemt knækker.

Vægten er på 290 gram, men de føles næsten lige så lette som det sæt letvægts Plantronics RIG500E vi tidliger har testet.

Det er dog designmæssigt lykkedes, ganske genialt, at få en af fastgørelsesleddene til at dublerer som volumenkontrol, og man drejer dermed på et relativt stort stykke på højre side af hovedtelefonen, hvilket giver en virkeligt god kontrol over lydniveauet. Samtidigt er der også mulighed for at vinkle puderne forbasvende meget, hvilket bevirker at enhver hoved- og øreform teoretisk bliver tilgodeset.

Selvom at der er forbundet med USB, så er det et "rigtigt" audiokabel der bruges til at forbinde fra USB-dongle til hovedtelefon. USB-kablet er nu ganske solidt i sig selv.

Ørekopperne er beklædt med kunstlæserpuder der indeholder memoryfoam (hukommelsesskum er et forfærdeligt ord på dansk). De meget store over-ear ørekopper kombineret med den forholdsvist lave vægt og stofpuderne på rammen gør at GSP 350 er noget af det mest behagelige vi har testet at have på over længere tid.

Driveren der hører med til gør det fint, den er enkel, intuitiv, og har få men gode funktioner. Om man vælger at have støjreduktion på mikrofonen eller ej er lidt en smagssag, den giver en smule mere klar lyd, men dæmper også dynamikken.

Sennheiser GSP 350

Der står ikke meget info om mikrofonen, andet end at den opfanger fra 10-15.000 Hz, en del mere end de fleste andre. Og mikrofonen er også en af GSP 350's helt store forcer, for den er virkeligt, virkeligt god. Selv headsets i +2000 kroners klassen har ikke lige så gode mikrofoner. Som det er standard, så muter mikrofonen når man slår den tilbage.

Og så det vigtigste - lyden.
Når en hifiproducent vælger at lave gamingheadset, så kan det høres. Lyden er langt mere neutral end hvad man ellers er vant til med gaminghardware, dynamikken imponerer ganske meget til prisen, og ditto opløsningen. Man kan måske diskuterer om lyden bliver for kedelig og "rigtig", men så er det jo godt at der er en EQ funktion indbygget i Sennheisers software.

Vi ender på et 9 tal. Ikke fordi at der er noget i vejen med prisen, kvaliteten, performance, mikrofonen, pasformen, komfort eller noget andet, men ganske enkelt fordi at det er synd at parre et par så gennemført gode hovedtelefoner til en relativt lav pris med en så elendig virtuel surroundlyd.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: