Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
gadget-tekst

Razer Raiju

Andreas har kigget nærmere på Razers eSportsorienterede PS4-controller.


Debatten om den bedste controller er en af de mest evindelige diskussioner i spilbranchen. Igennem tiden har vi for eksempel hørt kritik af det oprindelige PlayStation 3-boomerang og dens design, og den massive klods til opbevaring af fysiske batterier på Xbox 360. Især de sidste par år i kølvandet på udgivelsen af PlayStation 4 og Xbox One har diskursen taget ordentlig fart med introduktionen af Microsofts Xbox One Elite-controller, der blev annonceret i 2015.

Vores kære chefredaktør Magnus kommenterede sågar på sin kærlighed til nævnte controller i sidste uge, og med god grund. Microsoft leverede en pragtfuld udgave skræddersyet til alverdens Xbox-brugere. Det store tilbagehængende spørgsmål har i den forbindelse været: Hvornår kommer Sony med deres modsvar?
Med blandt andet Hori-controlleren tilbyder Sonys platform andre kreative bud, men ingen har desværre nået de helt samme højder som Microsofts svendestykke.

I samarbejde med Razer har Sony nu leveret deres "Raiju"-controller, som jeg har haft fornøjelsen af at teste ud med en varieret række af spil, der blandt andet inkluderer Final Fantasy XV, Rocket League, Battlefield 1, Kingdom Hearts 2.8: Final Chapter Prologue, Street Fighter V og Call of Duty: Infinite Warfare. Er det lykkedes Sony og Razer at overgå Microsoft?

Det første jeg bed mærke i er hvordan Raiju føles betydeligt mere som en Xbox-controller end noget vi har set fra PlayStation. Designet føles derfor som en blanding af den oprindelige Xbox og Xbox One, da den er væsentligt større, men besidder samme form og layout (udover placeringen af analogpindene). PlayStation-brugere vil altså muligvis føles sig på fremmed grund, hvis de kun er vant til DualShock.

I modsætning til den oprindelige DualShock 4-controller er selve knapperne utrolig plastikagtige. Når man trykker trekant eller firkant føles det mere som de billige kopier til PlayStation 3 end et luksusprodukt. Selve lyden når du trykker er også utrolig distraherende, hvor jeg specielt i kampspil som Street Fighter V blev let irriteret over lyden og den billige plastikfølelse. Der gik derfor ikke lang tid før jeg skiftede tilbage til min normale DualShock 4.

Razer Raiju
Dette er en annonce:

Raiju sælges med mærkaten "A pro-controller for E-Sports", hvilket også beskriver den perfekt i sin helhed. Spil som Final Fantasy XV og Kingdom Hearts 2.8: Final Chapter Prologue blev hurtigt forvirrende grundet de ekstra R- og L-knapper, hvorfor jeg bøvlede med mine Warpstrikes og Flowmotion-sekvenser. Ligesom med Street Fighter V indså jeg, at Raiju netop ikke var skabt til sådanne spil.

Til min store glæde var oplevelsen en helt anden med både Call of Duty: Infinite Warfare og Battlefield 1. De ekstra knapper gav mig for alvor mulighed for at være endnu mere præcis og hurtig i mine forskellige ildkampe. Brugen af Raiju i de to skydespil mindede mig om allerførste gang jeg prøvede en gaming-mus, da jeg lige fik en ekstra kant til min spillestil. I FPS-spil kunne jeg for alvor forstå Sony og Razers intention med controlleren.

Desværre har Raiju en stor akilleshæl: Den er nemlig ikke trådløs, noget vi nærmest ikke ser længere. Selvom ledningen er relativt lang kunne jeg ikke lade være med at befinde mig lidt hensat til fortiden. E-Sport hensigten er derfor igen klar og tydelig, da den tydeligvis er lavet til gamere med en hang til at være tæt på skærmen.

Ydermere er mit forhold til selve analogknapperne relativt ambivalent. Det føles mere lækkert og behageligt for fingerspidserne, men de glider desværre også lettere af, og det bliver en anelse irriterende. Jeg satte dog stor pris på de ekstra knapper til kontrol af lyd og mikrofon implementeret i bunden af controlleren.

Razer Raiju

Formår Sony og Razer at udfordre Microsoft? Det korte svar er nej, da den i sidste ende føles lidt for niche og begrænset i forhold til brug i forskellige spil. Jeg vil dog stadig anbefale Raiju hvis du er en mere seriøs gamer og ikke bliver forstyrret af kablet. Alle andre burde derimod springe over.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: